Næsesvælgspolypper kaldes i fagsproget adenoide vegetationer. Ligesom mandlerne i svælget, finder man hos alle mennesker et lille organ, næsesvælgsmandlen, bagerst i næsen på overgangen til svælget. Det har i det første leveår betydning for dannelsen af antistoffer mod mikroorganismer, som kommer ind gennem næsen. Det er størrelsen, der afgør, om organet kommer til at ligne polypper og dermed kan kaldes en sygdom. Det har samme funktion som de mandler, man finder i svælget og på bagsiden af tungen.

Hyppighed

Tidligere fjernede man meget hyppigt både mandler og polypper hos børn. Der var sikkert ofte god grund til det, men der var nok også af og til mistanke om, at det var en slags ritual. Lægerne er nu blevet mere tilbageholdne med at stille diagnosen, polypper, som en selvstændig sygdom, men det forekommer dog stadig.

Polypper konstateres ofte, når lægen undersøger et barn for forstørrede mandler. Nogen gange fjerner lægen polypperne i forbindelse med indlæggelse af dræn i trommehinden ved kronisk mellemørekatar. Det skyldes, at polypperne kan være medvirkende årsag til, at barnet har kronisk mellemørekatar.

Det er sjældent, at man finder polypper hos større børn og voksne. Den hyppigste alder, man ser polypper i, er 2-6 års alderen.

Årsager til polypper

Mandlerne i næsesvælget, i svælget og på bagsiden af tungen, er en barriere, som fanger mikroorganismer, der passerer gennem næsen ned mod svælget. I mandlerne findes celler (lymfocytter, en særlig slags hvide blodlegemer), der kan producere antistoffer, som virker mod bakterier og virus.

Risikoen for et sådant organ er naturligvis, at det selv bliver offer for infektion, som man ser det ved halsbetændelse. Når der kommer infektion i et organ hæver det op. Hvis infektionen bliver mere kronisk, vil der være en kronisk hævelse.

Hvis der er travl aktivitet med at beskytte organismen mod angreb, produceres der flere lymfocytter, og næsesvælgsmandlen bliver større.

Symptomer på polypper

Næsesvælgsmandlen sidder på et sted, hvor luftvejen er meget snæver, der hvor luften skal passere fra næsen ned i svælget - eller omvendt.

Et barn der har polypper, har derfor svært ved at trække vejret gennem næsen og dette er ofte mest udtalt om natten. Sekret fra næsen hober sig op i næsen og barnet virker kronisk snottet.

Næsen er med til at give stemmen den normale klang. Er der lukket af fra svælg til næse, får stemmen en flad klang, som kaldes lukket snøvl. De klassiske symptomer på polypper er derfor

• snorken
• snot
• snøvl

Det eustakiske rør går fra næsesvælget til mellemøret og sørger for, at der kommer luft i mellemøret. Næsesvælgsmandlen ligger meget tæt på det eustakiske rør, og opstår der polypper, er der en risiko for, at luften ikke kan passere frit gennem det eustakiske rør til mellemøret. Dette kan have betydning for mellemøret og være årsag til kronisk mellemørekatar.

En kronisk inficeret næsesvælgsmandel udgør også en slags reservoir for bakterier, der kan brede sig til mellemøret gennem det eustakiske rør. Man kan derfor tilføje to komplikationer til listen over symptomer på polypper, selv om sammenhængen nok ikke er bevist

• kronisk mellemørekatar
• akut mellemørebetændelse

Hvad kan man selv gøre?

Hvis du skal undgå, at dit barn udvikler polypper, skal du prøve at undgå, at barnet får mange forkølelser - og det er nok svært. En vigtig faktor for børneforkølelser er pasningsmåden. Passes barnet i en vuggestue eller blandt mange andre børn, smitter de som bekendt hinanden og når barnet lige er kommet sig over den ene virusinfektion, står det næste virus klar til angreb.

Rygning i hjemmet er også en faktor, som har betydning for dit barns tilbøjelighed til at blive forkølet. Så undgå røg i hjemmet eller i det hele taget at dit barn bliver udsat for røg.

Undersøgelser

Det er ikke så let at komme til at undersøge barnet for polypper. Lægen kan af og til se polypperne hænge ned bag ganen eller se dem med et lille spejl.

Et kronisk snottet barn, der trækker vejret gennem munden og hvor det er tydeligt, at det er svært for luften at passere gennem næsen til svælget, vil ofte have polypper.

Hvis forældrene kan oplyse, at barnet snorker om natten, er det et yderligere tegn på polypper.

Forløb

De fleste børn kan vokse sig fra deres polypper, både på den måde, at polypperne bliver mindre med alderen, men også fordi pladsen omkring polypperne bliver større, når barnet vokser. Spørgsmålet, om man skal operere barnet, er derfor et spørgsmål om, hvor udtalte og generende symptomerne er.

Behandling af polypper

Den klassiske behandling er at fjerne polypperne ved en lille operation, adenotomi. Det sker ofte i sammenhæng med indlæggelse af dræn i trommehinden eller med fjernelse af mandlerne i svælget, når der er en grund til at fjerne disse. Operationen foregår normal på klinikken hos en øre- næse- halslæge, hvor barnet er fuldt bedøvet.