Mavesækken er en del af mave-tarmkanalen. Fra munden bringes føden ned igennem spiserøret til mavesækken. Mavesækken er med til at fordøje maden, idet der udskilles forskellige stoffer, som medvirker til at nedbryde føden. Fra maven bringes føden videre ud i tyndtarmen og derefter over i tyktarmen.

Hyppighed

Der konstateres ca. 450 tilfælde med mavekræft om året. Mavekræft ses dobbelt så hyppigt hos mænd som hos kvinder. Antallet af tilfælde stiger med alderen og den højeste forekomst ses i aldersgruppen fra 65 til 74 år.

Årsager til kræft i mavesækken

Føde:

Hyppigheden af mavesækskræft afhænger meget af hvor i verden man bor. Der er en høj forekomst i fx Japan, mens den er noget lavere i den vestlige verden. Japanere, der flytter til den vestlige verden, får samme forekomst af mavesækskræft som det land de flytter til. Man har forbundet sygdommen med lav indtagelse af grønsager og frugt samt høj indtagelse af salt og nitrater.

Erhverv:

Arbejde i kulminer samt fremstilling af produkter af nikkel og gummi, menes også at være årsag til en øget forekomst af kræft i mavesækken.

Familiær forekomst:

Familiemedlemmer til patienter med mavesækskræft har en 2-3 gange øget risiko for at udvikle sygdommen i forhold til den almindelige befolkning.

Andre risikofaktorer:

Der har været nævnt andre risikofaktorer, blandt andet har blodtype A været nævnt, ligesom mangel på B12 vitamin (perniciøs anæmi). Herudover har operation for mavesår været nævnt, som en risikofaktor for at udvikle mavesækskræft. Man har dog ikke sikre beviser for disse sammenhænge.

Symptomer på kræft i mavesækken

De fleste tilfælde af mavesækskræft bliver først opdaget på et sent tidspunkt. Symptomerne på sygdommen er ofte uspecifikke og kan fx bestå i:

• mavesmerter
• vægttab
• opkastning
• madlede.

Blodig opkastning ses hos 10-15% af patienterne.

Undersøgelser

Kikkertundersøgelse: Ved mistanke om kræft i mavesækken er det muligt at foretage en kikkertundersøgelse, hvor spiserør og hele mavesækken gennemses. Her er det samtidigt muligt at tage vævsprøver.

Røntgenundersøgelse: Røntgenundersøgelse af spiserør og mavesæk foretages efter, at man har drukket noget kontrastvæske. Det er ved denne undersøgelse muligt at se, om der er uregelmæssigheder i slimhinden, men der kan ikke samtidig tages vævsprøver.

CT-scanning: Når diagnosen kræft i mavesækken er stillet, er det væsentligt at finde ud af, hvor udbredt sygdommen er. Dette kan ske ved hjælp af en CT-scanning.

Man kan her finde ud af om sygdommen er lokaliseret til slimhinden i mavesækken, eller om der er en diffus fortykkelse af hele mavesækkens væg, eller om sygdommen har bredt sig til nærliggende lymfeknuder. Herudover er det muligt at se, om der er indvækst af kræftsygdommen i omliggende organer.

Endoskopisk ultralyds-undersøgelse: Når man undersøger, hvor udbredt sygdommen er, kan ultralyds-undersøgelse via mavesækken være værdifuld. Ved denne undersøgelse kan man se, hvor langt kræftsygdommen vokser ind i mavesækkens væg, og om den vokser videre ind i nærliggende organer.

Desuden kan undersøgelsen give oplysning om eventuel spredning til nærliggende lymfeknuder.

Stadieinddeling

Som ved andre kræftsygdomme har spredning af sygdommen betydning for, hvilken behandling der kan tilbydes. Ved stadieinddelingen tages der hensyn til, hvor dybt kræftsygdommen er vokset ind i mavesækkens væg, om den er vokset igennem denne, og om den vokser ind i omgivende organer.

Desuden har det væsentlig betydning, hvor mange lymfekirtler sygdommen har spredt sig til, og om sygdommen har spredt sig til mere fjerntliggende organer. Jo mere lokaliseret sygdommen er, jo større chance er der, for at fjerne alt kræftvæv ved en operation.

Forløb

Kun omkring 20% af personer med kræft i mavesækken har sygdom alene lokaliseret til mavesækken. De fleste personer har udbredt sygdom på diagnosetidspunktet, hvilket gør at overlevelsen er relativ dårlig. Den samlede 5 års overlevelse, for alle stadier af kræft i mavesækken, er omkring 20%.

Behandling af kræft i mavesækken

Kirurgi:

Formålet med at operere er primært at kunne fjerne al sygdom, samtidig med at man genetablerer forbindelsen mellem spiserør og tarmkanal. Hvor omfattende indgreb der skal udføres, afhænger af stedet og spredningen af den primære kræftsygdom.

Hvis det er muligt nøjes man med at fjerne halvdelen af mavesækken frem for hele mavesækken, idet et sådant indgreb efterfølgende giver en bedre livskvalitet. Hvis det er nødvendigt at fjerne hele mavesækken, må man efterfølgende skabe forbindelse mellem spiserør og tyndtarm.

Ved operation fjernes samtidig de nærliggende lymfeknuder.

5 års overlevelsen hos patienter, hvor man har forsøgt operativt at fjerne al sygdom, ligger kun på mellem 30 og 40%. Tilbagefald af sygdommen ses ofte i form af vækst af kræftsygdommen lokalt eller spredning til andre organer.

Strålebehandling:

Strålebehandling kan nedsætte risikoen for at sygdommen kommer igen lokalt efter et kirurgisk indgreb, men forbedrer ikke overlevelsen. Strålebehandling kan ligeledes anvendes til at lindre symptomer i form af blødning eller tilfælde af passagehindring hos patienter, der ikke kan opereres.

Kemoterapi:

Hos personer, hvor sygdommen er udbredt, men ellers er i en god almentilstand, vil der være mulighed for behandling med kemoterapi. Behandling med kemoterapi bør foregå som led i kliniske undersøgelser, idet der vedvarende er brug for at forbedre behandlingsresultaterne. Helbredelse med kemoterapi kan ikke forventes, men nogle personer opnår lindring af symptomer og i nogle tilfælde forlænget levetid.

Hvis du vil vide mere

Find supplerende information hos Kræftens bekæmpelse.