Når man er langsynet, er synet sløret for det, der er tæt på. Det er derimod ikke noget problem at se langt. Langsynede har dog ikke bedre afstandssyn end normale, hvorfor navnet faktisk er lidt misvisende. Ved langsynethed (hypermetropi) er den brydende kraft i øjet for lille i forhold til øjets længde, hvorved billedet dannes bagved nethinden. For at gøre billedet på nethinden skarpt er det derfor nødvendigt at forstærke brydningen med samlelinser, det vil sige glas med plusstyrke (plus-glas).

Hyppighed

Langsynethed er meget hyppig, hyppigere end både nærsynethed og bygningsfejl (astigmatisme).

Årsager til langsynethed

Som det omtales senere, er næsten alle børn langsynede i deres første leveår, fordi deres øjeæbler i starten er små. Ligesom ved nærsynethed, kender man ikke den præcise årsag til de svære grader af langsynethed.

Symptomer på langsynethed

Øjet kan selv øge dets brydningskraft (det betyder at øjet selv kan indstille synet så, det bliver skarpt), ved at øge linsens krumning, såkaldt fokusering (akkommodation). En langsynet person uden korrigerende briller vil derfor konstant fokusere. Dette medfører øjentræthed, som er det vigtigste symptom ved langsynethed. Ofte er øjentrætheden desuden ledsaget af pandehovedpine. Øjentrætheden vil særligt optræde, når man læser, fordi fokuseringen på noget, der er for nært, kræver ekstra arbejde for øjet. Langsynethed kan også være årsag til indadskelen, fordi øjets fokusering automatisk medfører indaddrejning af øjeæblerne. Børn med mindre grader af langsynethed (op til omkring +4) har ofte ingen symptomer, fordi børn er så gode til at fokusere som kompensation. Selve øjeæblet er normalt ved lette grader af langsynethed (op til +4 til +5). Ved større grader af langsynethed er det for øjenlægen synligt, at øjeæblet er lidt kortere end normalt. Blandt andet er øjets forkammer mere snævert og hornhinden mindre. De meget sjældne former for ekstrem langsynethed er prægede af et meget lille øjeæble (kaldes mikroftalmus eller nanoftalmus), hvilket øger risikoen for forskellige komplikationer.

Faresignaler

Hvis et barn klager over træthed og hovedpine ved læsning, bør man søge øjenlæge. Alle børn der skeler, eller hvor der er mistanke om nedsat syn, skal også henvises til øjenlæge.

Undersøgelse

Langsynethed hos børn og unge voksne kan meget nemt afsløres ved at holde et svagt (+1) plusglas foran øjnene og bede dem kigge på en synstavle. Hvis man er langsynet, vil synsstyrken ikke forringes, hvorimod personer med et normalt syn vil se synstavlen betydeligt mere sløret. Graden af langsynethed kan afgøres ved gradvis at øge plus-glassenes styrke, ind til den grænse hvor synet (på synstavlen) begynder at sløres. Graden af langsynethed kan også bestemmes med en autorefraktor, som er et apparat, der med en laserstråle præcist kan måle hvilken brillestyrke øjet eventuelt skal have, for at kunne se skarpt. Hos børn, der skal have briller, kan det være nødvendigt at udvide pupillerne med øjendråber for at få en helt præcis brilleudmåling. Det gør man for midlertidigt at lamme børnenes meget gode evne til at fokusere med linsen (akkommodere), hvilket forstyrrer målingen.

Forløb

Næsten alle børn er langsynede (omkring +4) fra fødslen af. Langsynetheden aftager gradvist de første leveår, og ved 4 års alderen er de fleste børn ude over denne normale "biologiske" langsynethed. Langsynethed fra:

• +1 til +4 er ret normal
• +5 til +10 ret sjælden
• over +10 meget sjælden

Ved udtalt (ukorrigeret) langsynethed hos børn, er der risiko for udvikling af et dovent øje (amblyopi), fordi synet ikke stimuleres ordentligt i de første leveår. Det er derfor meget vigtigt, at børn med udtalt langsynethed henvises til øjenlæge.

Behandling af langsynethed

Briller eller kontaktlinser mod langsynethed er samlelinser, det vil sige at styrken i glassene er positiv (plusglas), således at den for svage brydningskraft styrkes. Som nævnt skal små børn med normal "biologisk" langsynethed ikke have briller, og også større børn med langsynethed op til omkring +2 behøver oftest ikke briller. Unge langsynede personer vil i starten som regel kun have behov for læsebriller. Når de bliver ældre, vil de dog ofte få brug for afstandsbriller, fordi øjets evne til at fokusere aftager med alderen. Langsynethed kan også behandles med laser.