En aorta-dissektion er en akut rift i hovedpulsårens (aortas) væg, som blodets overtryk udvider og opsprætter (dissekerer), uden at der direkte går hul på karvæggen. Tilstanden kræver akut medicinsk behandling og evt. operation. Ubehandlet har den en meget høj dødelighed.

Hyppighed

Aorta-dissektion rammer årligt 1-2 ud af 100.000 danskere, og ses 2-3 gange så ofte hos mænd som hos kvinder. Lidelsen ses typisk i 60-70 års alderen. Hos patienter under 40 år ses tilstanden oftest ved Marfan's syndrom (arvelig lidelse som svækker det elastiske bindevæv) og hos kvinder i graviditetens sidste tredjedel. Aorta-dissektion optræder oftere ved visse typer medfødte hjertekarfejl (aortaforsnævring (coractatio aortae) eller tofliget (bikuspid) aortaklap) samt ved visse bindevævssygdomme og medfødte syndromer (fx Turner's syndrom og Noonan's syndrom).

Årsager til rift i hovedpulsårens væg

Aorta-dissektion skyldes en rift eller blødning i hovedpulsårens væg, som gør det muligt for blodet at trænge videre ind i pulsårens væg. Riften opstår oftest lige efter afgangen af pulsåren til venstre arm, eller lige over aortaklappen, og den kan derfra arbejde sig ned mod benene eller bagud mod hjertet.
Der skabes herved et spalteformet hulrum inde i pulsårens væg, som fyldes med blod. Forhøjet blodtryk blodtryk øger risikoen for aorta dissektion og der synes ofte at optræde en svækkelse i det mellemste lag i pulsårens væg (cystisk media-nekrose). Risikoen for aortadissektion er også forøget, hvis aorta i forvejen er sygeligt udspilet (aorta-aneurysme).

Man inddeler aorta-dissektion i "type A"-aorta-dissektioner, som inddrager det første opadgående stykke af aorta (aorta ascendens) og "type B"-dissektioner, hvor dissektionen ligger længere væk fra hjertet.

Symptomer på rift i hovedpulsårens væg

Aorta-dissektion giver sædvanligvis anledning til akutte og meget stærke smerter i brystet. Smerterne kan sidde foran eller i ryggen, og er ofte vekslende. Der er en tendens til, at smerterne bevæger sig opad eller nedad i takt med dissektionens udbredning. Der kan indtræde hjertesvigt, f.eks. fordi en type A dissektion inddrager aortaklappen og gør den utæt (aortainsufficiens). Løsrevet karvægsmateriale eller blodpropsdannelse ved dissektionen kan føres med blodet til hjernen og medføre besvimelse og lammelser. Aorta-dissektion kan afklemme pulsåregrenene til arme, ben, nyrer eller andre indre organer og kan desuden evt. bryde gennem pulsårens yderside og medføre blødning i hjertesækken eller lungehulen, hvilket ofte er dødeligt.

Faresignaler

Pludselige og voldsomme brystsmerter er altid et alvorligt faresignal, som bør føre til akut hospitalsindlæggelse.

Hvad kan man selv gøre?

Hjertekarlidelser forebygges af en sund livsstil. Det indebærer bl.a., at man skal være opmærksom på forhøjet blodtryk og få det behandlet, hvis det opstår.

Undersøgelse

Patienter med aorta-dissektion er sædvanligvis akut medtagne og forpinte, og har ofte forhøjet blodtryk. Der kan være forskel på pulsen i højre og venstre side af kroppen (hals, arme, ben), hjertemislyd, lammelser eller syns- eller talebesvær. Man bruger ultralydsskanning af hjertet (ekkokardiografi) til at påvise, at der er tale om aorta-dissektion. Undersøgelsen foretages såvel udefra, med ultralydshovedet placeret udenpå brystkassen, som indefra, via en tynd ultralydssonde, som føres ned i spiserøret og derved kommer tæt på hjertet og hovedpulsåren.

Man anvender også andre typer skanning, både CT (computerised tomography) og MR (magnetisk resonnans), og evt. undersøgelse med kontrastvæske via lyskepulsåren (aortografi).

Forløb

Ubehandlet har aorta-dissektion en dødelighed på ca. 25% det første døgn, 50% den første uge og 75% den første måned. Efter vellykket primær behandling med medicin og evt. operation er livsudsigten let nedsat pga. risiko for fornyet dissektion, lokal karudposning eller blødning i dissektionsområdet eller utæthed af aortaklappen (aortainsufficiens).

Behandling af rift i hovedpulsårens væg

I løbet af det første døgn stiger dødeligheden med op til 1% i timen. Hurtig behandling er derfor yderst vigtig. Den medicinske terapi omfatter smertebehandling og akut sænkning af blodtrykket, bla. med betablokker-præparater, hvilket nedsætter træk og spænding i den skrøbelige aorta. Ved type A aorta-dissektion giver akut operation oftest de bedste resultater. Medicinsk behandling er som udgangspunkt det mest hensigtsmæssige ved ukompliceret type B dissektion.

Operation for aorta-dissektion er teknisk krævende. Man forsøger at fjerne og forsegle indgangsriften på indersiden af aorta. Det kræver ofte, at der sættes en protese af kunststof ind i pulsåren. Desuden kan der ved type A dissektion være behov for udskiftning af aortaklappen. Ved type B dissektion kan operation komme på tale, hvis dissektionen aflukker pulsåregrene af til livsvigtige organer og undertiden kan der være behov for at forsegle dissektionsriften ved kateterbehandling med indsættelse af et rørformet net (stent) i aorta.

Der er under alle omstændigheder efter aorta-dissektion behov for blodtrykssænkende behandling, for at opnå et systolisk blodtryk under 120-140 mmHg. Patienterne skal efterkontrolleres med CT- eller MR-skanning for at følge evt. udvikling af senere lokaliserede udposninger.