Sygdomsleksikon

Hjertekrampe (Angina pectoris)

Hjertekrampe opleves som smerter i brystet. Smerterne viser sig som regel i forbindelse med anstrengelse og forsvinder først, når man holder sig i ro eller tager medicin (nitroglycerin).

Årsagen til hjertekrampe er forkalkning i kranspulsårerne ved hjertet, og skyldes at hjertemusklen får for lidt ilt.

Hyppighed

Hjertekrampe rammer fortrinsvis personer over 50 år, og mænd i lidt yngre alder end kvinder. I Danmark er der mindst 25.000, som har hjertekrampe eller er i behandling for det. Hertil kommer langt flere, som har fået lavet ballonudvidelse eller by-pass operation, men som ikke længere har symptomer.

Årsager til hjertekrampe

Hjertekrampe skyldes iltmangel i hjertemusklen.

Hjertet får blod og dermed også ilt via kranspulsårerne, som er en række pulsårer udenpå hjertemusklen. I raske pulsårer kommer der tilstrækkeligt med blod, men hvis der udvikles forkalkning i kranspulsårerne, kommer der forsnævringer.

I hvile betyder disse forsnævringer i reglen ikke noget, men når hjertet skal arbejde hårdt, kræver det mere ilt, og dermed også mere blod i kranspulsårerne. Hvis der er forsnævringer, kan hjertet ikke øge blodforsyningen under arbejde, og der opstår derfor iltmangel.

Denne iltmangel udløser smerterne i brystet, som først forsvinder, når iltforsyningen igen er normal - enten når hjertet kommer i ro, eller hvis blodforsyningen forbedres ved medicinsk behandling (nitroglycerin).

I nogle tilfælde kan forsnævringerne dog blive så svære, at der også kommer smerter i hvile. Dette kaldes for ustabil angina pectoris.

Symptomer på hjertekrampe

I reglen er det smerter midt i brystet, men ofte kan smerterne stråle ud i armene og videre ud fingrene. I nogle tilfælde kan smerterne også gå op i halsen eller i ryggen.

Ofte er der tale om stærke smerter, og mange føler samtidigt ubehag og angst. Faktisk betyder "angina pectoris" på latin "snævert bryst", og en del oplever symptomerne som "et bånd, der spændes rundt om brystet".

Nogle patienter føler mere symptomerne som trykken i brystet eller åndenød.

Faresignaler

Smerter i brystet kan have mange årsager. Det kan være en ren bagatel, men kan også være hjertekrampe. Hvis man oplever smerter i brystet, bør man derfor altid søge læge.

Man bør desuden straks søge læge, hvis brystsmerterne er sværere eller varer længere end vanligt, også optræder i hvile, eller hvis nitroglycerin ikke virker, som det plejer. Det kan være tegn på ustabil angina pectoris eller en blodprop i hjertet.

Forsnævringerne i kranspulsårerne kan pludselig lukke til, fordi der opstår en blodprop på det forsnævrede sted. Dette kaldes "et hjerteinfarkt" eller "en blodprop i hjertet". Blodproppen standser blodforsyningen til hjertemusklen helt, og der opstår voldsomme smerter i brystet. Der er risiko for hjertestop, og for at hjertemusklen tager varig skade. Man skal derfor øjeblikkeligt på hospitalet, hvor man vil forsøge at fjerne blodproppen enten med medicin eller i nogle tilfælde med akut ballonudvidelse.

Hvad kan man selv gøre ved hjertekrampe?

Hvis man har hjertekrampe, skal man være særligt opmærksom på de ting, som har ført til åreforkalkningen. Dvs. man skal ophøre med rygning; blodtryk og kolesterol skal være under kontrol.

Herudover er motion godt - og man kan motionere alt det man vil, så længe man ikke får smerter i brystet.

Diagnose og undersøgelser for hjertekrampe

Umiddelbart kan diagnosen ofte stilles alene på grund af symptomerne. Man skal dog huske på, at der kan være mange godartede årsager til smerter og ubehag i brystet.

Det typiske er, at smerterne er i brystet og eventuelt stråler ud i arme. Smerterne kommer ved fysisk eller psykisk belastning og forsvinder ved ro eller efter medicinsk behandling med nitroglycerin.

Forskellige undersøgelser kan hjælpe med at stille diagnosen hjertekrampe:

  • EKG - elektrokardiogram. Hvis elektrokardiogrammet ikke er normalt, støtter det mistanken om, at smerterne i brystet skyldes åreforkalkning - men et normalt kardiogram udelukker ikke sygdommen
  • Arbejds-EKG. Under arbejde på en motionscykel bliver hjertet belastet. Hvis man får brystsmerter, og elktrokardiogrammet viser tegn på iltmangel i hjertemusklen, er diagnosen næsten sikker
  • Hjerte-CT. En særlig røntgen scanning hvor der indgives kontrast i en blodåre fx i hånden hvorefter røntgenbillederrne kan optages og analyseres med computerhjælp. Metoden er indført de fleste steder i Danmark og bruges især hos personer med en lille mistanke om hjertesygdom.
  • Koronararteriografi (røntgenundersøgelse af kranspulsårerne). Ved denne undersøgelse kan man på røntgenfilmen tydeligt se, om der er forsnævringer i kranspulsårerne. Det er også en koronararteriografi, som skal bruges for at afgøre, om man kan behandles med ballonudvidelse eller by-pass operation.

Behandling af hjertekrampe

Når diagnosen stilles ud fra symptomerne, startes straks behandling med nitroglycerin. Når diagnosen bliver sikker, for eksempel efter et arbejds-ekg, eller hvis nitroglycering har haft den ønskede virkning, startes symptomerforbyggende behandling med betablokkere, calciumantagonister eller langtidsvirkende nitroglycerin.

Hos alle med forkalkning i kranspulsårerne behandles med acetylsalisylsyre. Hvis man ikke tåler acetylsalisylsyre, enten fordi man får mindre blødinger eller mavesmerter, kan man i stedet tage clopidogrel som dog er en langt dyrere behandling.

Nitroglycerin fås som tabletter, der lægges under tungen, eller som spray, der sprøjtes ind på tungen. Nitroglycerinen bliver optaget i kroppen og forbedrer hurtigt blodforsyningen til hjertemusklen, dels ved at udvide kranspulsårerne, så mere blod kan passere, dels ved at aflaste hjertet, så det kan klare sig med mindre ilt. Nitroglycerin virker på få minutter.

Betablokkere kan forebygge anfald af hjertekrampe. De virker ved at nedsætte adrenalins virkning på hjertet - herved kommer hjertet til at "arbejde i et laverer gear". For eksempel er det typisk at pulsen i hvile falder fra 70-80 slag per minut til 50-60 slag per minut. På den måde bruger hjertet mindre ilt, og man kan tåle mere belastning uden at få hjertekrampe.

Calciumantagonister kan også forebygge anfald af hjertekrampe. Calciumantagonister virker ved at blokere nogle små kanaler i hjertemusklernes overflade, hvorved hjertemusklen kan arbejde med et mindre behov for ilt. Samtidigt udvider calciumantagonister også kranspulsårerne ligesom nitroglycerin, så blodforsyningen og dermed ilttilførslen forbedres.

Langtidsvirkende nitroglycerin kan også forbygge anfald af hjertekrampe. Langtidsvirkende nitroglycerin tages som tabletter eller som et plaster, hvor nitroglycerin langsomt optages gennem huden. Virkningsmekanismen er den samme som er omtalt ovenfor. Betablokkere, calciumantagonister og langtidsvirkende nitroglycerin kan godt kombineres. Der er forskel på, hvad der virker bedst hos den enkelte, og ofte må man prøve sig frem.

En nyere behandling med et stof ved navn procoralan, har vist sig som et effektivt alternativ eller supplement til de øvrige mediciner.

Patienter med angina pectoris skal næsten alle have kolesterolsænkede medicinsk behandling.

Ballonudvidelse og operation

Hvis røntgenundersøgelsen af kranspulsårerne har vist forsnævringer, vil lægerne i reglen foreslå en ballonudvidelse eller en by-pass operation. Hvilken type operation, man vælger, afhænger af, hvor mange forsnævringer der er, og hvor på kranspulsårerne de sidder.

Ballonudvidelse (PCI) vælges som behandling hos 2 ud af 3. Indgrebet ligner en røntgenundersøgelse af kranspulsårerne.

Via en pulsåre i lysken eller eventuelt fra armen, føres en slange op til hjertets kranspulsåre. Gennem denne slange føres først en meget tynd metaltråd ud i den forsnævrede kranspulsåre.

Udenpå metaltråden føres et nyt rør, som for enden har en lang ballon, som er fra 2-4 mm i diameter og i reglen 20 mm lang. Ballonen fyldes op med væske, hvorved forkalkningen trykkes ud i kranspulsårens væg.

Ballonen fjernes, og i reglen vil kranspulsåren nu forblive åben. I de fleste tilfælde indsættes dog en såkaldt "stent", et lille metalnet, som skal få kranspulsåren til bedre at forblive åben.

I dag anvendes både stents i rustfrit stål og stents belagt med en særlig medicin som mindsker risikoen for fornyet forsnævring. Valget af stenttype afhænger af udseendet af den kranspulsåre man behandler.

Man er i reglen indlagt 2-3 dage og kan være i fuldt vigør efter et par dage. Efter ballonudvidelse skal man indtage clopidogrel i mindst 3 måneder og hvis der har været anvendt en medicinafgivende stent, i 12 måneder.

Ballonudvidelse er effektivt til at fjerne hjertekrampe hos de allerfleste. 7-8 % vil dog have en risiko for tilbagefald inden for den første års tid, men så vil man i reglen kunne tilbyde en ny ballonudvidelse.

By-pass operation, eller på dansk nogle gange omtalt som "omkørselsoperation", er et indgreb, hvor brystkassen åbnes og nye blodårer - omkørsler - forbindes mellem legemspulsåren (aorta) og et sted på hjertets kranspulsårer, som sidder "nedenfor" eller "efter" forsnævringerne.

Kirurgerne anvender ofte blodårer, som tages fra benet. By-pass operation er et større indgreb, og i de fleste tilfælde er hjertet under indgrebet forbundet til en hjerte-lunge-maskine, som sørger for, at blodet bliver iltet og pumpet rundt i kroppen, mens der opereres på hjertet.

Nye operationsteknikker er under udvikling, og hos en ud af fem kan indgrebet udføres uden hjerte-lunge-maskine. I reglen skal man regne med 7-8 dages indlæggelse og en måneds rekreation.

By-pass operation er effektivt mod hjertekrampe, som i reglen forsvinder. Der er dog tilbagefald af hjertekrampe hos 2-4% hvert år efter operationen, dels fordi de indopererede blodårer forkalker, dels fordi forkalkningerne i kranspulsårerne forværres.

Hjertepakkeforløb

Patienter med betydelig mistanke om angina pectoris, som henvises fra sin praktiserende læge til undersøgelse på hospital, har krav på hurtig undersøgelse med tidsfrister, som er fastsat i de såkaldte ”Hjertepakker”.

Det første ambulante besøg skal være gennemført senest 9 dage efter lægens henvisning; herefter må der højst gå 12 dage inden beslutning om behandling med medicin, ballonudvidelse eller by-pass er gjort og endelig skal sidstnævnte behandlinger være startet senest 14 dage derefter.

Læs beskrivelsen fra min.medicin.dk

 

Medicinsk ordbog

Hvad betyder de medicinske og lægefaglige ord?

Få en sms når du skal tage din medicin

Tilmeld dig her