Meningitis er en betændelse i hjernehinden. Det er med rette en frygtet sygdom, fordi den ofte starter helt uden varsel, kan ramme unge ellers raske mennesker og kan føre til døden i løbet af få timer. Det er dog vigtigt at huske, at meningitis kan behandles, og at langt de fleste, der rammes af meningitis, kommer sig helt over sygdommen.

Flere forskellige bakterier, virus og svampe kan forårsage meningitis. Her omtales kun den form der skyldes meningokokbakterien.

Andre bakterier, der kan forårsage meningitis er:

• Pneumokokker (75-125 syge om året, rammer især små børn og ældre)
• Listeria (mindre end 10 tilfælde per år)
• Borrelia (overføres ved bid fra skovflåt)
• Hæmophilus influenzae var tidligere en almindelig årsag til meningitis hos små børn, men efter man er begyndt at vaccinere mod denne bakterie (Hib-vaccine), er sygdommen næsten forsvundet.

Hyppighed

I Danmark er der omkring 100 tilfælde af meningokoksygdom om året. Mere end 2/3 af de syge er under 18 år gamle. Sygdommen er hyppigst hos børn under 2 år samt unge mellem 14 og 17 år. Meningokoksygdom kan dog ramme alle, om end risikoen bliver mindre, jo ældre man bliver.

I andre dele af verden er meningokoksygdom mere almindelig end i Danmark. Det gælder fx for store dele af Afrika og Mellemøsten.

Årsager til hjernehindebetændelse forårsaget af meningokokbakterier

Der findes tre typer af meningokokbakterier, type A, B og C. Type B er hyppigst i Danmark, type C sjældnere og type A meget sjælden.

Bakterierne findes i korte eller lange perioder i næsen hos nogle mennesker. De lever med bakterien uden at blive syge. Bakterien kan fra disse raske smittebærere ved tæt kontakt overføres til andre mennesker i små dråber, fx når en smittet person nyser. De fleste, der smittes, mærker ikke noget til smitten, men nogle få udvikler sygdom, fordi bakterien breder sig til hjernehinderne eller til blodet.

Man ved ikke, hvorfor nogle mennesker bliver syge, mens andre kan have bakterien i næsen i ugevis uden at blive syge.

Når meningokokbakterien først har bredt sig i blodet (blodforgiftning) eller til hjernehinderne (meningitis), så udvikler sygdommen sig hurtigt. Blodforgiftning er mindst lige så alvorlig som meningitis, men ofte er der blodforgiftning og meningitis samtidig.

Betændelsen i hjernehinderne medfører at disse svulmer op, så trykket i hjernen stiger. Blodforgiftningen påvirker funktionen af hjerte, lunger, kredsløb, tarm og blodets evne til at størkne på normal vis.

Symptomer på hjernehindebetændelse forårsaget af meningokokbakterier

Meningitis starter typisk pludselig med:

• Høj feber (behøver ikke altid være til stede)
• Kraftig hovedpine
• Lys- og lydoverfølsomhed
• Kvalme og opkastning
• Stivhed i nakken (den syge kan ikke bøje nakken, så hagen kommer ned på brystkassen)
• Svækket bevidsthed

Inden for få timer bliver den syge:

• Tiltagende sløv
• Kan få kramper (som ved epilepsi)

Som tegn på blodforgiftning kan ses:

• Punktformede blå pletter i huden (småblødninger), kaldet petekkier
• Større blødninger i huden
• Diarre og mavesmerter
• Åndenød
• Muskelsmerter
• Ophør af vandladning (nyrerne fungerer dårligt)

Symptomerne og den hastighed, de udvikler sig med, varierer meget fra person til person, men det er typisk, at man næsten altid kan se, at den syge er alvorligt syg. Et barn, der leger eller er i stand til at gå i skole, vil sjældent have meningokoksygdom. Det er også vigtigt at vide, at især mindre børn reagerer på meningokoksygdom ved at blive stille, blege og slappe, og at stivhed i nakken ikke behøver at være til stede.

Faresignaler

Ved sygdom med høj feber og svækket bevidsthed bør lægen straks kontaktes, uanset om den syge er et barn eller en voksen.

Hvis der også er påvirket almentilstand, stivhed i nakken eller småblødninger i huden, bør man informere lægen, som oftest straks vil rekvirere en ambulance. Hvis det er vanskeligt at få kontakt til en læge, bør man selv ringe til alarmcentralen (112) med det samme.

Hvad kan man selv gøre?

Der findes endnu ingen vaccine mod meningokokbakterie (type B), som er den hyppigste i Danmark, men hvis man skal ud at rejse til områder i verden, hvor type A eller type C er hyppige, kan man beskytte sig ved at blive vaccineret inden rejsen. Fx er det et krav, at alle pilgrimsrejsende til Mekka skal vaccineres mod meningokoksygdom.

Undersøgelse

Diagnosen stilles ved undersøgelse af rygmarvsvæsken, hvor der typisk vil være et abnormt højt antal betændelsesceller. I laboratoriet kan man få bakterierne til at vokse frem i løbet af et døgns tid. Sommetider kan man umiddelbart se bakterierne i prøven ved undersøgelse i mikroskop.

Ved blodforgiftning vil bakterien vokse frem i en blodprøve i løbet af et døgns tid.

Forløb

9 ud af 10 patienter med meningokoksygdom overlever infektionen. Næsten alle bliver helt raske. Der kan dog gå flere måneder, inden man føler sig helt rask igen. Enkelte får varige problemer med nedsat hørelse, fordi hørenerven er blevet beskadiget under sygdommen.

Behandling af hjernehindebetændelse forårsaget af meningokokbakterier

Så snart der er den mindste mistanke om sygdommen startes behandling med penicillin eller et cefalosporin, som gives direkte ind i en blodåre. Behandlingen varer 7-10 dage. Kramper behandles med fx diazepam. I de første dage kan det også være nødvendig at give medicin, der stimulerer kredsløbet til at fungere bedre.

I de mest alvorlige tilfælde vil man ofte vælge at bedøve den syge og lade en respirator trække vejret for hende eller ham. Det bedrer ilttilførslen til hjernen, reducerer det forhøjede tryk i hjernen og forhindrer kramper.

De nærmeste kontakter til patienten kan være smittebærerer eller være blevet smittede med meningokokbakterier. Selvom deres risiko for at blive syge er meget lille, vil man altid vælge at give en behandling, der udrydder bakterien. I praksis regnes personer, der har "sovet under samme tag" med den syge inden for de sidste 10 dage og "kyssekærester", i risiko for at være blevet smittet. De tilbydes behandling med ciprofloxacin. En dosis udrydder bakterien fra næsen.