Blærehalskirtlen (prostata) danner en stor del af sædvæsken, og har betydning for sædcellernes normale funktion. Blærehalskirtlen vokser med alderen hos næsten alle mænd. Dermed er der risiko for, at den kan trykke på urinrøret og gøre vandladningen besværlig.

Hyppighed

Forstørret blærehalskirtel er meget almindelig hos ældre mænd, og ses hos mere end 75% af mændene over 70 år. Hos yngre mænd er forstørret blærehalskirtel væsentlig sjældnere. Mange ældre mænd med forstørret blærehalskirtel mærker imidlertid intet til det og har således ingen symptomer.

Årsager til godartet forstørrelse af blærehalskirtlen

Blærehalskirtlen, der hos yngre mænd er på størrelse med en kastanie og måler 2,5 x 3 x 3,5 cm, sidder lige under urinblæren - ved blærehalsen - hvor den omslutter urinrøret. Blærehalskirtlen vokser gennem hele livet, og væksten afhænger af, i hvilket omfang kirtlen påvirkes af mandligt kønshormon (testosteron).

Under vandladning fungerer blæren som en pumpe, der presser urinen ned i urinrøret.

Når muskulaturen i urinrøret, og her især lukkemusklen, samtidig slapper af, presses urinen nemt ud, således at blæren kan tømmes for urin. En vækst af blærehalskirtlen kan imidlertid føre til, at kirtlen trykker urinrøret mere eller mindre sammen, og derved gør det sværere at presse urinen igennem urinrøret under vandladningen.

Symptomer på godartet forstørrelse af blærehalskirtlen

De hyppigste symptomer er:

• Slap stråle
• Besvær med at få startet vandladningen
• Besvær med at tømme blæren helt

Efterdryp ses tit hos mænd med forstørret blærehalskirtel, men hos en del mænd skyldes det blot, at der umiddelbart efter vandladningen står en smule urin tilbage i urinrøret, som endnu ikke er tømt ud.

Mange generes af hyppige vandladninger, hvilket kan være meget belastende, hvis det sker om natten.

Nogen oplever kraftig vandladningstrang, uden at der egentlig er ret meget urin at tømme ud.

Andre har så kraftig trang, at vandladningen ikke kan holdes tilbage, eller i hvert fald kun ganske kortvarigt. Disse mænd kan derfor være inkontinente, med mindre de straks kan finde et toilet eller en anden mulighed for at lade vandet. Hos enkelte er der fra tid til anden blod i urinen.

Blærebetændelse ses hos en del mænd med forstørret blærehalskirtel, og skyldes ofte, at blæren ikke bliver helt tømt. Hos disse mænd står der derfor altid en mængde resturin i blæren, også efter blæren lige er forsøgt tømt. Denne resturin kan nemt blive betændt. Hos en lille del af disse mænd kan der dannes blæresten.

Faresignaler

Forstørret blærehalskirtel kan give totalt vandladningsstop. Så kan man ikke komme af med vandet, og får hurtigt ubehag og smerter over blæren. Tømmes blæren ikke helt ved vandladningen, kan der gradvis ske en forværring, så der efterhånden resterer en stor mængde resturin (op til flere liter) i blæren efter vandladning. Dette kan dels føre til hyppige blærebetændelser, men kan også betyde at nyrerne bliver påvirkede og kan tage varig skade.

En meget stor mængde resturin kan føre til, at blærens muskulatur bliver overstrakt, så blæren herved bliver slap og mister noget af sin evne til at tømme urinen ud. Det fører så igen til øget resturin, altså en ond cirkel!

Hvad kan man selv gøre?

Man kan ikke selv påvirke udviklingen af forstørret blærehalskirtel. Symptomerne er ligeledes svære selv at behandle. Er man generet af natlige vandladninger, kan man drikke mindre om aftenen, men må så sørge for at drikke tilsvarende mere i dagtimerne.

Væske-vandladningsskema

Lægen kan vurdere generne af forstørret blærehalskirtel ved, at man udfylder et skema. I skemaet måler man, hvor meget man drikker, og hvor store vandladninger man har, og hvornår. Der registreres også eventuelle inkontinensepisoder.

Undersøgelser

Følgende undersøgelser kan foretages:

Spørgeskema

Lægen kan vurdere generne af forstørret blærehalskirtel ved at man udfylder et spørgeskema om symptomerne.

Lægen mærker på blærehalskirtlen.

Blærehalskirtlen skal undersøges, hvilket gøres ved at lægen føler på den gennem endetarmen (rektaleksploration).

Blodprøver

Ydermere tages blodprøver for at vurdere:

• blodprocent (hæmoglobin)
• nyrernes funktion (kreatinin)
• PSA (prostata specifik antigen) bør tages for at vurdere, om generne skyldes godartet forstørrelse af blærehalskirtlen, eller om der er mistanke om kræft.

Urinprøve

Urinen bør undersøges for blod for at udelukke, at andre sygdomme er forklaring på symptomerne.

Urodynamisk undersøgelse

Er man så generet, at operation overvejes, bør vandladningen undersøges nærmere ved en urodynamisk undersøgelse.

Forløb

Hovedparten af mændene med forstørret blærehalskirtel oplever symptomerne så beskedne, at der ikke er behov for behandling. Hos andre bliver symptomerne dog efterhånden så store, eller de påvirker livsførelsen så meget, at man ønsker at blive behandlet. Endelig er der nogle få, der har så alvorlige symptomer, at behandling må anbefales. Det er tilfældet ved:

• tilbagevendende vandladningsstop
• risiko for skade på nyrerne
• tilbagevendende eller vedvarende blærebetændelse
• tilbagevendende blødning fra blærehalskirtlen
• blæresten.

Behandling af godartet forstørrelse af blærehalskirtlen

Godartet forstørrelse af blærehalskirtlen kan behandles på mange forskellige måder, og behandlingen må tilpasses den enkelte. En del af de mænd, der kommer til læge med symptomer, har ikke behov for behandling, når de henvender sig, men får det måske senere. Hos dem er behandlingen alene undersøgelse og forklaring af, hvad der er årsag til symptomerne. Man kan herefter afvente, om der sker en ændring i symptomerne, der kræver yderligere behandling.

Andre har behov for behandling for at fjerne eller afhjælpe symptomerne, enten medicinsk eller kirurgisk.

Medicinsk behandling

Medicinsk behandling kan være effektiv, fortrinsvis ved lettere gener. Der findes to forskellige typer medicin:

• én, der virker ved at muskulaturen i blærehalskirtlen afslappes
• én, der får blærehalskirtlen til at blive mindre

Såfremt den medicinske behandling er effektiv, er behandlingen langvarig - måske livslang.

Kirurgisk behandling

Ved kirurgisk behandling vil lægen som regel vælge at skrælle blærehalskirtlen ved en kikkertoperation gennem urinrøret (TUR-P). Er blærehalskirtlen meget stor, kan lægen i sjældne tilfælde vælge at fjerne den ved en åben operation.

Varmebehandling

En mindre belastende, men også lidt mindre effektiv mulighed er at varmebehandle blærehalskirtlen. Denne behandling foregår i lokalbedøvelse, hvor lægen fører et kateter op i blæren via urinrøret. Fra kateteret kan lægen varmebehandle blærehalskirtlen med mikrobølger, samtidig med at temperaturen bliver målt ved blærehalskirtlen og endetarmen. Varmebehandlingen får blærehalskirtlen til at skrumpe.

Kateter til vandladningsstop

Ved vandladningsstop skal blæren tømmes snarest muligt, og der bliver derfor lagt et kateter i blæren. Kateteret kan blive fjernet straks efter udtømningen. Det afhænger dog dels af, hvor meget urin der er i blæren, dels om det er et tilbagevendende problem med vandladningsstop. Som regel bliver kateteret liggende nogen tid, eventuelt til yderligere behandling er gennemført. I nogle tilfælde kan man oplæres i selv at éngangskateterisere blæren med specielle éngangskatetre. Det gøres i så fald op til 5-6 gange i døgnet.

Behandling til ældre og svækkede

Hos ældre og svækkede mænd, der dårligt tåler operation, kan behandlingen være, at der lægges kateter til blæren. Alternativt kan der lægges en spiral i blærehalskirtlen for at holde urinrøret åbent.