Ledskred

Et led er det sted, hvor to knogler mødes, det sikrer bevægelsen imellem de 2 knogler. Leddet siges at være skredet, når den ene knogle glider væk fra sin normale position. I princippet kan alle led skride ("gå af led"). Her omtales kun de hyppigste ledskred.

Hyppighed

Ledskred kan ske akut, ved fald eller lignende, eller udvikle sig langsomt over måneder eller år. Leddet kan gå helt af led (ledfladerne er helt forskudt) eller delvist af led. I princippet kan alle led skride, men hyppigheden af ledskred er forskellig fra led til led. Skulderen rammes ofte af ledskred. Opgørelser viser, at omkring 500 danskere årligt indlægges med ledskred i skulderen. De fleste skuldre bliver dog sat på plads på skadestuen, og derfor kendes den faktiske hyppighed ikke. Det samme gør sig gældende for andre ledskred. Ledskred ses oftest i

  • skulder
  • albue
  • fingre
  • hofte (fx ved kunstig ledprotese).

Årsager til ledskred

Omkring et led findes ledbånd, som hjælper med at holde leddet på plads. Når en knogle udsættes for en stor kraft, vil den enten brække, eller ledbåndene og ledkapslen gå i stykker - og leddet kan skride. Ledskred fører til synlig deformitet af leddet, og leddet kan for det meste slet ikke bevæges. Forsøger man alligevel at bevæge leddet, vil det fremkalde stærke smerter. Fald er den hyppigste årsag til ledskred.

Skulderen

Skulderleddet går typisk af led ved fald, hvor armen peger fremad eller til siden, fx i forbindelse med sport. Ledkapslen på forsiden af skulderleddet går typisk i stykker, og man vil typisk have ondt ved berøring, også efter at skulderen er sat på plads. Når skulderen går af led, er der risiko for at påvirke omkringliggende kar og nerver. For at forbygge vedvarende skade skal skulderen derfor sættes på plads hurtigt. Leddet mellem kravebenet og skulderbladet er et af de led, som oftest går af led. Det sker typisk ved fald, hvor man falder direkte på skulderen. Skader på dette led er almindelige hos cyklister, som falder og slår skulderen. Normalt forstuves leddet eller går delvist af led. Det sker kun sjældent, at leddet går helt af led.

Albuen

Albuen består af et led som bøjer albuen, og et led som drejer underarmen. Det er typisk selve albueleddet, der går af led (efter fald på strakt arm). Normalt påvirkes nerverne i området, men af og til ses også skader på kar til underarmen. Det andet led i albuen, mellem spolebenet og albuebenet, kan også gå af led. Det kan fx ske for børn, som falder, og hvor den voksne kommer til at trække i armen for at holde barnet oppe. Leddet går her typisk ikke helt af led kun delvist. Barnet begynder at græde og vil ikke bruge armen. Røntgenbilleder af armen vil i det tilfælde ikke vise tegn på ledskred.

Fingre

Fingre går også ofte af led men trækkes til gengæld også let på plads, evt. i lokalbedøvelse. Tommelfingerens rodled rammes ofte at ledskred i kombination med slidgigt. Udviklingen sker over lang tid, hvor bevægeligheden i tommelfingeren efterhånden nedsættes. Det ses hos ældre.

Hofter

Ledskred er en almindelig komplikation ved indsættelse af en kunstig hofte. Særligt hvis den opererede sidder med hoften bøjet og drejer lårbenet indad. Under operationen i hoften bringes den gamle hofte ud af led, for at man på den måde kan fjerne ledhovedet og sætte den kunstige hofte ind. Dermed er der dannet en kanal, hvor hoften lettere kan gå af led. Hvis patienten ikke er opmærksom på enkelte forholdsregler, øger det risikoen for, at hoften går af led. Denne risiko er størst de første 3 måneder.

Symptomer på ledskred

Smerter er det første symptom, som giver mistanke om, at der kan være tale om ledskred. Deformering omkring leddet kan også give mistanke. Det kan være svært at skelne mellem symptomerne på ledskred og knoglebrud. Og nogen gange ses begge dele samtidig. Ledskred kan påvirke nerverne og i sjældne tilfælde føre til tryk på blodkar. Det led, som er udsat for ledskred, kan ikke bruges. Prøver man at bruge leddet, fremkalder det stærke smerter. Den ramte ligger som regel helt stille for at undgå smerterne.

Undersøgelse for ledskred

Et røntgenbillede vil som regel afsløre, at der er tale om et ledskred.

Hvad kan man selv gøre ved ledskred?

Ledskred kræver som regel akut vurdering og behandling. Hvis du har mistanke om ledskred, skal du derfor straks søge læge.

Behandling af ledskred

De fleste ledskred kræver, at leddet sættes på plads med det samme. Det gøres normalt på skadestuen. For de fleste akutte ledskred vil man som det første sørge for god smertebehandling. Fingre trækkes på plads evt. med lokalbedøvelse. Skuldre, albuer og hofter behandles med afslappende medicin. Når man er tilpas afslappet, trækkes leddet på plads. Det kan i nogle tilfælde blive nødvendigt at bedøve patienten helt. Nogle få gange kan det endog være nødvendigt at åbne til leddet (operation), og hjælpe leddet på plads. Efter at leddet er trukket på plads, lægges en form for bandage (dog normalt ikke hofter).

Skuderen

Skuldre behandles efterfølgende ved, at armen bindes ind til overkroppen. Armen skal være i slynge i to uger (lægen afgør tidsperioden). Herefter skal skulderen genoptrænes. Hvis en skulder først er gået af led én gang, øger det risikoen for, at den går af led igen. Man kan stabilisere leddet ved en operation, så risikoen for et fornyet ledskred mindskes. Også skred i leddet mellem kraveben og skulderblad behandles med armslynge. Normalt er det ikke nødvendigt at hjælpe leddet på plads. Operation kan ved udtalte gener komme på tale. Hos de fleste forsvinder symptomerne af sig selv. Har leddet være helt af led, vil man dog have mindre gener i længere tid - typisk kan man ikke løfte tunge ting.

Albuen

Når albuen er sat på plads, undersøges den for at vurdere, om de vigtige ledbånd er hele (om leddet er stabilt). Der tages et røntgenbilledet, som kan vise, om der også er et brud i albuen. Hvis ledbåndene er beskadigede, vil lægen vurdere, om der er behov for at operere. Under en evt. operation sys ledbåndene sammen for at genskabe et stabilt led. Er der brud kan det være nødvendigt at stabilisere bruddet i samme operation. Albuen lægges i en gipsskinne i tre uger. Hvis der er tale om helt små børn, hvor albuen ikke har været helt af led, gives ikke yderligere behandling. Efter endt behandling og genoptræning opnår patienten som regel god funktion i leddet. Man kan dog få problemer med bevægeligheden i albuen. Typisk kniber det med at strække armen helt ud.

Fingre

Ved ledskred i fingre taper man den syge finger sammen med en nabofinger. Den raske finger støtter herved den syge. Efter endt behandling opnås normalt god bevægelighed i fingeren. Fingre tapes sammen i tre uger. Nogen vælger at sætte en lille metalskinne over leddet i 14 dage. Drejer det sig om tommelfingerens rodled (som følge af slidgigt), kan der opereres. Man skal dog ikke forvente lige så god bevægelighed i leddet, som før ledskredet.

Genoptræning

Efter ledskred skal leddet fikseres (holdes i samme stilling), dog ikke hoften. Herefter er der behov for genoptræning. Genoptræningen tilrettelægges alt afhængig af, hvilket led der er tale om. Hjælp af en fysioterapeut kan eventuelt komme på tale. Tal med lægen om det. Det er vigtigt at bruge leddet med bevægetræning først og siden styrketræning - når musklerne er stærke nok. Træningens mål er at give god bevægelighed og muskelstyrke (evt. balance). Bevægetræning går på at øge bevægelsen i leddet - med ikke at belaste musklerne. Hvis man begynder med styrketræningen overbelastes de utrænede muskler og led, og det giver overbelastningssmerter. Styrketræningen går på at give musklerne mere styrke. Det kræver, at det leddet fungerer fint. Styrketræningen må ikke overdrives. Har du ondt i musklerne dagen efter træning, har du trænet for meget. Her kan en fysioterapeut hjælpe dig til en optimal træning.

Medicinsk ordbog

Hvad betyder de medicinske og lægefaglige ord?

Få en sms når du skal tage din medicin

Tilmeld dig her