De mavesmerter, der omtales her, er smerter opadtil i maven, i trekanten mellem navlen og brystbenet og de to ribbensbuer. Sådanne smerter kan være ledsaget af andre symptomer før eller efter måltider som fx kvalme, opkastning, halsbrand og opstød. Der kan også være oppustet mave og afføringsforstyrrelser.

Hyppighed

De fleste har i kortere eller længere perioder af deres liv haft mavesmerter. Oftest fortager symptomerne sig igen, men de kan efter kortere eller længere tid vende tilbage. Omkring 10-15% af alle voksne har en periode med symptomer i løbet af et år, hyppigere yngre end ældre og hyppigere kvinder end mænd. Under halvdelen finder det nødvendigt at søge læge.

Årsager til mavesmerter

En række sygdomme i spiserør, mavesæk eller tolvfingertarm kan være årsag til mavesmerter, sammen med andre sjældnere sygdomme i fordøjelsesorganerne. Hos langt de fleste med mavesmerter finder man dog ingen årsag til symptomerne trods grundig undersøgelse.

Mange oplever, at stress og andre psykiske belastninger, uregelmæssige måltider fx under rejse kan fremkalde eller forværre symptomerne. Mange sætter symptomerne i forbindelse med kosten, især fed og krydret mad, kaffe og alkohol.

Der kan også være mistanke til tilsætningsstoffer i kosten. Der er dog kun undtagelsesvis tale om en allergisk reaktion på indholdsstoffer i kosten.

En række lægemidler kan også give mavesmerter. De vigtigste af disse er smertestillende midler, som indeholder acetylsalicylsyre og gigtmedicin (NSAID).

Symptomer på mavesmerter

• Smerter opadtil i maven, i trekanten mellem navlen og brystbenet og de to ribbensbuer.
• Smerterne optræder i kortere eller længere perioder af dages til måneders varighed. Oftest kommer smerterne, når man er sulten, eller når det er længe siden, at man har spist. Mange har dog smerter efter måltider, især efter større måltider og efter alkoholindtagelse.
• Der kan være ledsagende kvalme og opkastning.
• Nogle føler, at de hurtigt bliver mætte og føler sig overfyldt i maven efter måltider.
• Der kan være halsbrand og opstød, der kan smage surt. Disse symptomer optræder især efter større, fedtrige måltider, når man bøjer sig forover, eller når man ligger ned om natten.
• Oppustethed med meget luft og uro i maven og afføringsforstyrrelser er almindelige.

Faresignaler

• Synkebesvær, især for fast føde.
• Smerter bag brystbenet, når maden er sunket.
• Opkastninger med frisk blod (rødt) eller gammelt blod (ligner kaffegrums).
• Gentagne store opkastninger med maveindhold fra tidligere måltider.
• Smerterne er opstået i forbindelse med brug af er smertestillende midler, som indeholder acetylsalicylsyre og gigtmedicin (NSAID).
• Mavesmerter gennem mere end fire uger, hvis de ikke allerede er undersøgt.

Hvis et eller flere af disse faresignaler optræder, bør man søge læge. Hvis man er bekymret for, at symptomerne skulle skyldes noget mere alvorligt, fx kræft, er det også bedst at gå til lægen for at få dette afkræftet.

Hvad kan man selv gøre?

Hvis man har mavegener, som ovenfor beskrevet kan man gøre en hel del selv.

• Regelmæssige ernæringsrigtige måltider uden for stort indhold af fedt. Mindst tre hovedmåltider dagligt og gerne mindre mellemmåltider.
• Er der noget specielt i kosten, som du synes giver problemer, fx løg, så undgå det.
• Undgå for meget kaffe, tobak og alkohol.
• Syreneutraliserende medicin lindrer ofte. Syreneutraliserende medicin skal tages, når der er smerter.
• Syresekretionshæmmende midler kan også forsøges i op til to uger. Hvis symptomerne ikke lindres eller kommer igen, bør man søge læge.
• Undgå smertestillende medicin som indeholder acetylsalicylsyre. Anvend fx paracetamol i stedet for ved hovedpine.

Undersøgelse

Hos over halvdelen af de, der undersøges for mavesmerter, findes der ikke nogen forklaring. Ca. 25% vil vise sig at have sår på tolvfingertarmen eller (lidt sjældnere) i mavesækken. Men andre 15-20% har tilbageløb af mavesyre til spiserøret. De vi ofte have påviselig betændelse (katar) i spiserøret.

Kræft i maven er i de vestlige samfund en ret sjælden sygdom og ses i under 1% af tilfældene med mavesmerter og næsten kun efter 50-årsalderen.

Hos personer under 50 år vil lægen oftest forsøge om det hjælper med en stærk syresekretionshæmmende medicin i 2 uger. Dette gælder især, hvis der er ledsagende halsbrand og sure opstød.

Lægen vil også ofte undersøge om der er en kronisk infektion med bakterier i maven (Helicobacter pylori). Dette kan ske med en "pusteprøve", en afføringsprøve eller i forbindelse med en mavekikkertundersøgelse, hvor der tages en vævsprøve.

Hvis symptomerne vedvarer, eller der er faresignaler som beskrevet ovenfor, vil lægen sende dig til en mavekikkertundersøgelse (gastroskopi).

Hvis personen er over 50 år må muligheden for kræft indgå i lægens overvejelser. Mavesår er i dag også hyppigere hos personer over 50 år end hos yngre. Lægen vil derfor ofte bestille en mavekikkertundersøgelse, især hvis to ugers prøvebehandling med stærk syresekretionshæmmende medicin eller en kur mod bakterier i maven ikke virker på smerterne.

Forløb

Mavesmerterne er oftest udtryk for en fredelig tilstand, der som regel har perioder med flere eller færre gener, og ofte lange perioder uden symptomer. Tilstanden kan bedres noget med alderen, idet den som nævnt er hyppigere hos yngre end hos ældre.I de tilfælde, hvor der findes sår i mavesæk eller tolvfingertarm og der er kronisk infektion med bakterier i maveslimhinden, kan sygdommen helbredes med antibiotika.

I tilfælde af at der er bakterier i maven, men ikke noget mave- eller tolvfingertarmssår kan en kur mod bakterierne med antibiotika også i en del (men dog langtfra alle) tilfælde have effekt.

Hvis der er mavesår på grund af acetylsalicylsyre eller gigtmedicin, kan denne medicin ofte erstattes af andre lægemidler som paracetamol. Man kan også modvirke at der udvikles mavesår, hvis der sammen med acetylsalicylsyre og gigtmedicin tages stærk syresekretionshæmmende medicin eller et maveslimhindebeskyttende middel med misoprostol, som også kan fås i kombination med gigtmedicinen.

De mange med mavesmerter, hvor der ikke findes nogen årsag til smerterne, vil oftest få det bedre og kunne klare sig uden medicin. Der er ikke nogen øget risiko for at udvikle kræft i maven hos personer med mavesmerter.

Behandling af mavesmerter

(gælder ikke for sår på mavesæk eller tolvfingertarm)

Hvis de ovenfor nævnte leveregler ikke er tilstrækkelige, kan man behandle de mest generende symptomer:

• En del bliver smertefri af syrehæmmende medicin eller eventuelt af en antibiotikakur mod bakterier i maven.
• Man prøver også om medicin, der øger mavetømningen hjælper. Midler som indeholder domperidon og metoclopramid kan anvendes.
• Hos bekymrede personer har en mavekikkertundersøgelse ofte god beroligende virkning, hvilket kan gøre symptomerne mere tålelige.