Hyppighed

Svangerskabssukkersyge er som regel en tilstand uden symptomer, som kun opdages, hvis der under graviditeten foretages særlige undersøgelser. I Danmark regner man med, at 1½-2% af alle gravide har denne ændring i sukkerstofskiftet, men man opdager kun ca. 1/3 af tilfældene. Det betyder, at man årligt finder 3-400 gravide med svangerskabssukkersyge.

I de fleste tilfælde er der kun tale om lette forandringer, som ikke giver symptomer hos den gravide, men som evt. kan påvirke hendes barn. Hvis forandringerne er mere udtalte, kan tilstanden sammenlignes med situationen hos en kvinde med egentlig sukkersyge, som bliver gravid (dette problem vil ikke blive omtalt her).

Årsager til graviditetsbetinget sukkersyge

I ethvert svangerskab sker der en ændring i omsætningen af sukker i kroppen. Forandringerne minder om en mild form for sukkersyge, fordi kroppen har lidt vanskeligere ved at omsætte sukker, som indtages med føde og drikkevarer.

Hvor hurtigt sukker kan omsættes i kroppen, afhænger bl.a. af, hvor meget insulin, der dannes. Under graviditet stiger behovet for insulin, blandt andet fordi der i moderkagen produceres nogle hormoner, der nedsætter virkningen af kroppens insulin (der dannes i bugspytkirtlen). Hvis dannelsen af insulin ikke øges tilstrækkeligt, opstår der svangerskabssukkersyge, og kvindens blodsukker stiger.

Symptomer på graviditetsbetinget sukkersyge

Den gravide kvinde har som regel slet ingen symptomer af svangerskabssukkersygen, men for barnet kan det betyde, at der under opholdet i livmoderen kan opstå visse stofskifteændringer, og at det ved fødslen vejer mere end gennemsnittet. Dette skyldes, at barnets blodsukker følger moderens, så når den gravides blodsukker i perioder er forøget, så er barnets også for højt, og en del af blodsukkeret omdannes hos barnet til fedt.

Som modtræk til øget sukkertilførsel danner barnet i løbet af svangerskabet mere insulin end normalt. Ved fødslen kan der derfor være risiko for, at barnets blodsukker falder kraftigt, fordi det ikke længere får tilført sukker med navlesnors-blodet (men stadigvæk har meget insulin i kroppen).

For lavt blodsukker kan betyde, at barnet har færre kræfter end normalt efter fødslen. Barnet behøver i denne situation nøje observation og ofte tilskud af sukkerholdig ernæring. Herefter udvikler barnet sig helt normalt.

Faresignaler

Som nævnt, mærker den gravide som regel intet til tilstanden. Nogle enkelte kan dog have symptomer som ved starten på "rigtig" sukkersyge, fx stor tørst og stor urinmængde.

Sukker i urinen, som alle gravide undersøges for flere gange under graviditeten, kan være tegn på svangerskabssukkersyge, men er det i de fleste tilfælde ikke.

Hvad kan man selv gøre?

Man bestemmer ikke selv, om man har anlæg til svangerskabssukkersyge, men hvis man har, er det en god ide at spise sundt og regelmæssigt uden store mængder søde sager (se under behandling).

Hvis man hører til dem, der har fået konstateret svangerskabssukkersyge, er det vigtigt, at man også efter fødslen lever sundt og passer på vægten.

Følgende gravide er særligt udsatte for at få svangerskabssukkersyge:

1. Gravide med sukkersyge i den nærmeste familie
2. Gravide, som i tidligere svangerskab har haft svangerskabssukkersyge
3. Gravide, som tidligere har født store børn (over 4,5 kg)
4. Gravide med mere end 20% overvægt
5. Gravide, som er over 37 år
6. Gravide, som får sukker i urinen i nuværende graviditet.

Undersøgelser

Undersøgelse for svangerskabssukkersyge består i at måle kvindens fastende blodsukker. Hvis faste-blodsukkeret er for højt, vil man derefter foretage en glukosebelastnings-undersøgelse (nogle afdelinger foretager denne undersøgelse fra starten).

Undersøgelsen går ud på at måle blodsukkeret før og efter, at kvinden har fået en sukkerholdig drik. Man måler blodsukkeret med mellemrum, indtil der er gået 2 timer efter sukkerindtagelsen. Ud fra blodsukkerværdierne kan man vurdere, om kvinden har svangerskabssukkersyge eller ej.

Forløb

Som det er nævnt, har svangerskabssukkersyge ikke nogen umiddelbar indflydelse på den gravide kvindes helbred. Imidlertid ved man, at kvinder med svangerskabssukkersyge har en øget risiko for at få sukkersyge senere i livet, og det er derfor en god idé at foretage jævnlige kontroller af kvinden med glukosebelastning.

Det er dog vigtigt at nævne, at hendes risiko for at udvikle sukkersyge i årenes løb nedsættes betydeligt, hvis hun sørger for ikke at blive overvægtig. Hvis hun er overvægtig, bør hun tabe sig og så holde vægten stabil.

I de fleste tilfælde har svangerskabssukkersygen ingen uheldig virkning på barnet på længere sigt. Nogle undersøgelser viser dog, at børn af mødre med ubehandlet svangerskabssukkersyge i puberteten kan blive overvægtige og have en større risiko for at få sukkersyge.

Behandling af graviditetsbetinget sukkersyge

Hos ca. 85% består behandlingen af svangerskabssukkersyge i, at kvinden resten af graviditeten skal holde en diæt og måle sit blodsukker 2 gange om ugen. Formålet er ikke nødvendigvis at nedsætte den daglige kalorieindtagelse.

Hensigten er, at kvinden skal undgå sukker og sukkerholdige varer. Endvidere lægges der vægt på regelmæssige måltider, at spise mindre til hovedmåltiderne og i stedet spise flere mellemmåltider. Man bør endvidere spise fedtfattig og fiberholdig kost. Derved holdes blodsukkeret på et nogenlunde jævnt niveau.

Hos 15% af gravide med svangerskabssukkersyge er diæten ikke tilstrækkelig til at normalisere blodsukkeret, og man må derfor supplere med insulinbehandling, der gives som daglige indsprøjtninger. Kvinden lærer at stikke sig selv, og dette vænner de fleste sig hurtigt til.