Tidligere var helbredende behandling af mavesår oftest operation, men i dag kan de fleste mavesår behandles med medicin.

Mavesår kan inddeles i ukomplicerede mavesår, som behandles med medicin, og komplicerede mavesår, som behandles med kikkert-teknik eller operation (se Mavesår - kirurgisk og endoskopisk behandling).

Det ukomplicerede mavesår er langt det hyppigste, og kan enten sidde i tolvfingertarmen eller sjældnere i mavesækken. Sår i mavesækken er sjældent forårsaget af kræftsygdom (se nedenfor). De fleste ukomplicerede mavesår skyldes en bakterie (Helicobacter pylori), som kan behandles med antibiotika.

Hyppighed

Hvert år får ca. 5.000 personer mavesår i Danmark. Sår i tolvfingertarmen er ca. tre gange så hyppigt som sår i mavesækken. Mavesår ses ca. dobbelt så hyppigt hos mænd som hos kvinder, og der synes at være en tendens til, at sygdommen optræder hyppigere ved årstidsskift.

Årsager til mavesår

Mavesår kan skyldes infektion med bakterien Helicobacter pylori. Andre årsager til sår i tolvfingertarmen eller mavesækken kan være langvarig (dvs. mere end to-tre uger) brug af acetylsalicylsyre og smertestillende gigtmedicin (NSAID-præparater). Mavesår ses hyppigere hos rygere, ligesom tobak kan forsinke opheling af såret under den medicinske behandling. Det er derimod usikkert, hvorvidt faktorer som kaffe, stress og kost har indflydelse på forekomsten af mavesår.

Symptomer på mavesår

Ved ukompliceret mavesår kan der være:

• Smerter eller ubehag i den øverste del af maven
• Evt. halsbrand.

Smerterne kan eventuelt forstærkes af sult og afhjælpes ved at spise. Smerterne provokeres ofte af sure drikke, psykisk stress, kaffe, tobak, alkohol, røgede spiser og indtagelse af acetylsalicylsyre og smertestillende gigtmedicin (NSAID-præparater).

Ofte er symptomerne dog ikke karakteristiske, og de kan være vanskelige at skelne fra symptomer, som hører til galdestenssygdom eller symptomer, som hører til reflukssygdom.

Faresignaler

Vægttab, tegn på blodmangel (bleg, træt, svimmelhed) og synkebesvær er alvorlige faresignaler, som skal føre til hurtig kikkertundersøgelse.

Hvis der er gentagne opkastninger, sort afføring eller blodige opkastninger, kan der være tale om komplikationer til mavesårssygdom (se Mavesår - kirurgisk og endoskopisk behandling).

Hvad kan man selv gøre?

Hvis der er symptomer på mavesår, bør man henvende sig til sin egen læge for at blive undersøgt og behandlet.

Har man fået konstateret mavesår, er det fornuftigt at undlade tobaksrygning og langtidsindtagelse af gigtpræparater. Gigtpræparatet kan evt. erstattes med andre smertestillende midler. Man kan ikke forebygge eller helbrede mavesårssygdom ved at ændre sine kostvaner.

Undersøgelse

Diagnosen stilles ved kikkertundersøgelse af spiserør, mavesæk og tolvfingertarm (gastroskopi). Undersøgelsen er ambulant, og kan ofte foregå uden beroligende medicin. Gastroskopi foretages, ved at man nedfører en bøjelig kikkert gennem mund, spiserør og mavesæk til tolvfingertarmen. Undersøgeren kan direkte se organerne indefra via en TV-skærm. Dette er den sikreste metode til at påvise forekomst af mavesår.

Da sår i mavesækken sjældent er udtryk for kræftsygdom, vil man ved disse sår altid tage vævsprøver gennem kikkerten. Når vævsprøver tages med denne metode, kan man ikke mærke det. Da sår i tolvfingertarmen stort set aldrig er udtryk for kræftsygdom, undlades vævsprøver ved sår i tolvfingertarmen.

Undersøgelse for forekomsten af Helicobacter pylori sker ved enten vævsprøve fra mavesækken eller ved blodprøve eller pusteprøve.

Forløb

Den medicinske behandling er oftest helbredende. Efter medicinsk behandling inklusiv antibiotika mod Helicobacter pylori, vil 10-15% få tilbagefald indenfor et år.

Ved tilbagefald vil man ofte undersøge bakterien for følsomhed for forskellige antibiotika med henblik på ny behandling. Ubehandlet er der risiko for at få komplikationer i form af fx blødning, hul på mavesæk eller tolvfingertarm eller evt. forsnævring af mavemunden (se Mavesår - endoskopisk og kirurgisk behandling).

Behandling af mavesår

Sår i tolvfingertarmen behandles med to slags antibiotika kombineret med syrehæmmende medicin, oftest i en kur på 1-2 uger. Ved godartet sår i mavesækken er behandlingen den samme, men kuren strækkes over længere tid.

Ved sår i mavesækken skal der altid foretages ny gastroskopi efter den medicinske behandling, for at sikre, at såret heler.

Hvis der er kræftsygdom, er operation eneste mulighed for helbredende behandling. Ved samtidig reflukssygdom (tilbageløb af mavesyre til spiserøret) kan det være nødvendigt at udstrække den syrehæmmende behandling 4-8 uger eller eventuelt længere.