Blodtype-immunisering hos gravide vil sige, at kvinden danner antistoffer mod sit barns blodlegemer. Dette kan ske, hvis moder og barn har forskellig blodtype. Man taler da om blodtype-uforligelighed. Moderens antistoffer kan via moderkagen nå over i barnets blod og nedbryde barnets røde blodlegemer. Dette kan bevirke, at barnet får blodmangel i mere eller mindre alvorlig grad. Den vigtigste form for blodtype-immunisering er rhesus-immunisering.

Hyppighed

Forekomsten af rhesus-immunisering er mindsket betydeligt gennem de seneste årtier grundet en effektiv forebyggelse. I dag ses tilstanden hos færre end 100 gravide hvert år.

Årsager til rhesus-immunisering og anden blodtype-immunisering hos gravide

En persons blodtype og alle andre egenskaber bestemmes af vedkommendes gener. Der er to gener for hver egenskab, altså også for blodtypen. Et rhesus positivt gen dominerer over et rhesus negativt gen. Dette betyder, at en persons blodtype vil være rhesus positiv, hvis blot det ene af de to rhesus gener er positiv.

Et barn har et gen fra hver af sine forældre for alle kroppens egenskaber. Det betyder, at et barn af en rhesus negativ moder (som altid vil have to rhesus negative gener) vil blive rhesus positiv, hvis det får et rhesus positivt gen fra faderen. Har faderen to rhesus positive gener, vil alle parrets børn blive rhesus positive. Hvis han kun har et rhesus positivt gen, vil statistisk set halvdelen af parrets børn blive rhesus positive, og halvdelen rhesus negative.

Rhesus-immunisering kan kun opstå, hvis moderen er rhesus negativ, og hendes barn er rhesus positiv. Endvidere forudsættes, at blodlegemer fra barnet trænger over i moderens blodcirkulation. Hvis det sker, vil moderens immunsystem reagere mod de fremmede blodlegemer ved at danne antistoffer for at "forsvare sig" mod de indtrængende celler. Antistofferne hæfter sig på de fremmede blodlegemer, som derved destrueres.

Overgang af barnets blod til moderen sker formentligt i 10-15% af alle svangerskaber. Det kan ske ved fødslen eller ved abort. Det kan også ske i løbet af graviditeten, idet der i nogle tilfælde formentligt opstår småsprækker i moderkagens skillevægge mellem barnets og moderens blodcirkulation. Dette sker enten uden kendt årsag eller pga. mindre blødninger i moderkagen i løbet af svangerskabet. Det kan også ske ved indgreb i graviditeten som fx fostervandsprøve eller moderkageprøve. Det er sjældent, at rhesus-immunisering, der opstår i det første svangerskab, får betydning for dette barn. Men de dannede antistoffer hos moderen kan udgøre en risiko for det næste barn, hvis dette også er rhesus positiv. En rhesus negativ kvinde kan også have dannet antistoffer, før hun bliver gravid, hvis hun har fået blodtransfusion med rhesus positivt blod. Dette sker dog meget sjældent.

Andre blodtyper og blodtype-immuniseringer

Et menneskes blodtype klassificeres ud fra flere systemer. Rhesus systemet og ABO systemet er de vigtigste. Blodtype-uforligelighed inden for ABO systemet kan også medføre immunisering i svangerskabet, men er langt mindre alvorlig for barnet end rhesus-immunisering. Uforligelighed inden for blodtypesystemerne Kell, Duffy og Kidd vil også kun meget sjældent give anledning til alvorlig immunisering.

Symptomer på rhesus-immunisering og anden blodtype-immunisering hos gravide

Den gravide kvindes antistoffer vil passere moderkagen og gå over i barnets blodcirkulation.

Her vil antistofferne sætte sig på barnets blodlegemer, og dette betyder en større eller mindre grad af nedbrydning og forkortet levetid af blodlegemerne. Barnet vil da få blodmangel, og hvis denne bliver udtalt, vil der opstå kronisk iltmangel. Hjertet vil desuden blive belastet. Dette medfører, at barnet får væskeudtrækninger i kroppen. Det bliver svagere og kan uden behandling til sidst dø. Den gravide selv mærker ingen symptomer.

Faresignaler

Der findes en række indikatorer på immunisering, som kan spores ved undersøgelse af henholdsvis den gravide og barnet.

Hvad kan jeg selv gøre?

Alle gravide får ved det første lægebesøg i svangerskabet bestemt blodtype og bliver undersøgt for forekomst af antistoffer.

Undersøgelse

Hvis den gravide er rhesus negativ, kontrolleres hun igen for antistoffer ved 35 ugers undersøgelsen hos lægen. Finder man ved den tidlige graviditetskontrol rhesus antistoffer, kan man være sikker på, at de har været tilstede allerede før svangerskabet. Dette kan da skyldes immunisering i et tidligere svangerskab eller tidligere uforligelig blodtransfusion. På forhånd ved man ikke, om det ventede barn er rhesus positivt og derved kan være i risiko. Man vil derfor følge den gravide med jævne mellemrum for at undersøge om mængden af antistoffer øges. Hvis det sker, er det tegn på, at kvinden immuniseres mod sit barn (som da må være rhesus positivt).

Optræder der først rhesus-antistoffer sent i graviditeten, vil det skyldes immunisering mod det ventede barn, og man vil da kontrollere barnets tilstand nøje.

Ved rhesus immunisering vil man ved hjælp af ultralydsundersøgelse følge barnets tilstand nøje. Man undersøger blandt andet, om der forekommer væskeophobning (ødem) i kroppen. Man kan endvidere i en fostervandsprøve måle et nedbrydningsprodukt (bilirubin), som stammer fra destruktion af barnets blodlegemer. Mængden af bilirubin angiver, hvor alvorligt barnet er påvirket.

Forløb

Hvis der er tegn på, at barnet har alvorlig blodmangel, afhænger behandlingen af, hvor langt graviditeten er nået. Er det tidligere end 28 uger, kan man overveje at behandle barnet med blodtransfusion, som kan gives i navlesnoren. Dette kan om nødvendigt gentages. Man tilstræber at trække graviditeten så langt, at barnet ikke skal fødes alt for umodent. Fødslen vil oftest ske ved planlagt kejsersnit.

I lettere tilfælde vil man blot vælge at sætte fødslen i gang nogle få uger før fødselsterminen. Dette gælder også, hvis immuniseringsproblemet først opstår sent i graviditeten.

Behandling af rhesus-immunisering og anden blodtype-immunisering hos gravide

Hvis barnet ved fødslen viser sig at have svær blodmangel, kan man give udskiftningstransfusion. Dette indbærer, at barnets eget antistof-påvirkede blod udskiftes med frisk donorblod. Ved rhesus immunisering vil barnet typisk få gulsot efter fødslen. Gulsoten skyldes ophobning i huden af farvestoffet bilirubin, som er et nedbrydningsprodukt fra røde blodlegemer. Ophobning af bilirubin i hjernen kan være skadelig. Man vil derfor behandle barnet med ultraviolet lys, som fremskynder udskillelse af bilirubin.

Behandlingen af rhesus-immunisering kræver tæt samarbejde mellem fødselslæger og børnelæger og er centraliseret på enkelte af landets sygehuse.

Siden 1969 har man i Danmark givet "rhesus-profylakse" til rhesus negative mødre, der føder et rhesus positivt barn, medmindre man har påvist antistoffer i svangerskabet. Barnets rhesus type bestemmes straks efter fødslen i en blodprøve fra navlesnoren.

Rhesus-profylaksen består i en indsprøjtning med humant anti-D immunglobulin. Immunglobulinet virker ved at binde og destruere fosterblodlegemer, der kan være kommet over i moderens blodcirkulation i forbindelse med fødslen. Derved forhindres, at moderens immunsystem bliver aktiveret og begynder at danne rhesus antistoffer, som da kan skabe problemer i kommende graviditeter.

Rhesus-profylakse gives også til alle rhesus negative kvinder, der aborterer eller får foretaget provokeret abort, da man ikke i den situation kender fosterets blodtype. Profylaksen gives endvidere ved graviditet udenfor livmoderen.