Godartet positionssvimmelhed er den mest almindelige årsag til svimmelhedsanfald. Selve anfaldene er meget korte, varer under 1 minut, patienten bliver svimmel ved bestemte hovedbevægelser og føler derfor ofte, at svimmelheden i en eller anden grad er til stede hele tiden. Holder man sig helt i ro, forsvinder svimmelheden imidlertid, og det er derfor tydeligt for de fleste, at det drejer sig om anfald, der provokeres af hovedbevægelser.

Hyppighed

Alle kan få godartet positionssvimmelhed, men sygdommen er hyppigere hos mennesker, der lider af migræne og patienter med sygdom i det indre øre, fx Menières sygdom. Det kan også opstå i forbindelse med hovedtraumer. Man ved ikke med sikkerhed, hvor mange der får sygdommen, men man ved, at ca. 10 % af de ældre mennesker, som klager over svimmelhed, lider af godartet positionssvimmelhed, og man ved, at ca. 1/3 af de patienter, der søger hjælp for svimmelhed lider af sygdommen.

Årsager til godartet positionssvimmelhed

Årsagen til godartet positionssvimmelhed er, at der er kommet kalkkrystaller fra en ørestenssækkene i det indre øre ud i buegangssystemet. Kalkkrystallerne sidder i en lille plade i ørestensorganerne. De fungerer normalt som en slags lodlinje i det indre øre, som fortæller os, hvad der er op og ned. Vi ved, at et mikroskopisk stykke af disse kalkplader kan brække af, og at der er en forbindelse fra et af ørestensorganerne til buegangene, så kalkkrystallerne kan komme ud i buegangene.

Hvis man er rigtig uheldig, falder der et stykke af kalkpladen ud i den nederste af buegangene, når man ligger og sover på det ene øre om natten.

Symptomer på godartet positionssvimmelhed

Ofte starter den godartede positionssvimmelhed ved, at man vågner om natten med kraftig svimmelhed, når man vender sig i sengen. Når patienten rejser sig fra sengen, kommer der igen et voldsomt svimmelhedsanfald. Anfaldene varer 15-30 sekunder og fornemmes som en voldsom tumlen rundt i rummet. Hvis man ser på personens øjne, vil de rulle rundt eller slå op og ned under anfaldet. Man kan selv provokere et anfald ved at nikke med hovedet, kigge opad og bagud eller rejse og lægge sig til en bestemt side.

Fornemmelsen af at tumle rundt kommer fordi kalkkrystallerne virker som et stempel i buegangene - fordi de er tungere end væsken i buegangen – søger de ned i bunden af buegangen. Når man så bevæger hovedet flytter kalkkrystallerne sig i buegangen. Dette får væsken i buegangen til at bevæge sig meget mere, end den ville, hvis kalkklumpen ikke var der. Det signal, buegangen sender til hjernen om at man nu bevæger man sig i buegangens plan, bliver derfor meget kraftigere end normalt, og hjernen tror, at man roterer voldsomt i buegangens plan i stedet for at foretage en lille hovedbevægelse.

Den buegang, der hyppigst rammes af sygdommen, er den bageste lodrette buegange. Derfor får man en fornemmelse af at rotere i et lodret plan. Læner man hovedet tilbage for at se opad, fornemmer man, at man vælter kraftigt bagover. Øjnene får samtidig et signal om, at man snurrer baglæns, derfor laver de nogle spjættende bevægelser i samme retning.

Hvis man provokerer svimmelheden for voldsomt, får man kvalme og opkastninger. De fleste patienter undgår det, når de opdager, hvad der skal til for at få et anfald.

Faresignaler

Sygdommen er ikke farlig og der er aldrig andre symptomer end svimmelhedsanfaldene.

Undersøgelser

Ved en lægeundersøgelse vil lægen, når han hører historien om de kraftige svimmelhedsanfald, der kommer ved hovedbevægelser, forsøge at fremprovokere svimmelheden ved at lægge patienten ned og rejse patienten op med hovedet drejet til den ene og den anden side. På den måde kan man konstatere, hvilken buegang der er syg.

Behandling af godartet positionssvimmelhed

Hvis sygdommen ikke behandles, går den over af sig selv, men det kan tage uger eller mange måneder. Behandlingen er imidlertid meget let og lykkes i næsten alle tilfælde.

Lægen sætter patienten på et briks og lægger patienten ned på ryggen med hovedet drejet mod det øre, hvor sygdommen sidder. Hovedet skal helt ud over briksens kant. Derefter skal patienten drejes om på modsat side med hovedet hængende ud over kanten og ligge i den stilling i nogle minutter, hvorefter han/hun kan rejse sig. Man bliver meget svimmel under behandlingen.

Det, der sker under behandlingen, er, at kalkkrystallerne ved hjælp af tyngdekraften føres tilbage til den ørestenssæk, de kom fra. Lægger man sig hurtigt igen fladt ned på det syge øre, er der stor risiko for, at kalkkrystallerne igen kommer ud i buegangen, og så skal man have en ny behandling.

Behandlingen kaldes "Epleys manøvre". Mange læger, især de fleste ørelæger, kender behandlingen. Den kraftige svimmelhed gør det meget svært at udføre denne manøvre selv.

Efter behandlingen, må man ikke lægge sig fladt ned de næste 3-4 dage.

Hos nogle patienter vender sygdommen tilbage flere gange, men er lige let at behandle hver gang.