Når en knogle udsættes for en kraft, der er større, end den kan klare, brækker den. Det kaldes også at frakturere. Der findes flere former for benbrud.

Hyppighed

I Danmark optræder ca. 110.000 knoglebrud hvert år.

Årsager til benbrud

Benbrud skyldes enten en direkte kraftpåvirkning fx ved fald eller indirekte ved en vridning. Knogler er ikke lige stærke, er der sygdom i knoglen, skal der mindre kraft til, før den brækker. Der skal også større kraft til at brække en lårbensknogle end fx et ribben. Når en knogle brækker, påvirkes de omgivende bløddele.

Knoglebrud kan inddeles efter deres hovedårsag

• Almindeligt brud sker ved, at man bliver udsat for en stor kraft. Dette betegnes også som en lavenergifraktur. Skaden på det omgivende væv er meget lille.
• Højenergi brud sker ved, at man bliver udsat for en meget stor kraft fx en trafikulykke. Dette betegnes også som en højenergifraktur. Ved højenergi brud bliver det omgivende væv knust, og skaden vil da være betydelig større i området end ved et almindeligt brud.
• Træthedsbrud sker ved, at der optræder gentagne små stød, så knoglen bliver udtrættet. Dette bliver også betegnet som en marchfraktur. Træthedsbruddet ses typisk hos soldater efter længere marcher. Her sidder bruddet ofte i knoglerne i mellemfoden. Ved træthedsbrud er der ikke nogen erkendelse af slag eller vrid mod knoglen, den brækker bare.
• Sygdomsbrud sker ved sygdom i knoglen og betegnes også som patologisk fraktur. Ved sygdomsbrud skal der lille eller ingen kraft til, før knoglen brækker. Knoglemængden vil typisk være formindsket, jo mindre knoglevæv, jo mindre styrke har knoglen.

Knoglebrud inddelt efter skadens karakter

Knoglebrud kan også inddeles efter skadens karakter. Man skelner mellem forskellige typer af brud, fordi de viser sig forskelligt på røntgenbilledet og derfor ikke kræver den samme behandling.

Tværbrud opstår efter et direkte slag, fx hvis et underben rammes af en bil - kofangerlæsion.

Skråbrud sker typisk, ved at man falder.

Et spiralbrud sker, hvis bruddet opstår under en drejende bevægelse, fx hvis man vrider om på ankelen.

Sammenfaldsbrud ses typisk i ryghvirvlerne som følge af afkalkning i knoglerne (knogleskørhed). Dette er nok den hyppigste brudtype.

Børnebrud

Der er også forskel på børne- og voksenbrud. Når man behandler eller undersøger børn, er det vigtigt at huske, at børn ikke er små voksne, men at børnebrud kan opføre sig på sin helt egen måde. Ud over de ovenfornævnte brudtyper kan der hos børn ses:

• Pilekvistbruddet (greenstick fracturen)
• Brud, der involverer vækstlinien (epifysiolysen)

Børneknogler indeholder mindre kalk og mere bindevæv (organisk materiale) end voksne knogler. Desuden er knoglehinden meget tykkere og dermed stærkere end hos voksne. Det betyder, at børneknogler kan "bøjes" og ikke brækker helt over, så let som voksnes knogler gør.

Børneknogler kan sammenlignes med en vårgrøn pilekvist - heraf navnet greenstick. Når man brækker den, vil barken typisk bevares hel. Den er sværere at brække helt over - modsat en tør nedfalden efterårsgren, der knækker med et smæld. Pilekvistbruddet kan være svært at konstatere, da smerter kan være det eneste symptom. Typisk vil børnene i den situation klage over smerter, når de kommer i seng og vil have svært ved at finde ro.

90% af børnebrud er brud på underarmen (egne tal). Her er de fleste fredelige brud, der heler op i løbet af 3 uger og uden men.

Brud, der involverer vækstlinjen, har sine problemer. Barnets vækstlinjer findes ved enderne af rørknoglerne (epifyserne). Det er her knoglens længdevækst sker. Kommer der et brud, der involverer vækstlinjen, kan det beskadige denne, med efterfølgende påvirkning af knoglens længdevækst. I de tilfælde, hvor vækstlinjen er involveret, kræves hurtig "på pladssætning" af vækstlinjen. Det kan være nødvendigt at bore et stykke ståltråd på tværs af vækstlinjen for at holde stillingen.

Symptomer på benbrud

Typiske symptomer ved knoglebrud er:

• Pludseligt opståede smerter både ved direkte og indirekte tryk
• Det brækkede fungerer dårligere eller slet ikke
• Der kan være hævelse samt fejlstilling
• Alle symptomerne behøver ikke at være til stede
• Smerter og dårlig funktion vil som regel forekomme

Hvad kan man selv gøre?

Er der mistanke om knoglebrud, bør læge opsøges. Det vil typisk være kontakt til skadestue eller egen læge. Kan man holde smerterne ud, kan man godt vente lidt med at søge læge - timer. Hvis symptomerne aftager hurtigt, fordi der er tale om en forstuvning, kan en tur på skadestuen måske spares.

Det kan også være en fordel at lægge noget koldt på det smertende område. Det vil mindske hævelsen og smerten. Desuden vil man automatisk holde den smertende del i ro. Er der stærke smerter og snurrende fornemmelser ud i fx en arm, skal du kontakte læge hurtigt.

For at få bruddet til at hele, kan du selv sørge for, at du får en varieret kost. Kosten skal være kalkholdig. Der er normalt ikke behov for ekstra kalktilskud i tabletform, men mælkeprodukter alene kan være tilstrækkeligt.

Man skal være opmærksom på, at ikke alle med knoglebrud må køre bil. Hvis man forulykker og fx har underbensgips på, vil man få pålagt skylden.

Følgende tilstande påvirker helingen af et brud:

• Alder - jo yngre jo hurtigere
• Aktivitetsniveau - sørg for at bevæge dig, det fremmer heling
• Kost - varieret og kalkholdig, fremmer heling
• Sygdomme som kan forsinke helingen er: sukkersyge, hjertesygdom, lungesygdom, blodmangel og vitaminmangel - A, C, K og især D, som øger kroppens optagelse af kalk
• Rygning forsinker helingen
• Alkohol forsinker helingen

Faresignaler

Ved brud skal man være særligt opmærksom på følgende:

• Inden behandling: Er der stærke smerter, snurrende fornemmelser nedenfor bruddet, skal læge kontaktes.
• Efterbehandling: Stiger smerterne pludseligt, kommer der feber eller dunkende smerter, skal lægen kontaktes.

Undersøgelse

De fleste knoglebrud konstateres ved en almindelig røntgenundersøgelse. Af og til kan det være nødvendigt at supplere med en CT-scanning. Enkelte brudtyper kan være svære at konstatere, fx brud på en af de små håndrodsknogler. Her tager man et nyt røntgenbilledet efter typisk 12 dage. Så vil bruddet blive synligt. Enkelte hospitaler foretager MR scanning af de små håndrodskongler. Kan brud udelukkes, kan behandling spares og patienten vil hurtigere komme tilbage til normal aktivitet.

Forløb

90-95% af alle brud heler op inden for den forventede tid. De fleste med få eller ingen komplikationer. Børnebrud heler hurtigere og lettere op end voksenbrud.

Brud, hvor brudlinjen går ind i et led, har en større risiko for udvikling af slidgigt senere.

Knoglen vil først være helet helt op efter typisk 1 år.

Ikke alle brud heler lige hurtigt, ca. 5% har forsinket heling, hvilket forsinker hele forløbet.

Behandling af benbrud

Behandlingen afhænger af brudstedet, røntgenbilledet, om bruddet er åbent (med sår over bruddet) eller lukket, samt om det er et barn eller en voksen.

Nogle brudtyper kræver som regel ingen behandling, fx brud på ribben, sammenfald af ryghvirvler og brud på tåknoglen.

Brudbehandlingsprincippet er som i figur 1, de 3 R'er: Repositio, Retensio, og Rehabilisatio eller oversat til dansk:

• Sætte bruddet sammen - re + positio, positio kender man fra position
• Holde det på plads - retensio
• Genoptræning - rehabilitering

Gipsbehandling

De fleste brud i Danmark behandles med "gipsning". Ved gipsning danner man en skinne, der holder bruddet på plads, i den tid det tager bruddet at vokse sammen. "Gips" bruges mange steder, da det er det mest miljøvenlige. Ulempen er, at det ikke er så stærkt, at det er tungt, og at det tager 24 timer, før det er tørt.

Gips har også det problem, at den ofte knækker/smuldrer i behandlingsperioden og derfor må genanlægges eller repareres. Derfor bruges der i stigende grad andre materialer af "plastik", der tørrer efter 10 minutter, ikke vejer så meget, og er stærkt. Ulempen er, at de har skarpe kanter, der kan skære i huden, hvis ikke man tager højde for det. Desuden er det lidt sværere at anlægge. Personalet der anlægger dem, kan risikere at få allergi af materialet, den risiko er dog kun til stede, når materialet er vådt.

Operation

Af andre behandlingsmetoder er de operative, hvor der åbnes ind til bruddet. Bruddet sættes sammen, og derefter fikseres stillingen med en eller anden form for materiale. Det er typisk skinner og skruer. Der er udviklet mange metoder til operativt at holde bruddet på plads. Det kan være ståltråd, søm i mange størrelser (Fx op til 30-40 cm, hvis det skal sidde i en lårbensknogle.) Der er også eksperimenteret med kulfiberpinde og plastikbånd - dem man bruger til at lukke store plastikposer med.

Efter endt operation eller "gipsning", skal man efter lægens anvisning træne de omkringliggende led. Hvis man fx har et underarmsbrud behandlet med gips, er det vigtigt at træne albue, skulder og fingre. Dette er for at forebygge og behandle hævelse. Det hjælper også med genoptræningen efter endt behandling.

Når den angivne behandlingstid er færdig, vil knoglen ikke have den styrke, den havde inden bruddet. Det betyder, at man skal holde sig fra visse sportsgrene. Man skal spørge lægen om, hvornår man må belaste bruddet let, hårdere og maksimalt. Har man eksempelvis et underbensbrud, frarådes let sport i 6 uger, kraftigere sport i 12 uger og kontaktsport i 6 måneder. Disse tidsangivelser kan variere, spørg derfor lægen.

Genoptræning

Genoptræning er lige så vigtig som selve behandlingen. Hvis man fx har haft gips på efter et håndledsbrud, oplever man, at håndleddet efter 5 uger i gips er blevet helt stift. I begyndelsen kan der være smerter, når leddet skal trænes op. Alle strukturerne omkring leddet vil være skrumpet som følge af den manglende bevægelse.

Genoptræning tager tid og skal udføres hver dag, efter lægens/fysioterapeutens anvisninger. Typisk 2 x 10 minutter hver dag - brug et æggeur! Prøv hele tiden at nå længere i bevægelsen. Ved genoptræning øger du både bevægelsen og muskelstyrken.

Vær opmærksom på at det tager tid inden du har genoptrænet den brækkede del til bare et nogenlunde niveau. Har man haft gips på, tager det typisk lige så lang tid at genoptræne den brækkede del, som den tid man har haft gipsen på.