Hoved-halscancer

Hoved-halscancer er en samlet betegnelse for kræftsvulster fra de øvre luft- og spiseveje samt tilhørende kirtler. De hyppigste er mundhule, svælg og strubekræft, men også kræft-svulster fra ører, næse, bihuler, læbe og spytkirtler hører til denne gruppe.

Hyppighed

De enkelte kræftformer i gruppen hoved-halscancer er hver for sig ikke særlig hyppige, men taget under et er hoved-halscancer hos mænd en af de 10 hyppigste kræftformer. Hos kvinder er hoved-halscancer noget sjældnere, men dog stadig blandt de 20 hyppigste kræftformer. Årligt forekommer der ca. 850 nydiagnosticerede tilfælde hos mænd og omkring 350 hos kvinder. Antallet af nye tilfælde stiger med ca. 3 % om året.

Mundhule

Hvert år nydiagnosticeres der ca. 200-250 tilfælde af cancer i mundhulen i Danmark. Den hyppigste placering er læberne, herefter følger mundbund og tunge. Frekvensen for læbecancer er faldende, og for tungecancer er den stigende, mere i hovedstadsområdet end på landet. Det ses hyppigst hos personer, der indtager store mængder alkohol og tobak. Læbecancer er hyppigst hos mænd og sidder oftest på underlæben. Af kendte årsager kan nævnes piberygning, tjære (fiskegarn), samt udendørs arbejde i tempererede zoner (sol om sommeren, frost om vinteren). Mundhulekræft ses hyppigst i alderen 40-60 år. I Danmark nydiagnosticeres årligt ca. 25 læbecancere, 160 tungecancere og 200 mundhulecancere.

Svælg

Der nydiagnosticeres ca. 460 tilfælde årligt i Danmark. Frekvensen mellem mænd og kvinder er 3:2. Sygdommen ses hyppigst i 50-60 års alderen.

Næse-bihule tumorer

Antallet af nydiagnosticerede patienter med kræft i næsesvælget er nogenlunde konstant, men der er store forskelle fra region til region. I Grønland er kræft i næsesvælget en af de mest almindelige kræftsygdomme, og frekvensen er mere end 20 x højere end i resten af Danmark. Forekomsten er høj i områder med Epstein Barr virus infektion hvilket gør sig gældende på Grønland. I alt diagnosticeres 75 tilfælde af næse-bihule kræft årligt i Danmark.

Strubekræft

Kræft i struben omfatter kræftsygdom, der sidder på/eller udgår fra stemmebåndene, samt kræft henholdsvis over og under stemmebåndene. Strubekræft ses hyppigst hos rygere. Endvidere er der en øget forekomst blandt svejsere og folk med støvet arbejde. For kræft over stemmebåndsniveau spiller alkohol og dermed en utilstrækkelig kost og vitaminmangel også en betragtelig rolle. Antallet af strubekræft har været jævnt stigende gennem de sidste 50 år. I Danmark nydiagnosticeres 250-275 tilfælde årligt. Kønsfordelingen er ca. 4 mænd til 1 kvinde. Tidligere var fordelingen 9 til 1. Stigningen hos kvinder kan skyldes øget indtagelse af tobak og alkohol.

Årsager til hoved-halscancer

For de hyppigste af tumorerne (mundhulecancer og kræft i struben) er der en tydelig sammenhæng med et stort tobaks- og alkoholforbrug. Øvrige årsager for de forskellige hoved- halskræftformer er:

  • Kræft i mundhulen har også relation til dårlig mundhygiejne.
  • Kræft der udgår fra næse-svælgrummet er ofte relateret til infektion med Ebstein-Barr virus.
  • Kræft i næsehulen findes med øget hyppighed hos snedkere og andre, der erhvervsmæssigt har været udsat for træstøv, specielt fra ædlere træsorter samt hos arbejdere i skoindustrien.
  • Læbecancer er relateret til piberygning og udendørs arbejde.

Symptomer på hoved-halscancer

Symptomerne ved hoved-halscancer afhænger af, hvor kræftsygdommen sidder. Typiske symptomer vil være:

  • Smerter
  • Klumpfornemmelse
  • Hæshed
  • Synkebesvær
  • Sår i munden
  • En knude på halsen

Undersøgelse for hoved-halscancer

Hvis man har nogle af ovenstående symptomer eller der er mistanke om hoved-halskræft bør man ses af en specialist i øre- næse- halssygdomme. Der vil blive foretaget en klinisk undersøgelse som regel suppleret med kikkertundersøgelse og undersøgelse i fuld bedøvelse med udtagning af vævsprøve fra det mistænkte kræftområde. Hvis kræftdiagnosen bekræftes ved en vævsprøve, bliver man henvist til en kræftafdeling. Her vil lægerne fastlægge svulstens udbredning ved hjælp af CT-scanning, UL-scanning, MR-scanning eller PET-scanning af hoved-halsområdet. Herudover tages almindelig røntgen af lungerne samt blodprøver.

Forløb

Forløbet er stærkt afhængigt af, hvor kræftsygdommen sidder. Herudover afhænger prognosen af, hvor udbredt kræftsygdommen er, om der er spredning til lymfeknuder, hvilken almentilstand personen er i, samt hvorvidt der er andre medicinske sygdomme til stede. Patienter med hoved-halskræft har ofte andre alvorlige medicinske sygdomme, der er relateret til stort tobaks eller alkoholforbrug, dvs. at udover deres kræftsygdom fejler de ofte noget andet, og disse lidelser kan så medføre, at patienter med hoved-halskræft ikke er i stand til at gennemføre den intensive behandling. 5 års overlevelsen for de forskellige kræftformer er følgende: læbe 95 %, mundhule (inkl. tunge) 45 %, spytkirtler 65 %, svælg 40 %, strube 60 %, næse og bihuler 55 % og ører 50 %.

Behandling af hoved-halscancer

Hoved-halskræft er længe om at sprede sig til andre steder og kan derfor ofte kureres med lokal behandling, enten operation eller strålebehandling eller en kombination af disse. Generelt er behandlingsresultaterne lige gode, hvad enten man anvender strålebehandling som den første behandling og kirurgi som den anden, hvis der skulle komme tilbagefald, eller omvendt. Kirurgi anvendes derfor sædvanligvis til mindre kræftsvulster, der sidder sådan at et kirurgisk indgreb ikke vil medføre for store problemer. Strålebehandling bliver anvendt til de lidt større kræfttumorer eller der, hvor kirurgisk behandling ikke kan komme på tale. Se mere specifik omtale af de enkelte kræftformer nedenfor.

Kirurgi

Kirurgisk behandling består enten af en simpel fjernelse af kræftsvulsten, eller et større kirurgiske indgreb, hvor det efterfølgende er nødvendigt med rekonstruktion med hudlapper og lignende.

Strålebehandling

Generelt er strålebehandling ved hoved- halskræft langvarig. Der gives normalt 30 til 35 strålebehandlinger, med 5 til 6 behandlinger pr. uge. Hvis man skal have strålebehandling mod mundhulen eller større eller mindre dele af spytkirtlerne, skal man, såfremt det er egne tænder, ses af hospitalstandlæge. Hvis tandstatus er dårlig, kan det blive nødvendigt at fjerne tænderne inden strålebehandlingen. Dette gøres for at undgå svære infektioner der kan medføre skade på kæbeknoglerne. Under strålebehandlingsforløbet er man ofte til kontrol hos lægen med henblik på vejledning i forbindelse med gener af strålebehandlingen. Det kan dreje sig om irritation af slimhinder, svamp, kvalme, synkebesvær, smerter, tørhed, hudgener og vægtkontrol. Efter strålebehandlingens afslutning kan der opstå arvævsdannelse i huden. Tørhed af slimhinder er ofte en generende bivirkning. Regelmæssige tandlægeeftersyn (egen tandlæge) kan være nødvendigt.

Kemoterapi

Kemoterapi eller mere biologisk rettet behandling anvendes i nogle tilfælde sammen med strålebehandling ved hoved-halscancer. Denne behandlingsform anvendes også ved tilbagefald efter strålebehandling samt i de tilfælde, hvor sygdommen har spredt sig uden for hoved-halsområdet.

  • Læbecancer: Det bedste behandlingsresultat opnås ved lokal strålebehandling. Læbecancer spreder sig sjældent - hyppigheden ligger på < 7 %, hvorfor lymfeknuder ikke rutinemæssigt medbestråles. Gener ved behandlingen er akut sårdannelse, væsken og problemer med at drikke. Et evt. tilbagefald kan opereres. Uden spredning til lymfeknuder er overlevelsen som for normalbefolkningen af samme køn og alderssammensætning.
  • Mundbundskræft: Operation og efterfølgende strålebehandling giver de bedste behandlingsresultater således at ca. 60-65 % lever længere end 5 år.
  • Tungekræft: Hvis tumor kan fjernes ved operation uden svære permanente gener for patienten, foretrækkes denne behandling. Der skal så godt som altid skal gives efterfølgende strålebehandling. Store tumorer, som lægen ikke kan operere, behandles med strålebehandling. 5 års overlevelsen for samtlige patienter er 65-70 %.
  • Svælgkræft: Ved kræft i mandlerne, helst uden spredning til lymfeknuder, kan operativ behandling komme på tale. I de fleste andre tilfælde vil behandlingen være primær strålebehandling. 5 års overlevelsen for samtlige tumorer er ca. 60 %. Tilstedeværelse af lymfeknudespredning reducerer overlevelsen.
  • Næsesvælg: Ved næsesvælgskræft bruges strålebehandling. Kun i specielle tilfælde kan operativ behandling komme på tale. 5 års overlevelsen for relativt lokaliseret sygdom er 70-75 %. For udbredt sygdom er 5 års overlevelsen varierende fra et par og tyve til 35 %.
  • Strubekræft: For at bevare stemmefunktionen er primær behandling altid strålebehandling. Såfremt strålebehandlingen ikke har haft den ønskede effekt, vil patienten blive vurderet med henblik på supplerende operativ behandling. Det kan alt efter udbredelsen dreje sig om større eller mindre indgreb på struben. Patienterne henvises herefter til talepædagog for at få genoptræning af spiserørsstemme.

Såfremt patienten får indsat ventil mellem spiserør og luftrør med taleventil, vil denne med måneders interval skulle skiftes. 5 års overlevelsen for samtlige tilfælde af strubekræft er ca. 70 %.

Medicinsk ordbog

Hvad betyder de medicinske og lægefaglige ord?

Få en sms når du skal tage din medicin

Tilmeld dig her