Udflåd er det hyppigste symptom ved infektioner i skeden. Alle kvinder har udflåd af varierende mængde, lugt, farve og konsistens. Ofte er det vanskeligt at afgøre om udflåddet har naturlige årsager eller skyldes infektion i skeden. Denne artikel belyser symptomer, årsager til og behandling af kvinder med udflåd og infektioner i skeden.

Baggrund

Normalt udskiller kvinder 1-2 ml udflåd i døgnet. Udflåddet dannes af kirtler højt i skeden og på livmoderhalsen. Det normale udflåd er hvid-gulligt og tyndt. Mælkesyrebakterier (Lactobaciller) dominerer normalfloraen, som også omfatter Streptokokker og Gardnerella vaginalis. Gærsvampen Candida albicans findes som en del af normalfloraen i skeden hos hver 3. kvinde. Mælkesyrebakteriernes produktion af mælkesyre bevirker, at surhedsgraden (pH) normalt er mindre end 4,5. Under indflydelse af kvindens alder, seksuel aktivitet, brug af medicin, hormonforhold, bakterier og pH kan udflåddet ændre udseende og lugt. Udflåddet i skeden kan være tilblandet udflåd fra livmoderen, blod og/eller urin. I forbindelse med overgangsalderen udtyndes slimhinden i skeden (bliver ”atrofisk”), og bakteriesammensætningen ændres.

Årsager og symptomer

Bakterier

Den hyppigste årsag til udflåd og lugtgener fra underlivet skyldes bakteriel vaginose (BV). Tilstanden forekommer hos 15% kvinder, hvoraf halvdelen er symptomfrie. Ved BV er den naturlige forekomst af Lactobaciller erstattet af en overvejende ikke-iltkrævende (anaerob) bakterieflora samt Gardnerella vaginalis og Mycoplasma hominis. Udflåddet er sædvanligvis tyndt og har en vis fiskelugt. Vaginal pH > 4,5. Årsagen til BV er uvis, men fremmes af bl.a. vaginalskylninger. Selvom BV ikke er en kønssygdom, forekommer tilstanden ofte hos kvinder med øget seksuel aktivitet. Diagnosen stilles ud fra sygehistorien og undersøgelse af udflåddet mht. pH og mikroskopi. Forekomsten af BV øger risikoen for tidlig fødsel og underlivsinfektioner i tilknytning til kirurgisk abort. Behandling med antibiotika har ofte kortvarig effekt. Forklaringen er, at BV formentlig ikke skyldes tilførsel af skadelige bakterier, men snarere faktorer der svækker de sunde mælkesyrebakterier.

Svamp

Svamp (Candidiasis) er den næst hyppigste årsag til udflåd, som ofte bliver hvidt og grynet. Andre typiske symptomer er kløe og svie i skedeindgangen. Huden ved skedeindgangen og skedeslimhinden bliver sædvanligvis rød. Årsagen til svampeinfektion skyldes formentlig en omdannelse af ellers fredeligt forekommende svampekolonier, der angriber slimhinden i skeden. Risikofaktorer for svampeinfektion er graviditet, øget seksuel aktivitet, svækkelse af immunsystemet (f.eks. HIV), dårligt kontrolleret sukkersyge og brugen af antibiotika. Betydningen af spiral og p-piller er uafklaret, hvorimod den personlige hygiejne formentlig ikke spiller nogen større rolle. Mellem 5-10% kvinder har mere end 3 tilfælde pr. år med svampeinfektion. Diagnosen stilles ud fra sygehistorien og mikroskopi af udflåddet. Normalt er pH < 4,5. Diagnosen er ikke altid nem, og flere undersøgelser har vist, at kvinder ofte tager fejl, når de forsøger at selv-diagnosticere svampeinfektion.

Sexsygdomme

Mere sjældent kan øget udflåd skyldes Trichomonas vaginalis, Herpes genitalis, klamydia (Chlamydia trachomatis) eller Gonoré (Neisseria gonorrhoeae), som dog ligeså ofte forekommer uden symptomer. Kvinder med uafklaret årsag til udflåd bør undersøges for ovenstående. Sexsygdomme som kønsvorter (Condyloma accuminatum) og syfilis (Treponema pallidum) giver sjældent anledning til øget udflåd.

Atrofi

Atrofi (udtynding) af vaginalslimhinden er en hyppig tilstand hos kvinder efter overgangsalderen, som udover øget udflåd kan medføre svie og brændende fornemmelse i området samt smerter ved samleje. Diagnosen er sædvanligvis let at stille hos kvinder efter 60 års alderen med de nævnte symptomer, og hvor gynækologisk undersøgelse viser blege, evt. ru slimhinder.

Celleforandringer

Celle- og kræftforandringer i livmoder og på livmoderhals kan give anledning til øget udflåd.

Andet

Hos op til 50% kvinder, som henvender sig til læge med øget udflåd, er tilstanden fysiologisk betinget. Eftersom gærsvamp og bakterier er et tilfældigt fund hos mange kvinder, kan en eventuel sammenhæng mellem forekomsten af gærsvampe, bakterier og symptomer ikke entydigt hverken påvises eller afkræftes.

Hvad kan man selv gøre?

Endelig bør kvinder med uafklaret årsag til udflåd udredes for ikke-infektiøse årsager. Allergi, brug af sæbe og parfume osv. er hyppige årsager til udflåd. En glemt tampon er en mere sjælden årsag. Generelt skal kvinder undgå eller minimere brugen af stramtsiddende undertøj, vaginalskylninger, tamponer, sæbe, pudder, parfume mm. i området.

Behandling af infektioner i skeden

Bakteriel vaginose

Tabletbehandling med metronidazol er en effektiv behandling af BV, men behandlingen kan give ubehagelig kvalme og har en antabus-lignende effekt. Lokalbehandling i form af stikpiller med metronidazol 500 mg 2 gangedaglig i 5 dage eller clindamycin 2% vaginalcreme 1 gang daglig i 7 dage er ligeså effektivt og uden de nævnte bivirkninger. Partnerbehandling anbefales ikke. Trods effektiv behandling vender BV desværre hyppigt tilbage. Behandling med mælkesyrebakterier i skeden efter antibiotisk behandling eller langvarig behandling med metronidazol to gange om ugen nedsætter muligvis risikoen. Der er begrænset evidens for, hvorvidt behandling med håndkøbsmidler som Tea-tree-olie og mælkesyrerbakterier er et virksomt alternativ til antibiotika.

Svamp

Fluconazol 150 mg er ligeså virksom overfor svampeinfektion som behandling med en stikpille clotrimazol 500 mg ved sengetid. Partnerbehandling anbefales ikke. Svampeinfektion og bakteriel infektion optræder sjældent samtidigt.

Sexsygdomme

Behandling af Trichomonas vaginalis, Herpes genitalis, Chlamydia trachomatis eller Neisseria gonorrhoeae kræver særlig behandling.

Allergi

Ved mistanke om allergi kan behandles med binyrebarkhormon salve.

Atrofi

Ved mistanke om atrofi kan behandles med lokaltvirkende hormon, evt. ikke-hormonholdige håndkøbspræparater.