Kræft i bugspytkirtlen skyldes forandringer i bugspytkirtlens celler. Operation i tidligt stadie er eneste mulighed for helbredende behandling. Da symptomerne i begyndelsen ofte er ret svage stilles diagnosen desværre ofte så sent, at sygdommen har bredt sig til omgivelserne og operation derfor ikke er mulig, men der er en række muligheder for god lindrende behandling. De vigtigste symptomer er gulsot, vægttab, manglende appetit og evt. smerter.

Hyppighed

Kræft i bugspytkirtlen forekommer hyppigere end f.eks. kræft i spiserøret, men er dog stadig en forholdsvis sjælden sygdom. Den forekommer lige hyppigt hos mænd og kvinder. I Danmark finder man ca. 600 nye tilfælde om året. Sygdommen forekommer næsten udelukkende efter 50års-alderen.

Årsager til kræft i bugspytkirtlen

Årsagen til sygdommen er udvikling af kræft i kirtelcellerne i bugspytkirtlen. De fleste svulster ligger i bugspytkirtlens hoved, og kan derved trykke på galdegangen, hvorfor man kan udvikle gulsot, når galden har vanskeligt ved at passere gennem galdegangen ned i tarmen.

Spredning foregår ved direkte vækst ind i naboorganer og ved spredning med blodet eller lymfen til lever eller lunger. Undertiden kan man se spredning til bughinden med udvikling af væske i bughulen.

Nogle mener, at kost med højt fedtindhold og tobak kan disponere til udviklingen af kræft i bugspytkirtlen, ligesom kronisk betændelse i bugspytkirtlen (kan ses efter langvarigt alkoholmisbrug) måske også kan disponere til udvikling af kræftsygdommen, men den præcise årsag til sygdommen er ukendt.

Symptomer på kræft i bugspytkirtlen

I begyndelsen er symptomerne svage med fx dårlig appetit, vægttab og træthed. Ved svulster i bugspytkirtlens hoved kan der være aflukning af galdegangen, med begyndende gulfarvning i huden og i øjnene. Ca. 10-15% af patienterne udvikler sukkersyge, og en del patienter udvikler blodprop i benene. Smerter i maven sidder typisk i den øverste del af maven og stråler ofte ud i ryggen. Afhængig af hvor meget svulsten har bredt sig kan der evt. forekomme ophobning af væske i bughulen.

De typiske symptomer er:

• Vægttab og manglende appetit
• Træthed
• Mavesmerter
• Gulsot
• Evt. sukkersyge
• Evt. blodprop i benene

Faresignaler

Ved gulsot skal man straks søge læge. Der er en lang række mulige årsager til gulsot (hvor en del ikke skyldes kræftsygdom), hvorfor det er vigtigt at få det undersøgt, så man kan få den rigtige behandling.

Ved generelle symptomer, som kunne skyldes kræftsygdom (bleghed, træthed, vægttab, m.m.) og ved langvarige mavesmerter, skal man ligeledes søge læge.

Hvad kan man selv gøre?

Man kan ikke forebygge udvikling af kræft i bugspytkirtlen, og der kendes ingen behandling, som kan helbrede sygdommen - undtagen operation. Det vigtigste er derfor at være opmærksom på symptomerne og henvende sig til sin læge, inden sygdommen når at sprede sig.

Undersøgelse

Diagnosen stilles ved skanning af bugspytkirtlen. Normalt vil man starte med ultralydsskanning, hvor skanneren føres henover maveskindet. Denne metode kan ligesom CT-skanning, kun vanskeligt finde de små svulster på 1-2 cm i diameter. Derfor anvender man i stigende grad skanning, hvor ultralydshovedet er monteret på et gastroskop (kikkert), som føres ned til mavesækken gennem munden. Derved placeres skanneren tættere på selve bugspytkirtlen, og man kan derfor se selv små svulster. På denne måde kan man, ligesom med almindelig ultralyd tage vævsprøver vejledt af skanning.

CT-skanning af maven inkl. leveren og lungerne fortæller om sygdommen har spredt sig og foretages derfor rutinemæssigt.

Blodprøver kan fortælle, om der er blodmangel, eller om der er påvirkede levertal, som evt. kunne skyldes spredning af kræftsygdommen til leveren eller begyndende afklemning af galdegangen.

Forløb

Da sygdommen typisk starter med svage og uspecifikke symptomer som vægttab og træthed, stilles diagnosen desværre tit så sent, at svulsten har spredt sig (hos ca. 80-90%), hvorved det ikke er muligt at operere den væk.

Eneste mulighed for helbredende behandling er operation i så tidligt et stadie, at kræftsygdommen endnu ikke har spredt sig.

Efter en tilsyneladende helbredende operation er 10-30% i live efter 5 år. Hvis sygdommen har spredt sig og man ikke kan operere, er der dog en lang række muligheder for lindrende behandling (se nedenfor).

Behandling af kræft i bugspytkirtlen

Operation foretages, hvis der ikke er tegn på spredning af svulsten. Den består typisk i fjernelse af en del af bugspytkirtlen sammen med det tilhørende stykke af tolvfingertarmen, en del af mavesækken samt galdeblæren. Dette kaldes Whipples operation. Man har valgt at centralisere denne operationstype til få afdelinger i landet, for at man kan opnå tilstrækkelig rutine til at kunne nedsætte komplikationerne og øge overlevelsen.

Hvis der er tegn på spredning af svulsten, vil man få tilbudt forskellige former for lindrende behandling.

Ved generende gulsot, kan man med en kikkertundersøgelse (ERCP) anlægge et plastikrør i galdegangen, så denne holdes åben. Herved kan galden passere uhindret ned i tarmen, og den gule farve i hud og øjne forsvinder.

Hvis svulsten lukker af for tolvfingertarmen og derved giver besvær med at spise, kan man ved en operation lave en omkørsel, så maden kommer direkte fra mavesækken ned i tyndtarmen og udenom tolvfingertarmen. Det er en enklere operation end Whipples operation, og udføres på de fleste kirurgiske afdelinger i landet. Alternativt kan man med kikkertteknik anlægge et rør bestående af et metalnet (en "stent"), i tolvfingertarmen, så maden kan passere uhindret.

Hvis svulsten er vokset ind i nerverne bag bugspytkirtlen, kan man med kikkertteknik eller ved almindelig ultralydsskanning lægge en blokade i området. Dette har god effekt på smerterne. Der er god lindrende effekt af kemoterapi, hvis der er spredning af sygdommen.