Næsten alle voksne har oplevet at have hovedpine, og for langt de fleste mennesker er der tale om enkelte, forbigående episoder af hovedpine. Episoderne opstår når arbejdet tårner sig op, når man har fået for lidt søvn, drukket for meget vin aftenen før eller simpelthen har glemt at spise eller at drikke væske.

Langt de fleste tilfælde af hovedpine skyldes de såkaldte primære hovedpineformer som migræne og spændingshovedpine. I det følgende vil spændingshovedpinen, også kaldet almindelig hovedpine blive omtalt.

Hyppighed

78% af befolkningen har oplevet spændingshovedpine, heraf har 10% hovedpine mindst én gang ugentligt. Når man har anfald af hovedpine mindre end halvdelen af årets dage kaldes spændingshovedpinen episodisk.

Når man har hovedpine mere end halvdelen af alle årets dage kaldes spændingshovedpinen kronisk, og 3 % har denne kroniske spændingshovedpine. Dvs., at disse mennesker har hovedpine hver eller mindst hver anden dag året rundt.

Det betyder, at ca. 150.000 danskere lider af kronisk spændingshovedpine, hvor man har ondt i hovedet fra man står op om morgenen til man går i seng om aftenen, og hvor smerterne stort set ikke påvirkes af dagligdagens gøremål.

Årsager til hovedpine

Den episodiske spændingshovedpine kan provokeres af:

• stress
• bekymringer
• dårlig arbejdsstilling
• dårligt søvnmønster
• muskelspændinger i nakke/skulder og tyggemuskulaturen.

Den kroniske hovedpine er kun meget sjældent fremkaldt af stressfaktorer, men skyldes formentlig en fejlkodning, der medvirker overfølsomhed i hjernens smerteopfattelse. Den præcise årsag til smerterne kendes endnu ikke, men skyldes formentlig en kombination af arv og miljø.

Symptomer på hovedpine

Smerten ved spændingshovedpine er ofte

• let til moderat i styrke
• oftest i begge sider af hovedet
• pressende eller trykkende
• forværres ikke ved fysisk aktivitet.

Det føles som om, at der er et stramt bånd omkring hovedet, og at det strammes til i løbet af dagen.

Under hovedpineanfaldet er man ikke syg og utilpas som ved et migræneanfald. Der er ikke kvalme eller opkastninger, ligesom lys og lyd sjældent generer.

De fleste personer, der lider af denne type hovedpine, passer deres daglige arbejde og andre gøremål på vanlig vis, men energien og livskvaliteten er påvirket af de konstante smerter.

Faresignaler

Hovedpinen er kun meget sjældent et tegn på en alvorlig sygdom. Men optræder der andre symptomer som feber, lammelser, talebesvær eller synsforstyrrelser sammen med hovedpinen, bør der søges læge.

Hvad kan man selv gøre?

Man kender kun nogle af de provokerende faktorer, der kan sætte hovedpinen i gang. Det kan skyldes en eller flere af følgende faktorer, som derfor bør undgås:

• muskelstress og spændinger
• dårlige, og ensidige arbejdsstillinger
• bekymringer og stress
• mangel på søvn eller dårlig søvn;
• uregelmæssig levevis
• stort forbrug af smertestillende piller (max. 3 dage pr uge)

Ligesom ved migræne er det svært at sammenligne de provokerende faktorer, idet dét, der fremkalder spændingshovedpine hos den ene person, ikke nødvendigvis gør det hos en anden. Hos mange kendes slet ingen provokerende faktorer.

Undersøgelse

Diagnosen fastsættes først og fremmest ved et grundigt interview og en lægeundersøgelse, hvor man overvejer eventuelle andre årsager til hovedpinen, og udspørger om der optræder andre typer hovedpine.

Den samme person kan godt have flere forskellige typer hovedpine på forskellige tidspunkter. Da de forskellige typer hovedpine kræver forskellig behandling, er en præcis diagnose en absolut forudsætning for korrekt information og behandling.

Forløb

De fleste personer med spændingshovedpine starter med enkelte anfald i ungdomsårene, og hyppigheden tiltager så gradvist over 10-15 år. På et tidspunkt kan hovedpinen gå over i kronisk fase hos nogle, formentligt genetisk disponerede personer, og optræder herefter dagligt.

I denne kroniske fase er tilstanden ofte svær at behandle, da de almindelige hovedpinepiller sjældent har effekt længere. Da man ikke kender årsagen til sygdommen, er behandlingsmulighederne derfor endnu meget begrænsede, og mange mennesker lider af denne type hovedpine i årevis.

Behandling af hovedpine

Behandlingen består først og fremmest i et dagligt øvelsesprogram for skuldre og nakke, i afspænding af kroppen, samt analyse og eventuel ændring af nuværende levevis. Hos nogle personer hjælper det godt med øget fysisk aktivitet, mens andre har brug for hvile og afspænding, især hvis nattesøvnen er påvirket af bekymringer og lignende.

Fysioterapi anvendes meget til behandling af muskelinfiltrationer i nakke og skuldre, og der er ofte en positiv effekt så længe behandlingen står på. Men generne vender ofte tilbage, hvis ikke levevis og aktivitetsniveau ændres. Ved den episodiske form for spændingshovedpine virker almindelige smertestillende tabletter som regel ganske godt, og generelt kan følgende behandling anbefales:

• paracetamol
• acetylsalicylsyre
• ibuprofen
• ketoprofen

mens kodein og diverse blandingspræparater bør undgås, for at forebygge den såkaldte medicinfremkaldte hovedpine (en slags forgiftningshovedpine).

Mange personer med kronisk spændingshovedpine lader ofte helt være med at tage smertestillende piller, da de ikke hjælper længere. En medicinsk forebyggende behandling kunne måske være gavnlig hos disse, men det skal først sikres, at der ikke er et overforbrug af smertestillende piller, som er med til at vedligeholde hovedpinen.

Amitriptylin er det bedst dokumenterede forebyggende middel. Selvom det er et ældre medikament til behandling af depression virker det også, brugt i lave doser, mod kronisk spændingshovedpine.

Forebyggelse af medicinfremkaldt hovedpine, som må betegnes som en slags forgiftning, er ekstrem vigtig. Alle personer, der lider af hovedpine, bør have grundig information om faren ved daglig indtagelse af hovedpinetabletter.

Hvis du vil vide mere

Find supplerende information hos Dansk Hovedpine og Patientforeningen Migrænikerforbundet