Psoriasis er en kronisk hudsygdom, hvor celledelingen i overhuden er øget 7-8 gange i forhold til normal hud, samtidig med at der i huden er en øget forekomst af betændelsesceller. Psoriasis er en sygdom med mange forskellige sværhedsgrader og symptomer og med et forløb der er højst individuelt fra person til person.

Hyppighed

Psoriasis forekommer hos 2 - 3 % af den danske befolkning, lige hyppigt hos begge køn. Sygdommen kan starte i alle aldersgrupper, men de fleste har de første symptomer i 20-30 års alderen. Hos 10-15% viser sygdommen sig dog først efter 55-års alderen.

Årsager til psoriasis

Sygdommen er arvelig, og ofte er der flere i familien med psoriasis. Arvegangen kendes ikke fuldt, men visse vævstyper findes med en vis overhyppighed og personer med disse vævstyper, har en øget risiko for at udvikle sygdommen.

I familier, hvor begge forældre har psoriasis, er der 50% risiko for at deres børn også udvikler sygdommen. Har kun én af forældrene psoriasis, er risikoen ca. 15%. Opstår psoriasis hos en enægget tvilling vil der være 75% risiko for at den anden tvilling også får sygdommen.

Der er dog også ydre faktorer, som har betydning for, om en person, der er arvelig disponeret for psoriasis, udvikler sygdommen. Disse kan være:

• Infektioner (hæmolytiske streptokokker og HIV)
• Alkohol
• Fysisk og psykisk stress
• Graviditet
• Lægemidler (Lithium, betablokkere (blodtryksmedicin), klorokin, hydroxyklorokin og interferon)

Det er karakteristisk for alle typer psoriasis, at der kan opstå elementer, hvor huden udsættes for tryk eller krads. Dette kaldes Købner fænomen.

Symptomer på psoriasis

Psoriasis kan vise sig på forskellig vis. Nedenstående vil de forskellige typer kort blive gennemgået:

Dråbeformet psoriasis

Dråbeformet psoriasis kaldes også guttat psoriasis, optræder ofte akut med talrige dråbeformede røde pletter, der er dækket af et fint lag skæl. Forandringerne er ofte spredt over store dele af kroppen samt på arme og ben. Denne variant af sygdommen ses ofte i forbindelse med en halsbetændelse eller anden infektion.

Møntagtig og fast psoriasis

Denne form for psoriasis kaldes også nummulat og plaque psoriasis. Her ses flere møntstore, røde, velafgrænsede pletter samt større faste og ophøjede områder, som er dækket af et tykt stearinlignende lag skæl. De faste og ophøjede områder er oftest lokaliseret på albuer, knæ og over lænd. De møntagtige pletter kan også være spredt over større dele af krop, arme, ben og samt hårbund.

Psoriasis i hårbunden

Psoriasis er hyppig i hårbunden, hvor der kommer tykke skællende pletter. Skællene hænger ikke fast i hårene ved psoriasis, i modsætning til ved skæleksem (seboroisk eksem).

Psoriasis i ansigtet

Ved ansigtspsoriasis er der næsten altid psoriasis i hårbunden samtidig.

Psoriasis på hænderne

Psoriasis på hænderne er skarpt afgrænsede skællende pletter som revner og giver smerter. Opstår typisk på trykudsatte områder som fingerspidserne. Der er ikke blæredannelser, som ved eksem.

Psoriasis i hudfolder

Psoriasis i hudfolder (Invers psoriasis) viser sig ved skarpt afgrænsede røde flade områder i armhuler, skridt samt mellem baller. Skældannelsen mangler ofte.

Neglepsoriasis

Mange patienter med psoriasis har negleforandringer med små fordybninger i neglepladerne (fingerbølprik), negleløsning og evt. fortykkelser af neglene. Neglepsoriasis kan være svær at skelne fra svampeinfektion i neglene.

Pustuløs psoriasis

Såkaldt pustuløs psoriasis er sjælden, og viser sig enten lokalt med pusfyldte blærer og rødme samt skældannelse på fingre, tæer og negle eller med pusfyldte blærer på store dele af kroppen. Disse forandringer kan overgå i voldsom afskalning og rødme.

Psoriasisgigt

Psoriasisgigt forekommer hos 10 - 20 % af alle med psoriasis. De første symptomer ses ofte først i 40-60 års alderen og rammer i langt de fleste tilfælde fingre, tæer, håndled og knæled. Symptomerne kan være svære at skelne fra andre gigtformer.

Faresignaler

Psoriasis er som regel en godartet men kronisk sygdom. Ved hurtig udvikling af psoriasis er det dog vigtigt, at søge læge straks, så man får undersøgt, om man har infektion med streptokokker. Sygdommens akutte forløb vil afhænge af at man får behandlet infektionen.

Hvis man får anden slags medicin, er det desuden en god ide at spørge lægen, om den skulle tilhøre en gruppe, der kan forværre psoriasis.

Hvad kan man selv gøre?

• Hvis man har psoriasis, kan man forsøge af ændre sin livsform (mindre stress og mere regelmæssig livsform vil ofte gavne).
• Få hurtigt behandlet infektioner.
• Undgå alkohol i større mængder, da dette kan forværre psoriasis. Nogle har god virkning af fuldstændig afholdenhed.
• Rygning er omdiskuteret, men der er overhyppighed af rygere blandt personer med psoriasis.
• Indtagelse af fiskeolie samtidig med en reduktion af animalske fedtstoffer i kosten kan virke gavnligt hos nogle personer.
• Daglig anvendelse af fugtighedscreme, kan afhjælpe afsætningen af skæl.
• Cremer, der indeholder salicylsyre eller alpha hydroxysyre, er særligt velegnede, da de løsner skællene.
• Sollys har ofte en gavnlig effekt. Det er dog vigtigt, at man beskytter den hud, der ikke er angrebet af psoriasis med solcreme, for at mindske risikoen for solskader.

Undersøgelser

Lægen konstaterer som regel, at der er tale om psoriasis, alene ved at se på personens hud. Hvis lægen er i tvivl, kan der tages en vævsprøve (biopsi).

Forløb

Psoriasis er en livsvarig sygdom, men der kan være lange symptomfri perioder på flere år. Personer med visse vævstyper kan have tidligere debut af sygdommen og et noget sværere sygdomsforløb. Som oftest er der dog tale om et stabilt sygdomsforløb med svingninger afhængig af ydre påvirkninger.

Behandling af psoriasis

Lægen vurderer, hvilken behandling der bør anvendes i hvert enkelt tilfælde. Der tages hensyn til sværhedsgrader af sygdommen, personens alder, og om der er behandlinger, som ikke tåles eller vanskelig lader sig gennemføre. Hver enkelt person med psoriasis kræver individuel vurdering, før man starter behandlingen.

• Der kan behandles lokalt (lægemidler til udvortes brug) og/eller systemisk (tabletter/lysbehandling).
• Langt de fleste patienter kan klare sig med lokalbehandling.
• En ting, der tages meget hensyn til, er, at behandlingen så vidt muligt ikke skal være så omfattende, at den er mere generende for personen end selve sygdommen.
• Kombination af forskellige behandlingsmidler og former foretrækkes oftest, for dels at øge virkningen, dels mindske eventuelle bivirkninger samt forkorte behandlingstiden.

Lægemidler til udvortes brug

Calcipotriol (hudmiddel indeholdende D-vitamin) findes som salve og creme samt liniment (flydende lægemidel til hårbund). Stoffet smøres på psoriasispletterne og kan enten anvendes som eneste præparat eller i kombination med steroidpræparater til påsmøring. Virkningen indtræder først hos nogle personer efter flere uger. Stoffet kan anvendes i lange perioder uden fare for bivirkninger. Enkelte udvikler dog irritation eller allergi for stoffet.

Steroider (glukokortikoider/binyrebarkhormonpræparater) findes ligeledes som salver, cremer, liniment og mousse. Der er forskellige styrker stigende fra I til IV. De svage, gruppe I steroider, kan anvendes i ansigtet og hudfolder, men man anvender oftest gruppe III eller IV steroider til pletter på kroppen.

Da disse præparater ved længere tids brug kan give bivirkninger, specielt tyndhud, vil behandlingen oftest efter nogle uger blive trappet ud til kun at bruges én eller to gange om ugen. Ved pludseligt ophør efter længere varende brug af steroider kan der ske en forværring af psoriasis.

Kombinationspræparater, som både indeholder et stærkt steroid (gruppe III) og calcipotriol (D-vitamin) i salve- og gelform, har vist sig at være mere effektive end præparaterne anvendt hver for sig eller samtidig. Normalt anvendes kombinationspræparat en gang daglig i 4 uger, hvorefter man aftrapper og kun påsmører det 2-3 gange om ugen. Gelform er specielt egnet til behårede områder.

Tjærepræparater er effektive mod psoriasis. Den rene tjære anvendes i forbindelse med bad, og foregår oftest på hospitalet. Tjæresalve kan ligeledes anvendes, men brugen begrænses af afsmitning og lugtgener.

Teknik ved hårbundssmøring

Uanset hvilken behandling, der ordineres til hårbunden, er det vigtigt, at behandlingsmidlet smøres på korrekt:

1. Med en kam deles håret systematisk i skilninger med 1 cm mellemrum.
2. Med fingeren masserer man midlet i skilningen (ikke ud i håret).

Lysbehandlinger

Psoriasis bedres ofte af solen. Dette princip anvendes ved behandlinger med kunstige lyskilder.

Ultraviolet B lys (UVB) gives af hudlæger. Det ordineres ofte sammen med enten calcipotriol (D-vitamin) eller hormoncremen for at øge effektiviteten.

PUVA (psoralen - Ultraviolet -A). Solariestråler (UVA) er i sig selv kun meget lidt effektive ved psoriasis. Kombineret med stoffet psoralen (som giver øget lysfølsomhed) er behandlingen meget effektiv. Der er beskrevet øget risiko for visse typer af hudkræft efter mange behandlinger, hvorfor de personer bør kontrolleres af læge med jævne mellemrum.

Bucky stråler er en blød form for røntgen, der kan anvendes lokalt som opfølgende behandling af visse former for psoriasis. Denne behandling må kun gives i et begrænset omgang, for at undgå risiko for hudkræft.

Klimabehandling

Saltvandsbade og sol i Israel er meget effektivt mod psoriasis. Opholdet på behandlingsstederne varer 4 uger, og der kan søges om tilskud fra kommunen til behandling af svære psoriasistilfælde.

Tabletbehandling

Acitretin en et A-vitamin beslægtet stof. Den anvendes ved mere udbredte former for psoriasis som tabletbehandling og da ofte i kombination med lys eller lægemidler til påsmøring. Stoffet er ikke velegnet til kvinder i den fødedygtige alder af hensyn til risiko for fosterskader.

Methotrexat. Dette stof er effektivt hos 70% af personerne med psoriasis og anvendes ved svære former af sygdommen samt ved psoriasisgigt. Stoffet indtages én gang om ugen. Grundet risiko for påvirkning af lever og knoglemarv følges personerne af lægen med blodprøver.

Ciclosporin. Dette stof er yderst effektivt ved psoriasis, men grundet de mange bivirkninger og behovet for undersøgelser i denne forbindelse, anvendes stoffet kun ved de sværeste former for psoriasis. Denne behandling påbegyndes oftest på hospital.

Etanercept. Gives som injektion i huden to gange ugentlig ved svær psoriasis og psoriasisgigt.

Infliximab. Gives som injektion i en blodåre med ugers mellemrum ved svær psoriasis og psoriasisgigt.

Adalimumab. Gives som injektion to gange om måneden ved svær psoriasis og psoriasisgigt.

Ustekinumab. Gives som injektion i huden 4 gange om året ved svær psoriasis.

Hvis du vil vide mere

Find mere information på Danmarks Psoriasis Forenings hjemmeside