Kroppen er udstyret med energilagre i form af fedtdepoter. De er placeret i underhuden især i hofte og mave-regionen samt inde i bughulen. Fedtdepoter er nødvendige. De sikrer, at kroppen kan opretholde de normale funktioner i forbindelse med fysisk aktivitet og under kortere eller længere sult, fx om natten eller under faste. Personer med unormalt store fedtdepoter er overvægtige eller fede.

Størrelsen af fedtdepoterne kan vurderes ud fra personens krops-masse-index. Det hedder på engelsk "body mass index" og forkortes BMI. BMI beregnes som vægten i kg delt med højden i meter opløftet til anden potens: BMI = vægt (kg)/ højde(m)2.

Ved BMI større end eller lig med 25 taler man om overvægt. Ved BMI større end eller lig med 30 taler man om fedme.

I nogle tilfælde kan BMI beregningen være misvisende:

• En meget muskuløs person kan godt have et BMI på mere end 30 uden at have unormalt store fedtdepoter.
• En kraftig kropsbygning kan ligeledes gøre, at BMI skal tages med et vist forbehold.

Oftest vil et højt BMI dog være forklaret af store fedtdepoter.

Hyppighed

Verden over er antallet af overvægtige og fede personer stigende. Denne udvikling har fundet sted i løbet af de seneste 10-20 år med USA som et af "foregangslandene". I Danmark er hyppigheden også stigende.

Tal fra 1992 viste, at 55% af de 30-60-årige danske mænd og 41% af de 30-60-årige danske kvinder var overvægtige eller fede dengang. For begge køn var det omkring 15%, som havde et BMI på over 30 og dermed kunne betegnes som fede. Ti år tidligere var hyppigheden af fedme omkring 10 % i samme aldersgruppe. Flere undersøgelser tyder på, at antallet at fede voksne danskere er steget yderligere siden 1992.

Ifølge en helt ny dansk undersøgelse bliver der også flere og flere overvægtige børn. Sammenlignet med tal fra 1971/1972 var antallet af overvægtige børn tredoblet i 1996/1997, så det nu er omkring 15 % af alle danske børn, der er overvægtige.

Årsager til overvægt og fedme

Overvægt og fedme udvikles, når den mængde af energi, som indtages i form af mad og drikke, overstiger den mængde af energi, som kroppen forbrænder. Kroppen reagerer på denne ubalance ved at lagre den overskydende energi i fedtdepoter.

Man kan være mere eller mindre arveligt anlagt for at blive overvægtig eller fed. Livsstilen er imidlertid altafgørende for, om man udvikler overvægt og fedme, også selvom man er arveligt disponeret.

Det er således forskelle i livsstil, som forklarer, at man i danske undersøgelser kan vise, at hyppigheden af overvægt og fedme er størst blandt personer med relativ kort skoleuddannelse.

I forholdsvis få tilfælde kan overvægt og fedme optræde som symptom på anden sygdom eller som en komplikation til behandling med visse medikamenter (hormoner, nogle former for nervemedicin).

Hvad kan man selv gøre ?

Der er store muligheder for at forebygge og behandle overvægt og fedme på egen hånd. For mange vil det dog i starten kræve et stort engagement og entusiasme, fordi det handler om at ændre livsstil. Det er nødvendigt at gøre op med indgroede vaner og bryde med en række normer.

Der er to heste at spille på:

• Man kan sørge for, at få nedbragt den energi man indtager gennem munden i løbet af dagen.
• Eller man kan sørge for, at øge den mængde energi man forbrænder i løbet af en dag.

De bedste resultater opnås ved en kombination.

• Skær ned på mængden af fedt i din mad. De største kilder til fedt i danskernes mad er: Ost, fede mælkeprodukter (sødmælk, creme fraiche, fløde), smør, margariner, fedt kødpålæg (spegepølse, rullepølse, fed leverpostej og lign.) og fede kødretter (medister, frikadeller, flæsk, m.v.). Man behøver ikke fuldstændig at forsage de nævnte varer. Man skal bare spise mindre af dem. I stedet for et stykke rugbrød med tandsmør og fire skiver spegepølse, kan man prøve med skrabet margarine og to skiver spegepølse. Det betyder meget i længden. Og i stedet for 6 frikadeller med et par kartofler til kan man fx nøjes med to frikadeller fulgt af 6 kartofler og en portion spidskål.
• Spis i stedet mere frugt, grøntsager, brød, kornprodukter - her kan du næsten spise løs uden at risikere overvægt, hvis blot du undgår at overhælde varerne med fedtstoffer.
• Kig efter de mere magre varianter af kød og kødpålæg, når du køber ind.
• Undgå store mængder sodavand/cola og alkohol. Det tæller kraftigt med i energiregnskabet, men mætter næsten ikke. Skær også ned på det daglige sukkerindtag og spar på slikket.
• Lad være med at gå og sult dig selv. Det holder ikke i længden. Sørg for i det mindste at spise til alle tre måltider, så du ikke bygger en ustyrlig sultfølelse op.
• Brug dine ben. Snup cyklen, når du bare skal ned til købmanden. Brug konsekvent trappen i stedet for elevator og rulletrappe. Sørg for at komme ud at gå eller løbe mindst to timer om ugen.
• Hvis du har tid og lyst, så find dig en sportsgren, som du kan lide og brug 1-2 timer på den hver uge.

Forløb

Personer, som udvikler overvægt og fedme i barndommen, har større risiko for også at være overvægtige og fede, når de bliver voksne. Det skyldes i høj grad, at vores livsstil fastlægges i barndommen. Forebyggelse er derfor nummer et.

Er man blevet overvægtig eller fed, så kan man godt blive normalvægtig igen. Hvis man normaliserer sin vægt ved at gå på en skrap kur, er der meget stor risiko for, at man hurtigt bliver overvægtig igen, når man vender tilbage til sin tidligere livsstil. Hvis man derimod formår at ændre sin livsstil på nogle strategisk vigtige områder, er der gode chancer for en rolig og varig normalisering af ens vægt.

Overvægt og fedme er forbundet med en generelt øget tendens til udvikling af forskellige sygdomme. Blandt de hyppigste følgesygdomme er sukkersyge og hjertesygdom. Det er ikke muligt at forudsige, om den enkelte person vil udvikle følgesygdomme eller ej.

Behandling af overvægt og fedme

Man kan få god støtte og vejledning til livsstilsændringer af egen læge, diætister eller ved brug af bøger og pjecer, som kan fås på biblioteker.

Det kan i visse tilfælde være påkrævet at behandle med vægtreducerende lægemidler i en periode. I meget sjældne tilfælde kan operative indgreb også komme på tale. Fedtsugninger er rent kosmetiske indgreb og kan ikke anses for at være en relevant form for behandling af overvægt/fedme.

Find supplerende information hos patientforeninger: Hjerteforeningen og Diabetesforeningen.