Sten kan forekomme overalt i urinvejene, og ses således i både nyre og urinleder samt i blære og urinrør. Sten dannes kun i nyren samt i blæren.

Så sten i urinvejene inddeles derfor efter deres dannelsessted henholdsvis:

• i sten i nyre og urinleder
• sten i blære og urinrør.

Sten i nyre og urinleder

Hyppighed

Nyresten er en almindelig sygdom, der rammer op til 20% af alle mænd, og knap 5% af alle kvinder. Nyresten kan ses i alle aldersgrupper, men forekommer hyppigst i 30-40 års alderen. Har man haft det en gang, er der ca. 50% risiko for et nyt tilfælde inden for 5 år.

Årsager til nyre- og blæresten

Nyresten dannes, når urinens indhold af organiske og uorganiske stoffer ikke forbliver opløst i urinen, men i stedet fælder ud som sten. Nyresten forekommer i en række forskellige hovedtyper. De mest almindelige er:

• kalksten
• infektionssten
• urinsyresten.

Kalksten

Kalksten, der udgør 70-80% af stenene, ses blandt andet ved sygdomme i biskjoldbruskkirtlen (gl. parathyroidea) samt ved langvarigt sengeleje og ved ringe væskeindtagelse.

Infektionssten

Infektionssten, der er noget sjældnere (15-20%), dannes ved langvarig urinvejsinfektion.

Urinsyresten

Urinsyresten udgør op til 10% af stenene. Urinsyresten dannes, når udskillelsen af urinsyre i urinen øges. Det ses fx ved urinsur gigt, eller hvis urinen surgøres (lavt pH).

Ud over disse sten forekommer en række andre, men sjældnere stentyper.

Symptomer på nyre- og blæresten

Hovedproblemet ved sten i nyre og urinleder er deres tilbøjelighed til at forhindre urinens afløb fra nyren. Afløbshindringen øger trykket i urinen over stenen, hvilket giver smerter. Smerterne kan være ganske betydelige, og har ofte karakter af kramper med vekslende styrke. Afhængig af hvor stenen er lokaliseret i nyre eller urinleder, kan smerterne sidde i nyreregionen, i lænden eller stråle ned i lysken. Smerteanfaldene ledsages ofte af kvalme og opkastninger.

Der kan i reglen påvises blod i urinen, men ofte kun mikroskopisk og således ikke umiddelbart synligt.

Feber kan optræde ved stenanfald, og vil da ofte være tegn på betændelse oven over stenen.

Nyresten kan være helt uden symptomer, og sten kan passere gennem urinlederen uden at give gener. Ydermere kan sten sidde fast i urinlederen og føre til afløbshindring uden at give anledning til nævneværdige symptomer.

Faresignaler

Sten, der sidder i nyren, giver sjældent komplikationer, med mindre de vokser sig meget store, evt. i form af såkaldt koralsten, der helt kan udstøbe nyrebækkenet. Men passerer stenen ned i nyrens afløb, det vil sige urinlederen, er der risiko for at stenen indkiles og sidder fast. På den måde kan stenen give afløbshindring fra nyren. Afløbshindringen kan påvirke nyren, og kan i løbet af nogen tid (ofte uger) føre til varig skade på nyren.

Såfremt der kommer betændelse i urinen oven over en afløbshindrende sten, vil denne betændelse i den stillestående urin hurtigt kunne udvikle sig til en alvorlig tilstand med:

• høj feber
• smerter i nyren
• påvirket almentilstand.

Kontakt til læge

Ved første nyrestensanfald bør man kontakte læge snarest, og altid hvis der samtidig er feber.

Hvad kan man selv gøre?

Førhen blev det anbefalet at man skulle drikke rigeligt, men det har ingen effekt under det akutte anfald, og det kan formentlig forværre smerterne.

Ved nyrestensanfald kan man forsøge med smertestillende håndkøbsmedicin, men herudover kan man ikke selv gøre noget for at lindre smerterne eller fremme forløbet.

Forebyggelse

Forebyggelse af nyresten gøres mest enkelt ved at drikke meget, mindst 2,5 liter om dagen. Herudover skal en forebyggende behandling tilpasses den enkelte, og afhænger dels af stentypen dels af eventuelle udløsende sygdomme. Forebyggelse vil dog ikke altid være mulig, eller ikke være praktisk anvendelig, fordi den er for kompliceret.

Undersøgelser

Diagnosen stilles ved at påvise sten i nyre eller urinleder. Dette kan gøres ved ultralyd, men oftest kræves røntgenundersøgelse. De fleste nyresten (ca. 90%) indeholder kalk og kan derfor umiddelbart ses på almindelige røntgenbilleder, mens de resterende kun er synlige ved kontrastundersøgelse (urografi). Stort set alle sten kan påvises ved CT-scanning, som i dag er den foretrukne primære undersøgelsesmetode.

For at vurdere om stenen påvirker nyrens funktion vil lægen tage blodprøver og endvidere ofte udføre nyrefunktionsundersøgelser (renografi og eventuelt clearancebestemmelse).

For at vurdere om forebyggelse af yderligere stendannelse er mulig og praktisk anvendelig, kan der suppleres med yderligere undersøgelser af blod, urin og sten.

Forløb

Sten kan forblive uændrede i nyren gennem mange år, men ofte vil en sten vokse, eller den kan bevæge sig ned i urinlederen. Sten i urinlederen kan af sig selv passere igennem urinlederen til blæren, uden der er behov for behandling.

Stenens størrelse er imidlertid afgørende for, om stenpassage uden behandling er sandsynlig. Sten under 4 mm kan som regel passere af sig selv, mens større sten ofte kræver behandling.

Behandling af nyre- og blæresten

Sten i nyre og urinleder kan være farlige for nyrens funktion, og bør derfor fjernes, med mindre særlige forhold taler imod. Sten bør altid behandles, hvis der er:

• betydelige smerter
• blødning
• betændelse
• påvirkning af nyren.

Symptombehandling

Behandling af sten indledes med behandling af symptomerne. Smerter lindres med smertestillende medicin og - om nødvendigt - med afledning af urinen oven over stenen, det kan gøres på to måder:

• Ved at man bliver lokalbedøvet og lægen lægger et tyndt kateter gennem huden på ryggen ind i nyrebækkenet (nefrostomi).
• Ved at man får fuld bedøvelse og lægen lægger et tyndt kateter gennem urinlederen fra blæren til nyrebækkenet (JJ-kateter).

Betændelse behandles med antibiotika. Ved alvorlig infektion eller hvis antibiotikabehandlingen ikke virker hurtigt, kan det være nødvendigt at aflede urinen oven over stenen som ovenfor beskrevet. Afløbshindring med påvirkning af nyrens funktion behandles med afledning af urinen oven over stenen som ovenfor beskrevet.

Stenbehandling

Sten i nyre og urinleder kan behandles på mange forskellige måder, og behandlingen må tilpasses den enkelte. En del sten vil passere af sig selv, og passage af stenen kan evt. fremmes ved at give muskelafslappende medicin. Sten, der giver afløbshindring, passerer formentlig nemmere, hvis der foretages afledning af urinen oven over stenen som ovenfor beskrevet. Nogle sten kan opløses kemisk, hyppigst ved at gøre urinen mere basisk (højere pH), men behandlingen afhænger af stentypen.

Stenknusning kan gennemføres ved shockbølgebehandling (ESWL), hvor en kraftig trykbølge dannes uden for kroppen, og ledes ind i nyren, hvor trykbølgen samles i stenen. Der gives i reglen 2000-3000 trykbølger pr. behandling, og der kan være behov for flere behandlinger for at knuse stenen.

Sten kan endvidere behandles gennem en kikkert (ureteroskop), der føres gennem urinrør og blære op i urinlederen eller nyrebækkenet, hvor stenen kan gribes og fjernes, eller den kan knuses. Ved store sten i nyrebækkenet kan man føre en lignende, men større kikkert (nefroskop) direkte gennem hud og nyre ind til stenen, der så knuses og fjernes.

Åben operation for sten i nyre og urinleder anvendes kun sjældent, men kan dog være nødvendig ved store komplicerede sten, eller hvis anden behandling har svigtet.

Sten i blære og urinrør

Blæresten ses stort set kun hos patienter med:

• blæretømningsbesvær
• betændelse forårsaget af forstørret blærehalskirtel (prostata)
• urinrørsforsnævring
• nerveskader
• langvarig brug af kateter.

Urinrørssten dannes i blæren.

Symptomer

Blæresten kan give karakteristiske pludselige stop i vandladningen, hvis stenen pludselig lægger sig foran urinrørsmundingen i blæren. En del har hyppig vandladning, irritation og lette smerter i blæren, og hos nogle ses blod i urinen. Urinrørssten kan føre til pludselig stop i vandladningen og smerter.

Undersøgelser

Blæresten påvises ved ultralyd, røntgenundersøgelse eller kikkertundersøgelse af blæren (cystoskopi). Urinrørssten kan ofte føles, men påvises ellers som blæresten.

Behandling

Blæresten knuses og fjernes gennem en kikkert (cystoskop). Er de meget store eller hårde, kan åben operation være nødvendig. Urinrørssten i den bagerste del af urinrøret skubbes op og knuses som blæresten. Sten i den forreste del af urinrøret kan ofte trækkes ud.