Livmoderkræft er blandt de 10 hyppigste kræftsygdomme hos kvinder. Denne kræfttype opstår oftest fra slimhinden i livmoderen og ses hovedsageligt hos kvinder efter overgangsalderen. 25% af tilfældene ses hos kvinder inden overgangsalderen, og omkring 5% udvikles hos kvinder, der er yngre end 40 år. Livmoderen er placeret oven på livmoderhalsen og består af et tykt lag muskler og inderst inde en slimhinde. I den periode, hvor kvinden har menstruation, vokser slimhinden hver måned op under påvirkning af de to kvindelige hormoner østrogen og gestagen, og slimhinden afstødes så i forbindelse med menstruationen.

Hyppighed

I Danmark bliver der hvert år konstateret knapt 660 nye tilfælde af kræft i livmoderslimhinden. Hyppigheden er stigende, hvilket nok skyldes, at befolkningen bliver ældre. Sygdommen bliver ofte konstateret på et tidligt tidspunkt, fordi en af de hyppigste symptomer er blødning.

Årsager til livmoderkræft

Mange faktorer er nævnt i relation til udviklingen af livmoderkræft, nedenfor er nævnt nogle af de mest almindelige.

Østrogen

75% af kvinderne med livmoderkræft har været udsat for større mængder østrogen end normalt, enten dannet af kroppen selv eller tilført som østrogenbehandling. Kræftsygdommen hos disse kvinder begynder sædvanligvis som en opsvulmning af slimhinden, som så videreudvikler sig til kræft. Denne gruppe kvinder har sædvanligvis den bedste prognose.

Kost

Der er en højere forekomst af livmoderkræft i Vesten end i andre verdensdele, hvilket er blevet koblet sammen med et højere fedtindhold i kosten i de vestlige lande.

Overvægt

Størstedelen af de kvinder, som udvikler kræft i livmoderslimhinden, er overvægtige. Dette hænger sammen med, at koncentrationen af østrogen i blodet sædvanligvis er højere hos overvægtige kvinder.

Graviditet og overgangsalder

Kvinder, der ikke har født børn, har en 2 gange højere risiko for at udvikle kræft i livmoderslimhinden, og kvinder, der først kommer i overgangsalderen efter en alder af 52 år, har 2,5 gange øget risiko. De kvinder, der oplever øget blødning på tidspunktet for overgangsalderen, har en 4 gange øget risiko.

Andre risikofaktorer

Andre risikofaktorer er sukkersyge og tilfælde af livmoderslimhindekræft i familien. Kvinder med brystkræft, som efterfølgende kommer i behandling med Tamoxifen, har ligeledes en øget risiko for at udvikle kræft i livmoderslimhinden. Fordelen ved at tage Tamoxifen, hvis man har brystkræft, overskygger risikoen for udvikling af kræft i livmoderslimhinden.

P-piller

Anvendelse af P-piller beskytter mod udviklingen af livmoderslimhindekræft.

Symptomer på livmoderkræft

Hos kvinder efter overgangsalderen (menopausen)

Symptomerne på tidlig livmoderslimhindekræft er få. Det er dog sådan, at ca. 90% klager over øget udflåd, og 80% af disse kvinder har oplevet blødning efter menopausen. I befolkningen som helhed vil ca. 15% af kvinder, der har blødning efter menopausen, have kræft i livmoderslimhinden. Ved mere udbredt sygdom vil der være tyngdefornemmelse i bækkenet.

Kvinder inden menopausen

Diagnosen livmoderslimhindekræft er sværere at stille hos kvinder inden menopausen. Hos disse kvinder må man specielt være opmærksom på længerevarende og kraftige menstruationer eller blødning mellem menstruationerne.

Undersøgelser

Gynækologisk undersøgelse

Der vil blive foretaget en almindelig gynækologisk undersøgelse, hvor lægen specielt vil føle efter, om livmoderen har en normal størrelse, og om der er tegn på kræft uden for livmoderen.

Vævsprøve

Derefter vil det være nødvendigt at undersøge væv fra livmoderslimhinden. En sådan vævsprøve kan fjernes fra livmoderslimhinden ved udsugning, hvor lægen anvender et lille kateter, der føres op gennem livmoderhalsen, og herefter kan lægen suge en prøve ud fra slimhinden. Vævsprøven undersøges derefter i mikroskop. Denne undersøgelse kan foretages ambulant, idet den ikke kræver fuld bedøvelse.

Forløb

Stadieinddeling

Følgende har betydning for prognosen:

• Celletype
• Om kræften vokser ind i muskelvævet i livmoderen
• Om der er nedvækst i livmoderhalsen
• Om der er indvækst af kræft i blodkarrene

Ligeledes er det af betydning, om sygdommen har spredt sig uden for livmoderen. Det endelige stadie af sygdommen kan først fastlægges i forbindelse med det kirurgiske indgreb. Udbredning af sygdommen (stadiet):

• Stadium I: Ved stadium IA er der kun kræftvæv i livmoderslimhinden. Ved stadium IB og IC vokser kræftvævet ind i livmoderens muskelvæv.
• Stadium II: Ved stadium II er der spredning til nærliggende lymfekirtler eller nedvækst i livmoderhalsen.
• Stadium III: Ved stadium III er der spredning til mere fjerntliggende lymfeknuder eller spredning til skeden.
• Stadium IV: Ved stadium IV vokser kræften ind i blæren eller nærliggende tarm, eller der kan være fjernmetastaser.

Behandling af livmoderkræft

Kirurgi

Ca. 90% af dem som har fået påvist livmoderkræft, kan få et kirurgisk indgreb. Ved dette indgreb fjernes livmoderen, begge æggeledere og æggestokke. I forbindelse med operationen forsøger man at fastlægge, hvilket stadie sygdommen er i, og der tages ekstra vævsprøver, hvis der er mistanke om spredning. I sjældne tilfælde kan der i forbindelse med det kirurgiske indgreb opstå beskadigelse på blæren, urinlederen eller tarmen. Normalt giver det ikke nogen længerevarende gener at få livmoderen fjernet, mens fjernelse af æggestokke hos kvinder, der endnu ikke er nået menopausen, kan medføre behov for at tilføre østrogen.

Strålebehandling

De fleste med kræft i livmoderslimhinden vil blive tilbudt strålebehandling efter operationen. Man har dog ikke behov for strålebehandling, hvis man har fået diagnosticeret sygdommen på et meget tidligt tidspunkt, fx hvis der kun er kræftforandringer i livmoderslimhinden, ligesom stråler heller ikke er nødvendigt, når kræftcellerne er mindre aggressive. Varigheden af strålebehandling er 4-6 uger, hvor man får strålebehandling dagligt, 5 dage om ugen. Strålebehandling kan også anvendes, hvis man af forskellige grunde ikke er egnet til at gennemgå en større operation. Bivirkninger ved strålebehandling: De umiddelbare bivirkninger ved strålebehandlingen stammer fra de nærliggende slimhinder, fx blæren og endetarmen.

• Fra blæren kan man få symptomer, der ligner en blærebetændelse med hyppige og af og til smertefulde vandladninger.
• På grund af påvirkning af slimhinden i endetarmen er der nogle, der udvikler diarré. Denne bivirkning kan normalt afhjælpes med medicin.
• Enkelte udvikler rødme af huden, som svarer til en solskoldning.

For langt de flestes vedkommende gælder det, at disse bivirkninger forsvinder relativ kort tid efter strålebehandlingens ophør. Enkelte får kroniske bivirkninger af strålebehandlingen i form af kronisk diarré eller evt. blødninger fra tarmslimhinden. Andre kan have vedvarende vandladningsgener og tørhed fra slimhinderne i skeden samt urinrøret. Ofte vil det bestrålede hudområde ændre farve til at blive lidt mørkere pigmenteret.

Hormonbehandling

Der er ikke påvist en virkning af hormonbehandling efter operation og strålebehandling hos personer, der har stadium I eller II sygdom. 15-25% af dem, som får tilbagefald af sygdommen, eller som har spredning af sygdommen, kan have gavn af behandling i form af progesteron.

Kemoterapi

Der er aktuelt ingen undersøgelser, der tyder på, at kemoterapi forhindrer tilbagefald hos de personer, der er blevet opereret og strålebehandlet for lave stadier af livmoderslimhindekræft. Positive resultater med kemoterapi kan opnås hos patienter med mere udbredt sygdom. Der vil som regel være tale om en lindrende effekt.

Hvis du vil vide mere

Find supplerende information hos Kræftens bekæmpelse.