Kræft i blærehalskirtlen er en hyppig kræftsygdom. Blærehalskirtlen er en af de mandlige kønskirtler og er lokaliseret lige neden for blæren og foran endetarmen. Blærehalskirtlen er på størrelse med en valnød. Den omgiver dele af urinrøret, som leder urinen fra blæren og ud til overfladen af legemet. Blærehalskirtlen danner en væske, som bliver en del af sædvæsken - den hvide væske, som indeholder sædceller.

Kræft i blærehalskirtlen findes hyppigst hos ældre mænd. Med alderen vokser blærehalskirtlen og kan dermed komme til at klemme på urinrøret eller blæren. Dette kan give vanskeligheder i forbindelse med vandladning. Disse symptomer skyldes sædvanligvis godartet forstørrelse af blærehalskirtlen, og et kirurgisk indgreb kan hyppigt afhjælpe symptomerne. Samme symptomer kan dog forekomme i forbindelse med kræft i blærehalskirtlen.

Hyppighed

Blærehalskræft er den 2. hyppigste kræftform hos mænd. Ca. 3600 mænd fik i 2007 stillet diagnosen blærehalskræft. Mere end 15 til 30% af mænd over 50 år vil have kræftlignende celleforandringer i blærehalskirtlen, hvis man undersøger den under mikroskop. Hos 80-årige findes sådanne forandringer i op til 60 til 70% af tilfældene.

Risikofaktorer

• Alder
• Familiær historie med kræft i blærehalskirtlen
• Førstegrads-slægtninge, dvs forældre og børn, til en mand med kræft i blærehalskirtlen har en 2 til 3 gange øget risiko for at få sygdommen. Man betragter 5 til 10% af tilfældene med blærehalskirtelkræft som arvelige.
• Høj fedtindtagelse
• Lav indtagelse af sojaprotein, vitamin D, E og evt. A samt selen og carotenoider (en organisk forbindelse, der i kroppen bliver omdannet til A-vitamin).

Symptomer på kræft i blærehalskirtlen

Man bør blive undersøgt af en læge, hvis en eller flere af følgende symptomer dukker op:

• Svag urinstråle
• Hyppige vandladninger, specielt om natten
• Problemer med at komme af med vandet
• Svie eller smerte i forbindelse med vandladning
• Blod i urinen
• Smerter i ryg, hofter eller bækken

Ofte giver blærehalskræft i de tidlige stadier ingen symptomer. Hvis symptomer i form af mindre kraft på strålen, eller det at urinen løber langsommere, gradvist udvikler sig over flere år, peger det mest i retningen af en godartet forstørrelse af blærehalskirtlen. Hvis symptomerne udvikler sig over kortere tid fx i løbet af få måneder og især hos mænd i 40-50 års alderen, kan det være tegn på kræft i blærehalskirtlen.

Undersøgelser

Lægen vil forhøre sig om symptomerne som fx ændringer i vandladnings-mønsteret. Der vil blive foretaget en undersøgelse af blærehalskirtlen med en finger i endetarmen. Ved denne undersøgelse vil det være muligt at mærke efter, om der er knuder i blærehalskirtlen. Der vil måske blive suppleret med en ultralydsscanning, hvor man ved hjælp af lydbølger får et billede af blærehalskirtlen og evt. også af blæren.

Hvis lægen føler noget unormalt, kan det være nødvendigt at tage en celleprøve fra blærehals-kirtlen og undersøge den under et mikroskop. En sådan undersøgelse foretages ved hjælp af nålebiopsier, hvor man fjerner nogle celler. Disse nålebiopsier kan enten foregå via endetarmen eller gennem området mellem pungen og endetarmsåbningen.

Hvis man konstaterer kræft i blærehalskirtlen, skal der evt. foretages yderligere undersøgelser. Formålet er at konstatere, om kræftcellerne har spredt sig fra blærehalskirtlen ud i det omkringliggende væv eller til andre dele af kroppen. Dette kaldes stadieinddeling. Den videre behandling vil afhænge af, hvilket stadium sygdommen er i.

Desuden foretages laboratorieundersøgelser af urin og blod, specielt er der en blodprøve, der måler aktiviteten i blærehalskirtlen: PSA (prostata specifikt antigen). Hvis der er kræft i blærehalskirtlen, vil denne prøve sædvanligvis være forhøjet, men den kan også være forhøjet af mange andre grunde, så det er nødvendigt at vurdere resultatet af denne undersøgelse sammen med de øvrige.

Behandling af kræft i blærehalskirtlen

Kræft i blærehalskirtlen er som tidligere omtalt en hyppig sygdom hos ældre mænd. Ikke sjældent vil sygdommen udvikle sig så langsomt, at den hos personer i den ældre aldersgruppe ikke vil give problemer. Hvis der opstår symptomer, vil man ofte kunne påvirke dem ved hormonbehandling. Hvis symptomet i denne aldersgruppe hovedsageligt er besvær med vandladningen, og der i øvrigt ikke er tegn til spredning af sygdommen, vil man ofte anvende skrælning af blærehalskirtlen for at skabe bedre afløb fra blæren.

Kirurgi

Kirurgi kan anvendes til yngre patienter i god almentilstand, og hvor kræften ikke har bredt sig ud over blærehalskirtlen. Ved kirurgi kan man fjerne blærehalskirtlen og noget af det væv, der omgiver kirtlen. Operationen gøres ofte gennem den nedre del af bugvæggen. Inden operationen foretages, kan der blive tale om at fjerne lymfeknuder i bækkenet for at undersøge, om nogle af disse indeholder kræftceller. Hvis enkelte af lymfeknuderne indeholder kræft, vil et kirurgisk indgreb ikke blive foretaget, og man vil blive tilbudt en anden behandling i stedet for. Impotens samt større eller mindre problemer med at holde på vandet kan være bivirkninger ved et kirurgisk indgreb.

Strålebehandling

I stedet for operation kan der anvendes strålebehandling af blærehalskirtlen. Sådan en strålebehandling gives normalt dagligt i en periode på op til 7 uger. I forbindelse med strålebehandling og i perioden efter denne kan der være bivirkninger i form af svie og smerte ved vandladning samt blærekramper. Der kan også opstå diarré pga. strålebehandlingens indvirkning på slimhinden i tarmen.

Samme bivirkninger kan ses hos en mindre gruppe personer mange år efter strålebehandlingen. Bivirkningerne kan her optræde sammen med symptomer på forsnævring af urinrøret og blødning fra tarm eller urinveje. Til gengæld er der ved strålebehandling større chance for at bevare potensen end ved et kirurgisk indgreb.

Hormonbehandling

Hormonbehandling anvendes med det formål at stoppe kræftcellerne fra at gro. Hormonbehandling ved blærehalskræft kan gives på forskellige måder. Det mandlige kønshormon (testosteron) kan få kræftknuder i blærehalskirtlen til at vokse. For at hindre kræften i at vokse kan der gives kvindelige kønshormoner eller stoffer, som kaldes LHRH-agonister, som medvirker til at nedsætte koncentrationen af mandligt kønshormon.

I nogle tilfælde fjerner man testiklerne ved operation. Det er for at fjerne den produktion af mandligt kønshormon, der foregår her. Bivirkninger til disse behandlinger ses i form af hedeture, træthed, tab af lyst til seksuelt samvær, impotens og vægtstigning.

Det er også muligt at supplere behandlingen med stoffer, der hæmmer dannelsen af mandligt kønshormon i binyrerne.

Kemoterapi

Kemoterapi er en mulig behandling hos patienter der ikke længere er følsomme overfor hormonbehandling. Med nogle af de nyere stoffer kan man opnå lindring af symptomer og forlængelse af overlevelsen hos en del af patienterne. En del af behandlingen foregår som led i kliniske undersøgelser.