Nogle børn fødes med en tendens til, at hoften går af led. Betegnelsen "medfødt hofteskred" er egentlig forkert, da det er meget sjældent, at hoften er skredet ud af ledskålen ved fødslen. Sygdommen viser sig derimod ved en senere tendens til, at hoften kan gå af led, ofte i begge sider.

Hyppighed

Tendensen til medfødt hofteskred er forskellig hos de forskellige etniske grupper. I Danmark ses medfødt hofteskred hos 1-2 promille af alle nyfødte. Hyppigheden er fem gange større hos piger end hos drenge. Medfødt hofteskred ses oftere hos det førstefødte barn samt hos børn født om efteråret. Børn født i sædestilling (det vil sige med enden først mod det normale hovedet først) har større risiko for medfødt hofteskred. Sygdommen har en arvelig tendens. Har én af forældrene haft sygdommen, er der øget risiko (ca. 10 pct.) for, at barnet også får det. Venstre hofte er hyppigere ramt end højre.

Årsager til medfødt hofteskred

Medfødt hofteskred skyldes øget slaphed i ledkapslen. Der er flere årsager til denne slaphed. De deles i to grupper:

• Hormonelle
• Mekaniske

Hormonelle årsager

Man mener, at årsagen til medfødt hofteskred er en overproduktion af det kvindelige kønshormon, østrogen, hos moderen under graviditeten. Årsagen kan være både arvelig og medfødt. Når der produceres mere østrogen, øges følsomheden over for hormonet relaxin (et hormon, der får ledbånd til at "slappe af", så de er mere eftergivelige). Det påvirker moderens ledbånd til bedre at kunne udvide sig. Men det påvirker også fosterets ledbånd, og særligt pigefostrenes. Dermed bliver hofteleddene mere ustabile. Den førstefødte er mest følsom.

Mekaniske årsager

Sædefødsel giver øget risiko for hofteskred. Ved sædefødsel kommer sædepartiet ud først, og benene bliver presset op langs bugen og brystkassen. Det medfører et træk på hofteleddene, og dermed øget træk på hofteledbåndene.

Symptomer på medfødt hofteskred

I begyndelsen er der ingen symptomer. Først når barnet begynder at gå, opdager man, at der er et eller andet galt. Gangen er haltende, måske er det ene ben tydeligt kortere end det andet.

Hvad kan man selv gøre?

Diagnosen er svært at stille. De første tegn på sygdommen viser sig først, når barnet begynder at gå. Er dit barns gang haltende, bør din egen læge kontaktes.

Undersøgelse

Umiddelbart efter fødslen undersøges alle børn for medfødt hofteskred. Her benyttes enten Ortolanis test eller Barlows test, opkaldt efter de læger, der beskrev metoderne første gang. Formålet med undersøgelsen er at prøve at få hoften til at gå af led. Benene bøjes i hoften og samles. Med fast greb og pegefingeren på hoften spredes benene, er der tendens til hofteskred, mærkes et lille klik. Er undersøgelsen positiv, henvises barnet til Ortopædkirurgisk specialist. Undersøgelsen er svær at udføre og kræver stor erfaring. Det betyder, at mange børn henvises til ortopædkirurg alene på mistanken. Han vil gentage undersøgelsen, og genfinder han "klikket", vil yderligere undersøgelser blive iværksat. Den videre undersøgelse kan bestå af et røntgenbillede. Problemet med røntgen er, at den øverste del af hoften (selve kuglen) endnu ikke er forbenet og derfor ikke kan ses på røntgen. Forbeningen sker først efter ca. 6 måneder. Derfor kan en ultralydscanning komme på tale. Her kan man forsøge, at få hoften til at skride og på den måde få en idé om diagnosen. Ultralydscanning med henblik på hofteskred er en meget svær teknik, der kræver stor rutine. Derfor er det kun få afdelinger, der kan tilbyde dette. Hos de ældre børn er en større del af lårbenet synligt, og man kan ofte se tegn på skader på lårben eller ledskål.

Forløb

I dag ses ubehandlede hofteskred praktisk talt aldrig. Hvis medfødt hofteskred ikke behandles, vil hofterne skride ud af ledskålen, og ledskålen og ledhovedet deformeres. Gangen bliver haltende, og det ene ben vil evt. være kortere end det andet. I begyndelsen er der ingen smerter. Efterhånden begynder muskler og sener at skrumpe, og ledskålen fyldes med væv, der besværliggøre en senere korrektion af hoften. Medfødt hofteskred øger risikoen for senere udvikling af slidgigt i hoften på trods af rigtig behandling.

Behandling af medfødt hofteskred

Jo tidligere behandlingen sættes i gang, desto bedre bliver resultatet. Så godt som 100 % opnår godt resultat, hvis behandlingen igangsættes rettidigt - dvs., at diagnosen bør stilles inden 6 ugers alderen, men helt op til 6 måneders alderen vil give 85-95% gode resultater - jo senere diagnose stilles, jo sværere bliver behandlingen. Diagnosen kan være svær at stille, og derfor vil nogen børn med medfødt hofteskred først blive opdaget senere, end de 5 uger, hvor egen læge undersøger barnet. Ifølge en svensk opgørelse drejer det sig om ca. 30 %. Jo senere behandlingen sættes i gang, desto flere komplikationer opstår der. Disse komplikationer besværliggør behandlingen. Behandlingen iværksættes så tidligt som muligt. Målet med behandlingen er at holde lårbenets ledhoved på plads i ledskålen. Det gøres her i Danmark ved skinnebehandling, hvis hoften er på plads, eller let kan sættes på plads. Der findes flere skinnetyper. De forskellige ortopædkirurgiske afdelinger bruger forskellige typer. Opdages hofteskredet først senere, kan gipsbehandling komme på tale, for på den måde at holde ledhovedet på plads. Hos de hofteskred der opdages senere kan hoften ikke altid holdes på plads trods gips. Her kan operation komme på tale.

Skinnebehandling

Den mest almindelige behandling er skinnebehandling. Skinnen skal ligge i tre måneder, og er noget af en omvæltning for familien. Men efter et par dage vænner familien sig til den. Der er intet, der tyder på, at behandlingen hæmmer barnet. Der er heller ikke nogen væsentlige problemer med pasningen af barnet. Skinnen må kun fjernes af personalet på sygehuset. Spørg personalet om de praktiske problemer, og hvordan de løses. Udspørg specielt omkring hudpleje.

Efter tre måneder fjernes skinnen. 14 dage efter tages et røntgenbillede og igen ved 6 og 12 måneders alderen for at sikre sig, at udviklingen går korrekt.