Sygdomsleksikon

Knoglebetændelse (Osteomyelitis)

Knoglebetændelse er en bakterieinfektion i knoglerne, som ofte kræver en langvarig behandling.

Hyppighed

4 ud af 100.000 danskere rammes årligt af knoglebetændelse. Heraf er ca. halvdelen børn. Hos patienter som er opereret for knoglebrud optræder knoglebetændelse i knapt 1% af tilfældene.

Årsager til og forløb af knoglebetændelse

Knoglebetændelse forekommer når en bakterietilstand i knoglen er stærkere end kroppens naturlige forsvar (immunforsvaret). Den gule stafylokok (Staphylococcus aureus) er den hyppigste årsag til knoglebetændelse. Risikoen for knoglebetændelse øges af dårlig ernæringstilstand, nedsat immunforsvar og udbredt sygdom.

De bakterier som forårsager knoglebetændelse kan enten overføres til knoglen via blodet (hæmatogent) eller ved direkte infektion (fx ved åbent knoglebrud).

Blodoverført infektion

Ved blodoverført infektion ledes bakterierne til en knogle via blodbanerne. Ofte rammes lårbensknoglen ved knæet. Bakterierne kan forekomme forskellige steder i kroppen, fx ved betændelse i tandrødderne, bihulebetændelse, en byld i huden og mellemørebetændelse. Man finder ikke altid den tilgrundliggende årsag til knoglebetændelsen.

Direkte infektion

Den direkte infektion ses ved stik, i forbindelse med åbent knoglebrud og i situationer hvor en byld i hud eller muskler spreder sig til en knogle. Mange sår på fødderne giver anledning til kronisk knoglebetændelse, da knoglerne i foden ligger lige under huden. Typisk er der tale om små sår over knyster, ved hælen eller på tæerne, hvor knoglebetændelse besværliggør sårenes helingsmuligheder. Hos sukkersygepatienter forårsager kroniske sår på fødderne i 90% af tilfældene knoglebetændelse.

Videre forløb

Da knoglen er hård, kan knoglevævet ikke udvide sig. Trykket vil derfor stige i det angrebne område af knoglen. Bakterierne spreder sig via knoglens kanalsystemer til knoglens overflade. Knoglerne er dækket af en knoglehinde, som løftes i takt med at der dannes betændelse (pus) både i og under knoglehinden. Betændelsen kvæler knoglebarken, og får på denne måde knoglen til at dø.

Antibiotika som gives mod knoglebetændelse kan ikke transporteres til det døde område, da der ikke er blod i dødt knoglevæv. Derfor kan bakterierne overleve i den døde knogle, trods korrekt antibiotisk behandling. Kirurgisk behandling er her eneste måde at stoppe sygdommen. Uden behandling vil der dannes kronisk knoglebetændelse, som kan være en livslang sygdom.

Hvis der opstår kronisk betændelse i knoglen, dannes der en kanal til huden (en fistel), som transporterer pus fra det angrebne område til hudens overflade. Kronisk knoglebetændelse vil forløbe i bølger, med periodisk opblussen.

Hos børn med knoglebetændelserne sker der gennembrud af betændelsen fra knoglen til det nærliggende led i 20% af tilfældene.

Symptomer på knoglebetændelse

Knoglebetændelse har typisk forskellige symptomer og forløb hos børn og voksne.

Knoglebetændelse hos børn

Hos børn udvikler sygdommen sig hurtigt, fra lette led- og bensmerter om morgenen til høj feber om eftermiddagen (ofte over 40°C). Symptomerne kan være:

  • Barnet har ikke lyst til at spise og drikke
  • Barnet er sløvt og gider ikke lege
  • Området virker lammet, rødt, ømt, varmt og hævet, men behøver ikke at være det
  • Barnet klager over smerte i området
  • Barnet vil ikke bruge eller støtte på benet, og græder når man rører ved det
  • Smerter ved bevægelse af det nærliggende led giver mistanke om at leddet kan være angrebet.

Anden knoglebetændelse

Knoglebetændelse hos voksne udvikler sig langsommere. Symptomerne er smerter og begyndende feber (omkring 38°C - behøver ikke at stige). Huden vil oftest være rød, varm og hævet. Sidder betændelsen langt inde i kroppen, kan symptomerne dog være begrænsede.

Der er som regel ømhed af knoglen i det ramte område. Ryghvirvlerne rammes ofte (spondylitis). Billedet ligner i øvrigt det for børn - med risiko for, at sygdommen udvikler sig i kronisk retning.

Undersøgelse for knoglebetændelse

Røntgenbilleder af det mistænkte område giver mange nyttige oplysninger. Dog vil man hos børn sjældent kunne se noget den første uge. Hos voksne kan der gå fra 14 dage og op til 3 måneder før de første spæde tegn på knoglebetændelse viser sig på røntgenbilledet.

Blodprøver er med til at bekræfte mistanken om betændelse, men fortæller ikke noget om hvor infektionen sidder i kroppen. Tælling af de hvide blodlegemer, samt måling af sænkningsreaktionen og c-reaktivt protein (CRP), giver et godt fingerpeg om, hvorvidt der er betændelse til stede.

Knogleskintgrafi vil vise, at det er knoglen der er ramt, samt hvor, og om knoglen eventuelt er ramt flere steder. Der er ofte ventetid på denne undersøgelse. Hos børn, hvor sygdommen udvikler sig hurtigt, bør man derfor ikke afvente svaret på knoglescintigrafi, men skride direkte til behandling.

I dag bruges oftere MR scanning, der bedre beskriver udbredelsen af sygdommen i knoglen – til hjælp for kirurgen.

Bloddyrkning (en blodprøve, der tilsættes vækstmedie) vil i 30 - 50% af tilfældene vise, hvilken bakterie der er tale om.

Har man mistanke om knoglebetændelse, vil man ved hjælp af en biopsi (en vævsprøve), hvor der skrabes inficeret knogle ud) kunne bestemme bakteriernes type og give den rette antibiotika. Hos børn med akut knoglebetændelse vil biopsi give et positivt dyrkningssvar hos næsten alle. Hos voksne vil biopsiens svar være positivt i ca. 70% af tilfældene.

Hvad kan man selv gøre mod knoglebetændelse?

Det bedste man kan gøre er almindelig sund levevis. Det øger immunforsvaret - og mindsker dermed risikoen for bl.a. knoglebetændelse. Børn, der udvikler høj feber, nægter at drikke og klager over smerter, bør tilses af en læge.

Behandling af knoglebetændelse

Behandlingen af knoglebetændelse er den samme som behandlingen af bylder: At skaffe afløb for betændelsen ved kirurgi og rense betændelsen op. Der åbnes til knoglen, så trykket lettes. Der tages en prøve (biopsi), for at finde ud af hvilke bakterier der er tale om. Bagefter kan lægges gips, for at holde den angrebne legemsdel i ro.

Behandling med bredspektret antibiotika sættes i gang straks efter at der er taget biopsi. Når svaret på dyrkningen for bakterier findes, kan ændring af antibiotika komme på tale. Behandling varer typisk 6-12 uger.

Enkelte udvikler kronisk knoglebetændelse trods behandling. Flere kirurgiske indgreb kan blive nødvendige for at få styr på betændelsen. Risikoen for at man udvikler kronisk knoglebetændelse stiger jo længere tid der går fra første tegn på betændelse til behandling startes. Hos sukkersygepatienter hvor infektionen typisk rammer under de kroniske sår på fødderne skrider man ofte straks til antibiotikabehandling (Diclosil), og det i meget lang tid - typisk 3-6 måneder. Her kan antibiotika forhindre at der bliver behov for kirurgi.

Faresignaler

Mistanke om knoglebetændelse kræver hurtig indgriben for at mindske risikoen for udvikling af kronisk knoglebetændelse. Børn, der udvikler høj feber, ikke vil drikke og klager over smerter, bør derfor altid tilses af en læge. Sår på sukkersyges fødder, der ikke vil hele, bør tilses af læge.

Medicinsk ordbog

Hvad betyder de medicinske og lægefaglige ord?

Få en sms når du skal tage din medicin

Tilmeld dig her