Mellemgulvsbrok (også kaldet spiserørsbrok) betyder, at toppen af mavesækken glider op gennem det hul i mellemgulvet, som spiserøret normalt passerer igennem (et såkaldt glidehernie).

Det er vigtigt at adskille små brok fra store mellemgulvsbrok, hvor hele eller en stor del af mavesækken forskubbes til brysthulen og kan blive klemt. Store mellemgulvsbrok (såkaldt paraesofagealt hernie) kan give alarmerende og svære symptomer med synkebesvær, åndenød, hjerteproblemer og smerter, og kræver normalt operation. Små mellemgulvsbrok kræver omvendt kun behandling, hvis de giver symptomer.

Hyppighed

Små mellemgulvsbrok er meget almindelige. De ses ofte ved en kikkertundersøgelse af den øvre mave-tarmkanal (gastroskopi). De giver tit ingen symptomer, men kan undertiden være en medvirkende årsag til reflukssygdom, hvor der er tilbageløb af mavesyre til spiserøret (reflukssygdom hos voksne).

Årsager til mellemgulvsbrok

Den øverste del af mavesækken kan glide lidt op i brysthulen gennem det svage sted i mellemgulvet, hvor spiserøret passerer fra brysthulen til maven. Lukkemekanismen ved den nedre del af spiserøret placeres derved et uheldigt sted. Det kan i nogle tilfælde betyde, at lukkemekanismen mellem mave og spiserør ikke fungerer korrekt. Maveindhold kan i disse tilfælde passere op i spiserøret. Slimhinden i spiserøret tåler - i modsætning til mavesækkens slimhinde - ikke syrepåvirkning gennem længere tid.

Symptomer på mellemgulvsbrok

De små mellemgulvsbrok (glideherniet) giver i sig selv ingen symptomer. Hvis der opstår symptomer, udløses de af tilbageløb af syre til spiserøret. Mellemgulvsbrok er en hyppig årsag til refluks.

Symptomerne er ofte lette, men af og til opstår svære symptomer, som påvirker patientens livskvalitet. De hyppigste symptomer er:

• Halsbrand
• Sure opstød
• Smerter bag brystbenet

Halsbrand betegner en brændende, sviende fornemmelse som begynder bag nedre del af brystbenet og breder sig op mod halsen uden dog nødvendigvis at nå helt til halsen.

En række mere sjældne symptomer som problemer med stemmen, irritationshoste, astmalignende symptomer og tandskader kan skyldes tilbageløb af syre.

Faresignaler

Man bør søge læge ved:

• Synkebesvær
• Smerter bag brystbenet
• Blødning
• Vægttab

Hvad kan man selv gøre?

Forsøg at gennemføre en række livsstilsændringer:

• Undgå at spise store og fedtrige måltider
• Undgå at spise de sidste par timer før sengetid
• Undgå stærke krydderier, juice, alkohol, chokolade, pebermynte og tobak
• Forsøg vægttab ved overvægt
• Hæv sengens hovedgærde ca. 30 cm (klodser under benene)

Disse livsstilsændringer kan forsøges sammen med behandling med syreneutraliserende medicin, som fås i håndkøb. Søg læge, hvis det ikke har effekt, og hvis du har betydelige symptomer.

Undersøgelse

Ud fra oplysninger om de typiske symptomer, kan den medicinske behandling påbegyndes. En kikkertundersøgelse (gastroskopi) af spiserør og mavesæk vil ofte blive gennemført for at udelukke andre lidelser, og for at vurdere sværhedsgrad af skaden på spiserøret. Ved kikkertundersøgelsen kan det afgøres, om man har et mellemgulvsbrok.

Behandling af mellemgulvsbrok

Søg læge for at få syrehæmmende medicin, hvis livsstilsændringer og behandling med syreneutraliserende medicin ikke slår til.

Der findes to typer syrehæmmende medicin. Det vil være en god idé at begynde behandlingen med en højeffektiv medicin for at hele evt. forandringer i spiserøret, som kan være betændte.

Hvis man ikke har fået behandling før, kan man bruge denne medicin i 4 uger. Derefter kan man enten forsøge en medicinpause, nedtrappe dosis eller skifte til en mindre effektiv syrehæmmer. Man kan som regel regne med, at evt. forandringer er helet, når symptomerne er under kontrol. Kommer symptomerne igen ved dosisnedgang må dosis på ny øges. Patienter med svære symptomer må konstant behandles med højeffektiv syrehæmmer.

For al medicinsk behandling gælder det, at medicinen kun fjerner symptomerne og ikke helbreder sygdommen.

I svære tilfælde med daglige symptomer og konstant behov for syrehæmmende medicin må operation overvejes. Operationen foretages som kikkertkirurgi med indføring af små instrumenter gennem bugvæggen. Ved operationen fjernes mellemgulvsbrokket og den øverste del af mavesækken foldes om spiserøret. Dette bevirker at lukkemekanismen styrkes, således at maveindhold ikke kan løbe op i spiserøret. Ved operationen kan brokket repareres, refluks fjernes permanent, og patienten gøres medicinfri. Ved operation for de meget store brok vil man undertiden supplere med et fastsyning af mavesækken til forreste bugvæg (indefra med kikkertteknik).