Klyngehovedpine, der på engelsk kaldes cluster headache, har navnet klyngehovedpine, fordi anfaldene kommer i klynger. Typisk er der ét eller flere anfald i døgnet igennem 1-3 måneder, hvorefter der kan være en længere periode uden anfald. Klyngehovedpine findes også i en kronisk form, hvor man har anfald hvert døgn året rundt.

Debutalder

Typisk før 50-års-alderen. Sjældent hos børn.

Hyppighed

Klyngehovedpine forekommer hos 1 ud af 500. I modsætning til migræne har mænd klyngehovedpine dobbelt så hyppigt som kvinder. Børn har sjældent klyngehovedpine. Omkring 10% af dem, der lider af klyngehovedpine, har det som kronisk lidelse.

Årsager til klyngehovedpine

Studier af hjernen har vist, at der under anfald af klyngehovedpine sker en øget aktivering af nogle af hjernecellerne i hypothalamus (samling af kerner i den forreste del af mellemhjernen) på samme side som smerterne. Det er interessant, fordi hypothalamus styrer kroppens ur, den cirkadiske rytme. På grund af de karakteristiske klyngeperioder, har man længe mistænkt, at hypothalamus kunne spille en rolle i forbindelse med klyngehovedpine.

Personer med meget svær kronisk klyngehovedpine, som ikke har haft effekt af forskellige medicinske behandlinger, kan som en sidste udvej få indopereret en elektrisk elektrode i hypothalamus. Behandlingen er på et eksperimenterende stadie. Der er foreløbig opereret omkring 50 personer i verden med gode resultater, men der er også registeret dødsfald som følge af hjerneblødning i forbindelse med implantering af den elektriske elektrode.

Klyngehovedpine kan være arvelig. Forældre, søskende og børn til personer med klyngehovedpine har 5-15 gange øget risiko for klyngehovedpine. Foreløbig har man ikke identificeret nogen gener, som forårsager klyngehovedpine.

Symptomer på klyngehovedpine

Klyngehovedpine er karakteriseret ved meget svære smerter omkring det ene øje og et eller flere følgesymptomer: Rødme i øjet, lille pupil, hængende øjenlåg, tåre- og næseflod, tæthed i næsen og ansigtsveden. Følgesymptomerne er mest udtalte på smertesiden, men der kan også være symptomer på den anden side af hovedet. Desuden er der ofte irritation/aggressivitet (agitation) under anfald samt en trang til at bevæge sig. Ved migræne har de fleste lyst til at holde sig i ro. Klyngehovedpine ledsages ofte af kvalme og lys- og lydoverfølsomhed, symptomer som også er hyppige ved migræne.

Et anfald af klyngehovedpine kan vare fra 15 minutter til 3 timer, hvor migræne typisk varer fra 4 timer til 3 døgn. Der kan være mellem 1-8 anfald af klyngehovedpine per døgn. En klyngeperiode starter typisk med et anfald hver andet døgn, herefter et anfald hvert døgn, og midt i perioden topper det typisk med 3-4 anfald per døgn. Anfaldshyppigheden klinger herefter af over nogle uger for at slutte med et enkelt anfald hver anden dag og så ophør af anfald i en længere periode.

Omkring 10% oplever blot en enkelt klyngeperiode i livet, men de fleste får klyngeperioder flere gange i livet. Nogen får 3-4 klyngeperioder om året, medens andre har flere år imellem deres klyngeperioder. Endelig har 10% kronisk klyngehovedpine med anfald hvert døgn året rundt.

Klyngehovedpine sidder altid på den samme side, men i sjældne tilfælde kan klyngehovedpinen skifte side i den næste klyngeperiode. Tilsvarende ser man i sjældne tilfælde dobbeltsidige smerter hos personer med kronisk klyngehovedpine. Anfald af klyngehovedpine optræder hyppigt midt om natten efter 2-4 timers søvn. Ved migræne vågner man tidligt om morgenen med hovedpine.

Smerterne ved klyngehovedpine er meget voldsomme, og de fleste siger 10 på en skala fra 0-10. Der er flere eksempler på, at patienter under anfald enten har slået sig selv i hovedet med en hammer eller dunket hovedet ind i en væg, fordi klyngehovedpinens smerter har været uudholdelige, og smerten, de har forvoldt sig selv, har været lettere at udholde.

Faresignaler

Symptomer, der bør forårsage akut lægekontakt:

• Pludseligt opstået hovedpine (smæld i hovedet)
• Hovedpine med høj feber
• Føleforstyrrelser og/eller lammelse som ikke udvikles gradvis men er fuldt tilstede med det samme

 Symptomer, der bør forårsage kontakt til egen læge: 

• Hovedpine som forværres over få uger
• Uforklarlig markant ændring af hovedpinemønsteret
• Debut efter 50-års-alderen
• Morgenhovedpine ledsaget af kvalme 

Hvad kan man selv gøre?

Alkohol kan provokere anfald i perioder med klyngehovedpine.

Undersøgelse

Grundet sjældenheden af klyngehovedpine er det vigtigt at blive undersøgt af en neurolog. En normal sygehistorie og fysisk og neurologisk undersøgelse er ofte tilstrækkeligt. MR-skanning af hjernens blodårer/arterier (kaldet en MR-angio af hjerne) er vigtig, når det er atypiske symptomer som fx snurren i tungen.

Forløb/prognose

Klyngehovedpine fortsætter sædvanligvis langt op i alderen, men der bliver ofte længere mellem klyngeperioderne.

Behandling af klyngehovedpine

Patienter med klyngehovedpine bør henvises til neurolog eller en neurologisk afdeling, idet lidelsen er sjælden, og behandlingen ofte er vanskelig.

Akut anfaldsbehandling skal i reglen suppleres med forebyggende behandling:

Oxygen (ilt)

Inhalation af 7 liter ilt per minut i 10-15 minutter, indtil symptomerne har været ophørt i nogle minutter.

Sumatriptan

Indsprøjtning under huden af lægemiddelstoffet sumatriptan (Imigran). Andre formuleringer af triptaner (en gruppe af lægemidler mod migræne) opnår deres virkning for langsomt til, at de kan anbefales til behandling af klyngehovedpine.

Forebyggende behandling bør fortsætte et par uger efter, anfaldene er ophørt. Til behandling af episodisk klyngehovedpine bør medicinen verapamil prioriteres forud for lithium og ergotamin. Ved kronisk klyngehovedpine har lithium første prioritet og verapamil anden prioritet.