Liggesåret (decubitus) er et tryksår. Tidligere var liggesår meget almindelige, men i dag forekommer de sjældnere.

Hyppighed

Der er fundet liggesår på ægyptiske mumier. På indlagte patienter på danske hospitaler er hyppigheden omkring 17%. I udlandet er hyppigheden på plejehjem fundet i størrelsesordenen 30%

Årsager til liggesår

Liggesår skyldes et vedvarende tryk eller gniden på det samme hudområde mod underliggende knogledele. Når man trykker på huden, vil trykket lukke de små blodkar i området. Det betyder, at der ikke kommer blod til området. Dette fænomen sker for os alle, når vi sover. Når trykket har varet længe, vil nervesignaler få os til at vende os og på den måde aflaste den truede hud. Blodforsyningen til området genetableres. Det forklarer, hvorfor vi ligger så uroligt om natten.

Ikke alle kan registrere eller reagere på de signaler, huden sender, når det kritiske tidspunkt nås (ca. 2-3 timer). Det gælder meget syge (afkræftede) personer med lammelser og personer under bedøvelse/respiratorbehandling. Personer i kørestol danner hyppigt liggesår (siddesår) på sædepartiet. Mange timer dagligt i kørestolen betyder risiko for dannelse af et tryksår. Kun én gang, hvor man ikke har været opmærksom på trykket - og såret er dannet.

Når huden ikke får tilstrækkeligt med blod, lider den. I milde tilfælde bliver huden rød, næste trin er udviklingen af dødt væv. Afhængigt af trykkets styrke og varighed bliver det døde område tiltagende dybt. Huden tåler blodmangel i længere tid end det underliggende væv. Det betyder, at huden i første omgang ser normal ud, men i løbet af et par dage udvikler det døde væv sig og medinddrager huden. Liggesåret er nu dannet.

Hvor dannes liggesåret

Liggesåret dannes de steder, hvor der er tryk mod en underliggende knogle. Det betyder principielt "alle" steder på kroppen. Mest almindeligt er dog over korsbenet, lænden og på hofterne. Hælens bagerste del er også et udsat sted. Det viser lidt om, hvor lidt vægt der behøves, for at tryksåret kan opstå.

Forløbet

Det døde væv danner grobund for bakterier. Der kan dannes en byld. Dette er årsagen til, at man vælger at gribe ind og fjerne det døde væv for at forhindre dannelsen af en byld. Herefter vil såret blive skiftet, indtil der ikke er tegn på betændelse eller dødt væv. Såret kan selv hele op fra bunden, eller plastik-kirurgerne kan transplantere hud til stedet.

De fleste liggesår får dog ikke et så udtalt forløb. Mere almindeligt ses det, at det sår, der dannes, er mindre og samtidig overfladisk, derfor kan man vælge at se såret an under observation. Langsomt afstødes det døde væv, og ny hud dannes i kanten. Dette kan lade sig gøre, hvis der ikke kommer betændelse i såret.

Betændelse forebygges ved at behandle såret tørt. Det vigtigste ved liggesårs behandling er at forebygge nye tryk. Det betyder, at aflastning af området er meget vigtigt, hvis man vil opnå et godt resultat.

Symptomer på liggesår

De første dage ses rødme. I begyndelsen er der smerter, men efterhånden som vævet dør, forsvinder følelsen. Det døde væv har ingen følelse, det kan sammenlignes med hår og negle. Man kan klippe eller skære i det, uden at det fremkalder smerte. Der kommer sorte skorper på trykudsatte steder. Der kan tilstøde infektion med rødme. Mere almindeligt er det, at der er rødme i området (hyperæmi) omkring den sorte skorpe som følge af kroppens reaktion på det døde væv. Kommer der betændelse, ses feber og tiltagende smerter.

Faresignaler

Hos personer med sukkersyge skal man være særlig opmærksom på liggesår. De skal behandles energisk, da personer med sukkersyge lettere får infektion, som også har lettere ved at brede sig.

Hvad kan man selv gøre

Det vigtigste er at få udpeget risikogruppen. Det vil sige, hvem har risiko for at udvikle liggesår. Når risikopersonerne er udpeget, skal der forebygges. Forebyggelse kræver:

• At huden er tør - er man våd, er hurtig sengeskift vigtigt (kateter op i blæren kan være nødvendigt for hudens skyld)
• At huden er ren - hyppig vask, smøres med fed creme
• At huden aflastes - enten ved vending eller ved specialmadras
• At kosten er næringsrig - både nok vitaminer, proteiner og mineraler
• At man hver dag ser de truede områder efter - og skulle der komme tegn på tryk (rødme), er det vigtigt at aflaste det berørte område
• Er man meget sengeliggende, er det vigtigt at sørge for at komme op at sidde - om muligt. Vær her opmærksom på, at man ikke udvikler siddesår svarende til ballerne ved sædebenet.

Som specialmadras - kan en vandseng aflaste huden. Der er udviklet avancerede madrasser med indbygget dele, der selv kan aflaste huden, ved at små punkter ændrer højde og dermed tryk på huden. Nogle modeller pumper luft ind i et kanalsystem, og på den måde kan trykket flyttes fra den ene del til den næste. De fleste hospitaler benytter idag disse dyre madrastyper til udsatte patienter.

Vending hver 2. time døgnet rundt. På nogle hospitaler går 2 portører rundt og vender svage patienter hver 2. time. Det er årsagen til antallet af liggesår er formindsket. Tidligere besparelsesrunder har givet uforventede resultater. I weekenden skulle man kun vende hver 4. time (der blev sparet 50%). Resultatet blev liggesår på begge hofter samt over korsbenet. Disse sår blev populært kaldt for "økonomisår".

Liggesår kan også erhverves ved en operation. Ved langvarige operationer kan hudområder komme under tryk fra operationslejet, og det giver anledning til tryksår. Det er operationspersonalets pligt at lejre patienten ordentligt og aflaste truede hudområder.

Da de, som får liggesår, ofte er svagelige, er et liggesår en alvorlig tilstand - ikke mindst, hvis det kræver operation med gentagen oprensning af sårene.

Forløb

Mindre liggesår vokser pænt sammen, og såret lukker sig, når bare der aflastes. Større liggesår kræver supplerende operation, som regel med hudtransplantation når såret er rent. Man skal da være opmærksom på omhyggelig aflastning af det syge område, medens opheling sker. Under ophelingen er der også en øget risiko for udvikling af nye liggesår andre steder. Har man lammelser (fx paraplegikere) kan man godt se tilbagevendende tryksår på steder, hvor knoglerne er fremstående (prominerer). Man kan blive nødt til at afmejsle det fremstående stykke for at aflaste huden.

Behandling af liggesår

Mindre sår behandles med observation og aflastning. Større sår kan kræve en operation, hvor det døde væv fjernes operativt. Især betændelse kan være en alvorlig komplikation. Sårene skal tilses dagligt, hvor de skiftes hyppigt. Det døde væv indeholder ingen nerver, og derfor kan døde områder klippes væk uden at give smertestillende. (Se nærmere under sårbehandling).

Liggesår kan være ildelugtende, her er det vigtigt med en kirurgisk oprensning af sårene. Det er det døde væv, der lugter og trækker bakterier til sig. Lokal behandling af såret med antibiotika benyttes sjældent. Ikke mindst på grund af risikoen for udvikling af allergi, men også for at undgå risikoen for at udvikle modstandsdygtighed hos bakterierne.

Nye behandligsprincipper med vacuumterapi er ved at vinde indpas. Her lægges en ”vaskeklud” i såret og det dækkes af en plastikhinde med et sugeaggregat. Dermed suges væske med bakterier bort. De nye principper kan halvere helingstiden. Er knoglen involveret med betændelse – duer metoden dog ikke.

Hovedbudskabet er dog: "Liggesår skal ikke behandles - de skal forebygges".

Hælsår er et problem for sig selv. En blottet hælknogle, er et problem, der tidligere hyppigt har medført amputation. Plastik-kirurgisk afdeling bør vurdere såret med henblik på muligheden for transplantation på området og derved spare en amputation.