Leverbetændelse (hepatitis) kan have mange forskellige årsager. Det drejer sig ofte om infektioner, men alkohol og visse lægemidler samt sygdomme med forstyrrelser i kroppens omsætning af jern og kobber kan også fremkalde leverbetændelse.

Nogle mennesker får en særlig form for leverbetændelse, hvor kroppens eget immunforsvar af ukendte grunde reagerer mod leveren og fremkalder betændelse, dette kaldes autoimmun hepatitis. Flere forskellige virus kan give leverbetændelse. Fx er en mild form for leverbetændelse almindelig ved kyssesyge (mononukleose).

Når man taler om virus hepatitis er det imidlertid nogle særlige virus man tænker på. De har bogstavsbetegnelser fra A til E (fx hepatitis A virus, hepatitis B virus, osv.). Hepatitis D virus og hepatitis E virus er begge meget sjældne i Danmark, og vil ikke blive yderligere omtalt.

Det er hepatitis A, hepatitis B og hepatitis C, der vil blive omtalt.

Man skelner mellem:

• Akut leverbetændelse, som er den sygdom der opstår kort efter smitten. Både hepatitis A, hepatitis B og hepatitis C kan give akut leverbetændelse. Hepatitis C dog sjældent.
• Kronisk leverbetændelse, som er den sygdom der opstår, hvis smitten bliver i leveren i mere end 6 måneder. Hepatitis B og hepatitis C kan blive kronisk. Hepatitis A bliver aldrig kronisk.

Hyppighed

Der opdages hvert år omkring 100 tilfælde af akut virus hepatitis i Danmark, men det reelle antal personer, der smittes, er noget højere, da ikke alle smittede føler sig så syge, at de søger læge og bliver undersøgt. Hepatitis A er den mest almindelige form for akut hepatitis.

I Danmark lever skønsmæssigt 10.000 personer med kronisk hepatitis B og 15.000 personer med kronisk hepatitis C. I andre dele af verden er kronisk leverbetændelse langt mere almindelig end i Danmark.

Eksempler på personer med særlig stor risiko for at have eller få hepatitis B:

• Personer, der har ubeskyttet sex med mange partnere
• Personer, der kommer fra områder i verden, hvor forekomsten af hepatitis B er høj (Asien, Afrika og Sydamerika)
• Stofmisbrugere
• Personer med hæmofili (blødersygdom)
• Børn, hvis mødre har kronisk hepatitis B
• Personer med Downs syndrom (mongolisme)
• Personale og beboere på institutioner for udviklingshæmmede
• Kirurger og andet sundhedspersonale, der kommer i direkte kontakt med blod

Eksempler på personer med særlig stor risiko for at have eller få hepatitis C:

• Stofmisbrugere
• Personer med hæmofili (blødersygdom)
• Personer, der har fået blodtransfusion, før man begyndte at teste donorblod i 1991
• Personer, der har fået blod, er blevet opereret eller har fået injektioner under ophold i lande, hvor den hygiejniske standard er dårlig

Smittemåde

Hepatitis A.

• Smitter via afføring. Enten ved direkte kontakt eller via forurenede drikke- eller madvarer

Hepatitis B

• Ubeskyttet sex
• Blod
• Fra en smittet mor til hendes nyfødte barn
• Sjældent ved tæt ikke seksuel kontakt i familier og institutioner. Smitten sker formentlig ved tæt kontakt med ikke synlig blod i fx spyt - kys, fælles brug af tandbørster, eller kontakt med blod fra små sår. Det skal dog understreges, at denne smittemåde er så sjælden, at der ikke er nogen grund til at være urolig for kontakt med personer, der har kronisk hepatitis B. Smitte sker ikke via glas, andet service eller ved almindelig social kontakt

Hepatitis C

• Blod
• Ubeskyttet sex
• Sjældent fra en smittet mor til hendes nyfødte barn

Årsager til leverbetændelse

Efter smitten former virus sig i levercellerne. Det fremkalder en modreaktion fra kroppens immunforsvar, og der opstår betændelse i leveren. Denne reaktion har det formål at udrydde virus. Det lykkes ofte, men ikke altid. Hvis virus ikke udryddes, så kan infektionen blive kronisk.

Risiko for at få kronisk leverbetændelse ved:

Hepatitis A

• Bliver aldrig kronisk

Hepatitis B

• Bliver kronisk hos 5% af smittede voksne
• Bliver kronisk hos 5-10% af smittede børn
• Bliver kronisk hos 90% af smittede nyfødte

Hepatitis C

• Bliver kronisk hos 60-70% af alle smittede

Ved kronisk leverbetændelse er der en vedvarende betændelse i leveren. Den kan være mild eller mere udtalt. Ved udtalt og mangeårig betændelse kan der udvikles skrumpelever eller leverkræft.

Symptomer på leverbetændelse

Symptomerne ved akut leverbetændelse er ens for hepatitis A, B og C. Typiske symptomer er:

• kvalme
• madlede
• træthed
• trykken i maven under ribbenene på højre side
• ondt i leddene
• lidt feber

Efter nogle dage/uger kan udvikles gulsot (huden og det hvide i øjnene bliver gult) samtidig med, at afføringen bliver lys og urinen bliver mørk (porterfarvet). Undertiden kan der også forekomme hudkløe.

Når der først er kommet gulsot, så plejer den smittede hurtigt at få det bedre, og vil sædvanligvis føle sig helt rask efter 2-4 uger. Tiden fra smittetidspunktet til symptomerne starter er ved hepatitis A 2-6 uger, ved hepatitis B 6-26 uger og ved hepatitis C 3-20 uger.

Kronisk leverbetændelse giver ingen eller få symptomer, medmindre der er senfølger i form af skrumpelever eller leverkræft. Nogle smittede er dog trætte og har smerter i leddene.

Medicinsk forebyggelse

Hepatitis A

• Vaccination. To doser vaccine gives med ca. 6 måneders interval. Vaccinen er effektiv allerede 14 dage efter første dosis, og efter anden dosis, så beskytter den mod smitte i mere end 20 år. Den langvarige beskyttelse efter anden dosis opnås, selvom der går op til 2 år mellem vaccinationerne.
• Gammaglobulin (antistoffer) giver en kortvarig beskyttelse (få måneder)

Hepatitis B

• Tre doser vaccine. Anden dosis gives ca. 1 mdr. efter første dosis, 3. dosis ca. 6 mdr. efter første dosis. Vaccinen virker hos de fleste (raske, voksne) i mindst 20 år og formentlig livslangt. Virkningen kan være mindre effektiv hos personer med svækket immunforsvar eller andre sygdomme. Den virker også hos nyfødte børn, hvis mødre er smittede.

Hepatitis C

• Der findes endnu ingen vaccine mod hepatitis C

Hvad kan man selv gøre?

For at undgå smitte af:

Hepatitis A

• Hold generel god hygiejne. Vær særlig omhyggelig med håndvask og køkkenhygiejne, hvis et medlem af husstanden har hepatitis A
• Spis og drik fornuftigt under rejse til områder i verden, hvor hygiejnen er dårlig
• Overvej vaccination eller gammaglobulin ved fx.: Rejse til områder, hvor hepatitis A er hyppig; En i familien har hepatitis A; Modtagelse af adoptivbarn fra områder, hvor hepatitis A er hyppig; Kronisk hepatitis C eller stofmisbrug, idet hepatitis A kan have alvorligt forløb i disse grupper

Hepatitis B

• Undgå ubeskyttet sex
• Del ikke sprøjter og kanyler med andre
• Del ikke tandbørste eller barbergrej med en smittet
• Overvej vaccination ved fx.: En i familien har kronisk hepatitis B; En i institutionen (vuggestue, børnehave eller institution for udviklingshæmmede) har kronisk hepatitis B; En fast sexpartner har kronisk hepatitis B; Stofmisbrug; Mange skiftende sexpartnere (især homoseksuelle mænd); Hospitalsansatte med hyppig blodkontakt; Altid til børn født af smittede mødre

Hepatitis C

• Del ikke sprøjter og kanyler med andre
• Del ikke tandbørste eller barbergrej med en smittet

Hvis man er smittet:

• Spis en varieret og sund kost som man har lyst til
• Ved akut hepatitis bør alkohol helt undgås indtil man føler sig rask og blodprøverne er normale
• Ved kronisk hepatitis C bør alkoholindtag reduceres mest muligt, idet alkohol kan forværre forløbet af sygdommen

Undersøgelse

Diagnosen kan stilles ved undersøgelse af blodprøver. Ved kronisk leverbetændelse vurderes sygdommens sværhedsgrad bedst ved at undersøge en vævsprøve fra leveren. Prøven tages i lokalbedøvelse (leverbiopsi). En ny form for leverscanning kan muligvis erstatte vævsprøve.

Forløb

Akut leverbetændelse går sædvanligvis over af sig selv i løbet af få uger. Nogle smittede kan dog være trætte og uoplagte i flere måneder. I meget sjældne tilfælde (1/1000) kan leverens funktion svigte helt, og i disse tilfælde kan sygdomme medføre døden.

Kronisk leverbetændelse kan over en længere årrække medføre risiko for skrumpelever og leverkræft. Tyve år efter smitten har ca. 20% udviklet skrumpelever, og blandt disse vil nogle få også udvikle leverkræft. De fleste med kronisk leverbetændelse mærker dog slet ikke noget til infektionen.

Behandling af leverbetændelse

Der er ikke med sikkerhed påvist effekt af medicinsk behandling af akut leverbetændelse. Formålet med behandlingen af kronisk leverbetændelse er at forebygge udvikling af skrumpelever. Hepatitis B kan behandles med enten virusmidler, der gives som tabletter eller med interferon, der gives som indsprøjtninger.

Hepatitis C behandles med en kombination af virusmidlet ribavirin og interferon. Behandlingen er langvarig og især behandling af hepatitis C kan have en del bivirkninger.