Hjerteklapbetændelse (endokarditis) er en livstruende betændelse på hjertets klapper eller andetsteds på indersiden af hjertet. Sygdommen kan have et pludseligt dramatisk forløb eller en mere snigende udvikling over flere uger. I begge tilfælde kan der komme klaputæthed og andre svære komplikationer. Lidelsen kræver længerevarende behandling med antibiotika og evt. hjerteoperation med udskiftning af den syge hjerteklap.

Hyppighed

Hvert år får ca. 300 personer i Danmark hjerteklapbetændelse. Sygdommen ses lidt hyppigere hos mænd end hos kvinder og forekommer typisk hos tre grupper, nemlig stofmisbrugere på sprøjten, yngre personer med medfødte hjertesygdomme samt ældre med ikke-medfødte hjerteklapsygdomme. De fleste patienter er 50-70 år.

Risikoen for hjerteklapbetændelse er generelt forøget ved forudgående hjerteklapsygdom, kunstige hjerteklapper samt ved fx dårlig tandhygiejne eller sukkersyge. I udviklingslande er gigtfeber den hyppigste årsag til hjerteklapbetændelse.

Årsager til hjerteklapbetændelse

Hjerteklapbetændelse kan forårsages af en række bakterier, svampe eller andre mikroorganismer, men i ca. 2/3 af tilfældene skyldes det bakterierne stafylokokker eller streptokokker. Virus menes ikke at kunne medføre hjerteklapbetændelse. En del af de mikroorganismer (specielt streptokokker), som kan forårsage hjerteklapbetændelse, kommer fra mundhulen, øvre luftveje, tarm eller urinveje. Hjerteklapbetændelse kan derfor have udgangspunkt i en infektion eller lignende et andet sted i kroppen. Det kan dreje sig om et forudgående tandproblem eller tandlægeindgreb, fx tandbyld, tandrensning, rod- eller paradentose-behandling, evt. hos en person, som i forvejen havde en mindre hjerteklapfejl.

I over halvdelen af tilfældene kan man dog ikke påvise nogen indgangsport for den bakterie, som fremkalder sygdommen.

Symptomer på hjerteklapbetændelse

• træthed
• kulderystelser
• natlige svedeture
• vægttab og madlede
• bleghed (som tegn på let blodmangel)
• muskel- og ledsmerter
• stakåndethed
• vand i kroppen, med hævede fødder eller evt. udspilet mave
• blod i urinen
• små blødninger i huden, under neglene eller i øjnenes slimhinde
• forstørret milt

Faresignaler

Ved mistanke om hjerteklapbetændelse bør man altid kontakte lægen, ikke mindst ved langvarig feber, uønsket vægttab, åndenød og træthed. Det gælder specielt, hvis man har kendt øget risiko for hjerteklapbetændelse, dvs. mislyd ved hjertet, medfødt hjertesygdom, kunstig hjerteklap eller man tidligere har haft hjerteklapbetændelse.

Hvad kan man selv gøre?

Hvis man på forhånd har en kendt øget risiko for hjerteklapbetændelse, dvs. mislyd ved hjertet, medfødt hjertesygdom, kunstig hjerteklap eller tidligere hjerteklapbetændelse, har man hidtil i de fleste tilfælde anbefalet, at give forebyggende antibiotisk behandling i forbindelse med indgreb, hvor der er risiko for at der kommer bakterier i blodet. Den forebyggende behandling er sædvanligvis et såkaldt bredspektret penicillinpræparat eller fx erythromycin, hvilket typisk gives som éngangsbehandling forud for fx tandbehandling med blødning (herunder tandrensning), små operationer, kikkertundersøgelse med risiko for beskadigelse af slimhinden i luftvejene eller urinvejene, brandsår af 2 og 3 grad eller behandling af større bylder. Disse retningslinier er dog diskussion, idet værdien af forebyggende antibiotika i mange tilfælde er tvivlsom.

Har man en kendt øget risiko for hjerteklapbetændelse, bør man være opmærksom på en grundig mund- og tandhygiejne, herunder overholde de regelmæssige tandlægeeftersyn.

Hjerteforeningen har udarbejdet et patientkort for risikopatienter, med anbefaling af valg og dosering af forebyggende antibiotika. Har man kendt øget risiko for hjerteklapbetændelse, bør man derfor få sin læge til at udfylde dette patientkort.

Undersøgelse

Lægen vil ved hjerteklapbetændelse typisk kunne høre en mislyd ved hjertet, fordi den betændte hjerteklap bliver utæt. Blodprøver er nødvendige, så man kan bestemme den skyldige bakterie og finde det bedst egnede antibiotika, ligesom blodprøverne kan vise andre tegn på kronisk betændelse, fx nedsat blodprocent og forhøjet sænkning.

Forløb

Ved rettidig antibiotikabehandling kommer mange sig uden men, og derfor er det afgørende med en tidlig diagnose.

I op til 50 % af tilfældene kompliceres sygdommen af blodpropper, som skyldes løsrevne småklumper af bakterier fra vegetationerne, der føres rundt i kroppen. Disse betændte propper kan fx sætte sig i hjernen, øjet eller i de indre organer, og specielt i hjernen kan de også medføre blødning, ligesom de kan forårsage bylder (abcesser), fordi de indeholder bakterier.

Hvis hjerteklappen bliver utæt, kan der optræde hjertesvigt, ligesom betændelsen i hjerteklappen kan arbejde sig videre og give bylder i det omgivende hjertevæv, hvilket bl.a. kan medføre livstruende hjerterytmeforstyrrelser.

Forløbet ved hjerteklapbetændelse afhænger naturligvis af disse komplikationer, men dødeligheden ligger i gennemsnit fortsat på ca. 20 %, dog ca. 10 % for den form (i højre side af hjertet) som typisk ses hos intravenøse stofmisbrugere.

Behandling af hjerteklapbetændelse

Hvis lægen har mistanke om hjerteklapbetændelse, bør behandling med antibiotika påbegyndes hurtigst muligt. Forinden er det meget vigtigt, at der er udtaget blodprøver, for at sikre diagnosen ved påvisning af bakterier samt bestemme bakteriernes følsomhed over for antibiotika.

Valget af antibiotika afhænger af bakterietypen, men oftest indgår et penicillinpræparat i kombination med et andet præparat og behandlingen skal gives intravenøst, dvs. direkte ind i blodbanen, i 4-6 uger. I behandlingen indgår også opsporing og behandling af et muligt udgangspunkt for betændelsen, fx en tandbyld.

Afhængigt af forløbet, kan det blive nødvendigt at operere for at udskifte den betændte hjerteklap. Med i overvejelserne om operation er bl.a. fundene ved ekkokardiografi, behandlingseffekten af antibiotika og om det drejer sig om en infektion af en kunstig hjerteklap. Operation kommer altid på tale, hvis betændelsen ikke kan bringes under kontrol, eller hvis der kommer hjertekomplikationer i form af hjertesvigt eller rytmeforstyrrelser.