Hjernen er et følsomt organ. Den beskyttes af kraniet, andre benede strukturer, hjernehinder samt den væske der omgiver hjernen (cerebrospinalvæsken).

Slag, stød og fald kan medføre skader på hjerne, hjernehinder eller kraniet. Skadernes omfang afhænger af skadens karakter, om der er tale om stumpe læsioner eller stik/skud, personens tilstand, alder og påvirkning af for eksempel medicin eller alkohol i ulykkesøjeblikket.

Lette hovedskader, giver minimal eller ingen påviselig påvirkning af hjernevævet og beskedne til moderate symptomer (hjernerystelse - commotio cerebri).

Ved alvorligere fald, kan der opstå forskellige skader på hjernen, som for eksempel:

• Diffus hjerneskade (diffus hjernelæsion)
• Lokaliserede hjerneskader med blodansamling i hjernevævet (fokal hjernelæsion)
• Lokaliserede blodansamlinger udenpå hjernen under kraniekassen ved hjernehinderne (epi- eller subduralt hæmatom).

Symptomerne man udvikler i forbindelse med hjernelæsioner, afspejler hvor alvorlig skaden er. Fra ingen, beskedne, moderate til svære symptomer med varierende grad af bevidsthedspåvirkning.

Knoglerne i ansigtet og kraniet kan også beskadiges i forbindelse med hovedlæsioner.

Hyppighed

Hovedlæsioner rammer ofte yngre aldersgrupper - med overvægt af mænd. Ældre rammes typisk i forbindelse med fald.

Antallet af ikke-dødelige hovedlæsioner er cirka 10 personer per 1000 personer per år. Det svarer til at cirka 50.000 mennesker årligt pådrager sig hovedskader. En stor del af disse observeres kortere eller længerevarende på sygehus.

Cirka en tredjedel medfører sværere symptomer og eventuelt langvarig invaliditet. Hos cirka 2000 patienter er skaderne så alvorlige, at intensiv vurdering og behandling på neurokirurgisk afdeling er påkrævet. Disse personer udvikler oftest langvarige og alvorlige eftervirkninger.

Hovedlæsioner er derfor et væsentlig sundhedsmæssigt problem med risiko for alvorlige skader, hvilket er særlig væsentlig da børn og unge oftest rammes.

Årsager til hjernerystelse og andre hjerneskader

Skader mod hovedet opstår typisk i forbindelse med:

• Fald fra højde
• Trafikulykker
• Fald med cykel
• Rulleskøjter/skatebord
• Vold

Symptomer på hjernerystelse og andre hjerneskader

Typiske symptomer på hjernerystelse omfatter:

• Fra kortvarig forvirring, ubehag, hukommelsestab forud for begivenheden (retrograd amnesi) og efter slaget. Varighed er typisk mindre end 24 timer
• Kvalme og opkastning
• Hovedpine
• Træthed og øget søvntrang.

Symptomerne aftager typisk i løbet af dage til uger.

Sværere hovedskader kan medføre:

• Bevidsthedspåvirkning og bevidstløshed
• Lammelser
• Taleforstyrrelser
• Synsdefekter
• Sværere mentale forstyrrelser
• Andre symptomer, afhængig af omfanget af hjerneskaden.

Ved blødninger mellem hjernehinder, kan der optræde en relativ symptomfri periode, hvorefter der tilkommer tiltagende symptomer i form af bevidsthedsændring og lammelser.

Ved det epidurale hæmatom (blodansamling mellem kraniekassen og den tykke hjernehinde), kommer disse typisk indenfor de første døgn efter hovedskaden, men ved det kroniske subdurale hæmatom (blodansamling mellem den tykke og tynde hjernehinde) - der oftest ses hos ældre - kan den symptomfri periode være længere typisk uger til måneder.

Hvad kan man selv gøre?

Da hovedskader kan have alvorlige konsekvenser, og mange opstår i situationer, som kunne være undgået, er forebyggelse vigtig. Forebyggelse kan fx omfatte:

• Hensigtsmæssig indretning af hjem, institutioner, legepladser, arbejdspladser m.v.
• Anvendelse af hjelm ved cykling og rulleskøjter. Egen brug af cykelhjelm fremmer børnenes brug af samme
• Trafikregulerende foranstaltninger
• Anvendelse af sikkerhedssele.

Hvis skaden er sket, søg læge hvis der foreligger:

• Bevidsthedspåvirkning
• Kvalme eller opkastning
• Lammelser eller andre foruroligende udfald fra nervesystemet
• Hvis du er i tvivl.

Ved alvorlige hovedskader skal man indlægges.

Undersøgelse

Diagnosen hjernerystelse, stilles oftest ud fra velkendte symptomer samt viden om forudgående slag mod hovedet. Afhængig af symptomerne, personens alder og tilstand, observeres man og indlægges evt. til videre observation og behandling.

Almindelige observationer omfatter vurdering af:

• Bevidsthedsniveau
• Blodtryk
• Puls
• Synsforstyrrelser
• Lammelser m.m.

Ved sværere symptomer kan der blive behov for CT-scanning, eventuelt MR-scanning af hjernen.

Forløb

De fleste med hjernerystelse kommer sig uden mén i løbet af 4-5 dage. Ved mere udtalte hovedskader kan nogle symptomer vare ved fra uger måneder eller længere. Oftest er der tale om hovedpine, træthed og lettere hukommelsesforstyrrelser (postcommotionelt syndrom).

Ved sværere hovedskader, afhænger forløbet af skadernes omfang. Svære hjerneskader kan medføre varierende grader af hukommelses- og taleforstyrrelser, lammelser mm. Der vil her ofte blive tale om efterfølgende genoptræning.

Behandling af hjernerystelse og andre hjerneskader

Personer med hjernerystelse observeres almindeligvis på skadestuen i nogle timer og kan efterfølgende sendes hjem. Ved sværere hjernerystelse indlægges man. Almindeligvis er indlæggelsesvarigheden 1-3 dage.

Man anbefaler ofte personer, der har haft en hjernerystelse efterfølgende at hvile sig. Hvor længe man skal gøre det er individuel, og afhænger af hvordan man har det. Tal med din læge herom.

Ved sværere læsioner foretages videre undersøgelse og undersøgelser for alvorlig hjerneskade. Der kan opstå behov for intensiv behandling på en neurokirurgisk afdeling med respirator mm. Er der tegn på blødning mellem hjernehinderne, fjernes de ved en operation. Afhængig af forløbet og de neurologiske skader, kan der ofte blive behov for efterfølgende genoptræningsforløb ved neurologisk afdeling eller hjerneskadecenter.

Hvis du vil vide mere?

Landsforeningen af Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede
Center for hjerneskade
Hjerneskadet.dk