Sygdomsleksikon

Nærsynethed

Nærsynethed (myopi) vil sige, at øjets brydende kraft er for stor i forhold til øjets længde. Dette betyder, at billedet dannes foran nethinden, hvorfor billedet uden briller bliver uskarpt.

Hyppighed

Nærsynethed er meget hyppig. I den vestlige verden er 15-20 % af befolkningen nærsynede, og visse steder i fjernøsten er det endnu mere udbredt. Nærsynethed er ikke medfødt, men arv spiller en rolle, særligt for de meget svært nærsynede.

Årsager til nærsynethed

Nærsynethed skyldes, at øjeæblet begynder at blive længere og længere. Derved vil det billede, der normalt falder præcist på øjets nethinde, dannes længere fremme i øjeæblet, og billedet bliver uskarpt. Årsagerne til at øjeæblet bliver længere og længere er ukendt. Mange mener, at intensiv læsning spiller en rolle, men dette er ikke bevist med sikkerhed. Det er dog en kendsgerning, at mange personers nærsynethed først begynder, eller for alvor tager fat, hvis de fx i forbindelse med en uddannelse skal læse meget. En helt anden type nærsynethed, som intet har med øjeæblets længde at gøre, skyldes en ændret brydning i øjets linse. Dette ses ved sukkersyge og ved grå stær, denne form for nærsynethed omtales ikke yderligere i denne artikel.

Symptomer på nærsynethed

Det eneste symptom på nærsynethed er forringet afstandssyn. Det vil sige, at det er svært at se genstande på afstand. En nærsynet person vil - for at modvirke dette - ofte i starten forsøge at knibe øjet sammen, hvorved øjeæblet bliver en smule længere, og synet dermed kortvarigt skarpere. Derimod har man ved let til moderat nærsynethed ingen besvær med at se bogstaverne, når man læser.

Hvad kan man selv gøre mod nærsynethed?

Der er intet man selv kan gøre for at forhindre nærsynethed eller for at stoppe dens udvikling.

Undersøgelse for nærsynethed

Den nemmeste måde at bestemme graden af nærsynethed, foregår ved at øjenlægen sætter brilleglas af stigende minusstyrke foran personens øje. Når synet er helt skarpt (dvs. 6/6 på synstavlen) - med en given styrke i brilleglasset, har man en nogenlunde præcis viden/værdi for graden af nærsynethed. Mere præcise bestemmelser af brydningsfejlen kan gøres med såkaldte autorefraktorer, som er et apparat der automatisk måler øjets brydningskraft samt eventuelle bygningsfejl. Når børn skal have briller, og man skal finde frem til hvilken styrke de skal have i brillerne, kan det være nødvendigt at udvide pupillerne med øjendråber for at få en helt præcis brilleudmåling. Øjendråberne lammer midlertidigt børnenes meget gode evne til at kompensere for det dårlige syn ved at de fokuserer med linsen (akkommoderer). Ved at udvide pupillerne med øjendråberne undgår man, at målingen bliver forstyrret.

Forløb

Almindelig nærsynethed starter som regel først omkring skolealderen, og i de fleste tilfælde i teenagealderen. Nærsynetheden tiltager næsten altid gradvist gennem teenagealderen, for at stabiliseres i slutningen af teenageårene eller starten af 20'erne. Den almindelige form for nærsynethed bliver sjældent stor. En anden og mere alvorlig form for nærsynethed er såkaldt eksessiv myopi, hvor nærsynetheden ofte er over minus 7 til minus 8. Denne form starter som regel tidligt i barndommen, men kan også være medfødt. Ved eksessiv myopi, udvikles nærsynetheden meget hurtigt, og kan nå store grader (helt op til minus 20 eller mere), og skrider ofte frem, også i voksenalderen, selv med briller/kontaktliner er synet som regel ikke normalt. Ved almindelig nærsynethed er øjet og nethinden ofte helt normalt at se på. Derimod er der ved eksessiv myopi ofte karakteristiske forandringer i nethinden og årehinden, og disse forandringer øger risikoen for forskellige komplikationer som fx huller i nethinden og nethindeløsning.

Behandling af nærsynethed

Briller eller kontaktlinser mod nærsynethed er spredelinser (minusglas), som gør at den stærke brydningskraft svækkes. Selv lette grader af nærsynethed, som minus 0,5 til minus 1 gør, at synsstyrken kun er 6/12 til 6/18, hvilket gør det svært for skolebørn at følge med på tavlen. Derfor er det vigtigt, at nærsynede skolebørn får briller. Det er også en fordel at brillerne bruges under læsning, fordi linsens fokuseringsevne (øjets akkommodation) derved stimuleres. Ved eksessiv myopi er kontaktlinser ofte det bedste. Det er fordi de afbilder et større billede på nethinden end stærke minusglas i briller, som virker meget formindskende. Nærsynethed kan også behandles med laser (LASIK eller SMILE). Laseroperation for nærsynethed udføres først, når nærsynetheden er stabiliseret, sjældent på unge under 20 år og sjældent

Medicinsk ordbog

Hvad betyder de medicinske og lægefaglige ord?

Få en sms når du skal tage din medicin

Tilmeld dig her