Tyktarmskræft er en hyppig kræftsygdom, som forekommer næsten lige hyppigt hos mænd og kvinder. Tyktarmen er en del af legemets fordøjelsessystem. Fordøjelsessystemet består af spiserør, mavesæk, tyndtarm og tyktarm, hvor endetarmen udgør det sidste stykke af tyktarmen. Tyktarmen og endetarmen er tilsammen ca. 1 m lang, heraf udgør endetarmen de nederste 15 cm.

På indersiden er tarmen dækket af en slimhinde. Celler i slimhinden kan vokse uhæmmet og derved medvirke til dannelsen af udposninger på tarmen - de såkaldte polypper. De fleste polypper er godartede, men nogle kan udvikle sig til en kræftsygdom.

Hyppighed

I 2007 konstateredes ca. 4000 nye tilfælde af tyktarmskræft og kræft i endetarmen. Sygdommen ses sjældent inden 40 års alderen.

Kræft i tyktarmen er en alvorlig lidelse, og chancen for at blive helbredt er større, jo tidligere sygdommen bliver opdaget. Der er nu ved at blive etableret screeningsundersøgelser i Danmark med henblik på tidlig opsporing af tyktarmskræft.

Årsager til kræft i tyktarm og endetarm

Årsagen til dannelse af polypper i tarmen og evt. senere kræftudvikling kendes ikke.

Kost og livsstil

Forhold i kosten har været meget diskuteret, specielt høj fedtindtagelse og kostens sukkerindhold, men der ligger endnu ikke sikre beviser på, at der er en hel klar sammenhæng. Manglende motion og bevægelse menes også at kunne øge ens risiko, hvilket også gælder for overvægt.

Alkohol

Indtagelse af mere end to genstande per dag fordobler risikoen for tyktarmskræft.

Andre tarmsygdomme

Der er nogle sygdomme, der kan medføre en let øget risiko for at få tarmkræft som fx kronisk tyktarmsbetændelse i form af colitis ulcerosa eller Crohn's sygdom.

Arvelige forhold

Hos mellem 5 og 20% af personerne med tyktarmskræft er der tale om en familiær sammenhæng. Det drejer sig om familier med forekomst af familiær adenomatøs polypose (FAP) eller arvelig ikke polypøs tarmkræft (HNPCC). I sådanne familier er det muligt at teste familiemedlemmer, med henblik på om de bærer sygdomsgenet eller ikke.

Symptomer på kræft i tyktarm og endetarm

De væsentligste symptomer på tarmkræft er:

• Mavesmerter eller udspiling af maven samt vægttab.
• Sort afføring. Hvis der er blod i afføringen, kan dette give symptomer på blodmangel med træthed.
• Ændrede afføringsvaner. Afføringen kan være enten hård eller tynd. Afføringen er ikke længere regelmæssig, og der kan opstå problemer med at tømme tarmen.
• Kvalme og opkastning.
• Blod eller slim fra endetarmen.
• Smerter ved endetarmsåbningen.
• Feber. Der kan være feber gennem længere tid af ukendt årsag.

Hos nogle personer med tarmkræft kan de første symptomer være relativt voldsomme med akut tarmslyng, hvor der er stop for luftafgang og afføring. Der kan ligeledes opstå bughindebetændelse, som tegn på at der er gået hul på tarmen.

Hvad kan man selv gøre?

Tyktarmskræft kan ikke entydigt forebygges, men forekomsten kan formodentlig begrænses ved sund levevis, herunder sund kost og motion samt begrænset alkoholforbrug.

Undersøgelser

Alle personer over 40-50 år med blødning fra tarmen eller længerevarende ændrede afføringsvaner bør undersøges for tarmkræft. Ligeledes vil det være rimeligt at undersøge for denne sygdom i forbindelse med nogle af de ovenstående nævnte symptomer.

Følgende undersøgelser kan foretages ved mistanke om kræft i tyktarm eller endetarm:

Undersøgelse af endetarmen med en finger. Det er her muligt at undersøge de nederste 10 cm af tarmen.

Rectoskopi

Med en stiv kikkert kan ca. de nederste 25 cm af tarmen undersøges. Der er samtidig mulighed for at tage vævsprøver til undersøgelse under mikroskop, hvis der er synlige forandringer.

Sigmoideoskopi

De nederste 60 cm af tyktarmen kan undersøges med en lang bøjelig fiberkikkert, som indføres gennem endetarmsåbningen. Også ved denne undersøgelse kan der udtages vævsprøver. Det er nødvendigt med udrensning af den nederste del af tarmen. Undersøgelsen kan foregå uden bedøvelse.

Koloskopi

Denne undersøgelse foregår med en lang bøjelig kikkert, som kan undersøge hele tyktarmen. Kikkerten indføres gennem endetarmsåbningen. Man kan under undersøgelsen se billeder af forskellige tarmafsnit på en fjernsynsskærm. Der er mulighed for at tage vævsprøver og fjerne polypper i forbindelse med undersøgelsen. Undersøgelsen kræver grundig udrensning af tarmen og kræver som regel en lettere bedøvelse.

Røntgenundersøgelse

Ved hjælp af indhældning af kontrast og luft via endetarms-åbningen er det muligt at få taget røntgenbilleder af de forskellige dele af tarmen. Inden undersøgelsen er det nødvendigt med en grundig udrensning af tarmen. Røntgenundersøgelse anvendes i dag kun i begrænset omfang, idet kikkertundersøgelser er mere sikre og har den fordel at der samtidig kan tages vævsprøver.

Undersøgelse for blod i afføringen

Hos nogle personer kan der godt være blod i afføringen, selv om dette ikke er synligt. Man kan undersøge for blod i afføringen med en såkaldt hæmoccult test. Denne undersøgelse vil også blive anvendt i forbindelse med screening af befolkningsgrupper for tarmkræft.

Forløb

I de tidlige stadier af tyktarms- eller endetarmskræft giver operation de bedste muligheder for helbredelse.

Hos personer, hvor tyktarmskræften er lidt mere fremskreden, kan chancen for overlevelse bedres, hvis man kombinerer operation og kemoterapi.

Hos personer med meget udbredt sygdom er der ikke mulighed for helbredelse, men gode muligheder for at lindre symptomer med operation, kemoterapi eller stråleterapi. Disse behandlinger kan også være livsforlængende.

Tilbagefald af sygdommen ses for langt hovedparten indenfor de første 2 år. Tilbagefald mere end 5 år efter den første behandling ses sjældent.

Behandling af kræft i tyktarm og endetarm

Tyktarms- og endetarmskræft inddeles i 4 stadier, også kaldet stadium A, B, C og D. Operation og efterfølgende undersøgelse af det fjernede tarmstykke er af stor betydning for at finde ud af, hvilket stadie kræften tilhører. Herudover er der ofte behov for ekstra undersøgelser i form af ultralydsscanning af leveren og røntgenundersøgelse af lungerne for at sikre sig, at sygdommen ikke har spredt sig.

Ved operationen fjernes det syge tarmstykke samt et stykke resttarm på hver side af kræftknuden. Herudover fjerner man et antal lymfekirtler, som ligger tæt på kræftknuden, med henblik på at undersøge om der er sygdom i nogen af disse.

• Behandling af stadium A

Hos personer med stadium A sygdom er kræftknuden lokaliseret og ikke vokset igennem tarmvæggen. Denne gruppe har ikke behov for efterbehandling ud over operationen.

• Behandling af stadium B

Kræften er her vokset gennem tarmens muskelvæg, men har ikke spredt sig til de lokale lymfeknuder. Behandlingen hos denne gruppe er fjernelse af det syge tarmstykke. Hos nogle personer med specielle risikofaktorer i denne sygdomsgruppe kan man mindske antallet af tilbagefald ved at give forebyggende kemoterapi.

• Behandling af stadium C

Tarmkræften har her bredt sig til lymfeknuderne tæt på det syge tarmstykke. Behandlingen er operation efterfulgt af kemoterapi. Det er vist for denne gruppe, at efterbehandling med kemoterapi nedsætter antallet af tilbagefald af sygdommen.

• Behandling af stadium D

Hos denne gruppe har kræften spredt sig til mere fjerntliggende organer, oftest til lever eller lunger. Operation vil her afhænge af personens almentilstand, samt om der er symptomer fra tarmen. En operation kan således lindre symptomer. Det samme gør sig gældende ved behandling med kemoterapi og evt. strålebehandling.

Problemer i forbindelse med behandlingen

Hvis kræftsygdommen er lokaliseret til tyktarmen eller den øverste del af endetarmen, vil det sædvanligvis være muligt at sy tarmenderne sammen efter fjernelse af kræftknuden. Ofte kan der dog være behov for at anlægge en midlertidig stomi pga. faren for utætheder ved sammensyning af tarmen. Stomien kan i disse tilfælde oftest fjernes 2-3 mdr. efter operationen.

Hvis kræftsygdommen er lokaliseret til den nederste del af endetarmen, er det kun i en mindre del af tilfældene muligt at fjerne kræftsygdommen helt uden samtidig at skulle fjerne lukkemusklen. Mange af disse personer vil derfor have et behov for en permanent stomi.

Strålebehandling

Hos personer med kræft i endetarmen kan der hos nogle med store kræftknuder være behov for strålebehandling inden operationen, således at kræftknuden kan gøres mindre. De væsentligste bivirkninger i forbindelse med strålebehandling vil være kvalme og diarré. Nogle personer vil være præget af træthed, og andre kan være generet af mavesmerter. Der foregår løbende udvikling af nye strålebehandlingsregimer.

Kemoterapi

Den medicinske behandling af kræft i tyktarm eller endetarm har fået en betydelig mere fremtrædende plads indenfor de sidste år. Flere af de nye stoffer har vist sig effektive i behandlingen af tyktarmskræft, og generelt er der behandlingsmuligheder for de fleste personer med stadium C og D sygdom. En del af disse behandlinger vil blive givet som led i eksperimentelle kliniske undersøgelser.

Hvis du vil vide mere

Find supplerende information hos Kræftens bekæmpelse.