Gylpen består i, at barnet umiddelbart efter måltidet gylper noget af maden op.   

Hyppighed

Det er normalt og harmløst fænomen hos spæde børn at have opgylp i de første levemåneder.

Årsag

Ved overgangen mellem spiserøret og mavemunden er der en form for lukkemuskel, der medfører, at føden ikke løber tilbage til spiserøret efter synkning. Denne mekanisme er dårligt udviklet de første levemåneder, blandt andet fordi den del af spiserøret, som er under mellemgulvet på det tidspunkt, stadigvæk er relativ kort. Gylpen ses i forbindelse med måltidet eller lige efter.

Symptomer

Den hyppige opkastning/gylpen kan medføre en irritation af slimhinden i spiserøret, som kan give anledning til smerter. Barnet bliver uroligt og får grædeture efter måltiderne – specielt i liggende stilling, hvor der nemmere sker tilbageløb (reflux).

I sjældne tilfælde kan børn med reflux få lungebetændelse, fordi de kommer til at fejlsynke den mad og mavesyre, som løber tilbage i spiserøret. Ved ruminatio (’drøvtygning’) som især ses i 6-12 måneders alderen kan barnet bringe maveindholdet op i munden for derefter at sluge noget igen og gylpe resten ud. Tilstanden er ikke hyppig, men langvarig. Behandlingen er afledning, men kræver ofte professionel hjælp.

Hvad kan man selv gøre?

• Placer barnet i skråleje efter måltidet (evt. i Caré stol) og læg evt. klodser/telefonbøger under benene på sengens hovedgærde.
• Tilstræb et roligt regime efter måltiderne.
• Hold øje med mængden af barnets gylperi. Ved stigende frekvens skal læge kontaktes.
• Hos børn der gylper meget, er det vigtigt at indføre nogle bøvsepauser under måltiderne. Herved får barnet mulighed for at bøvse noget af den luft op, som uvilkårligt kommer ned under amning. Nogle børn er meget ivrige eller har dårlig sutteteknik og sluger meget luft (aerophagi).
• Hold øje med, at barnet tager normalt på i vægt. Både for meget og for lidt mælk samt kostskifte kan medføre opgylpning.

Faresignaler

• Voldsomme, næsten eksplosive opkastninger
• Tegn på væskemangel
• Sløvhed

Harmløs opgylpen kan i begyndelsen forveksles med den langt sjældnere mavemundsforsnævring (pylorusstenose), som ses hos 3 ud af 1000 fødte børn – oftest drenge.

Undersøgelse

Diagnosen stilles i langt de fleste tilfælde på symptomerne. Enkelte børn har en slags brok (glide-hernie) ved spiserørets gennemgang af mellemgulvet, som kan gøre det nødvendigt at undersøge barnet mere grundigt med undersøgelse af surhedsgraden i spiserøret, peristaltikken i spiserøret og eventuelt med en røntgenundersøgelse med kontrast. Det foregår under indlæggelse på børneafdeling.

Forløb

Efterhånden som den tilbudte føde bliver mere fast, og den del af spiserøret, som er under mellemgulvet bliver længere, forsvinder gylpetendensen og er som regel væk ved 12 måneders alderen.

Behandling

Hvis barnet ernæres med modermælkserstatning, kan man forsøge at fortykke modermælkserstatning med majsmel eller Johannesbrødkernemel (Aprestagum). Mælkefortykkelsesmidler bedrer ikke tilbageløbet, men reducerer antallet af opkastninger. Enfamil er en modermælkserstatning, som tykner i mavesækkens sure miljø.

I nogle tilfælde kan det blive nødvendigt, at behandle barnet med syrehæmmende medicin, som ordineres af læge.