Sammenklappet lunge eller lungekollaps er en tilstand, hvor lungen er helt eller delvist klappet sammen på grund af et hul i lungens overflade. Hullet gør lungen utæt og tillader passage af luft ud af lungen og ind i brysthulen. Utætheden i lungen kan enten opstå af sig selv (spontant) eller som følge af en traumatisk beskadigelse af lungen.

Lungekollaps medfører dårlig funktion af lungen og kan i meget sjældne tilfælde være livstruende, hvis store mængder luft ophobes i brystkassen og sammenpresser hjertet og de store blodkar. I medicinsk sprog betegnes sygdommen pneumothorax, hvilket direkte oversat betyder ansamling af luft i brystkassen.

Hyppighed

Lungekollaps, som opstår spontant, er en relativ sjælden sygdom. Der ses ca. 300 nye tilfælde om året i Danmark. Hvis man én gang har haft et tilfælde af sammenklappet lunge, er der en risiko for tilbagefald på ca. 20 til 40 %. Denne risiko mindskes kraftigt, hvis man efter det (de) første tilfælde foretager en forebyggende behandling af lungehinden.

Voldsom (traumatisk) sammenklapning af en lunge ses efter ulykker, hvor lungen er blevet punkteret. Der er ikke opgørelser over, hvor tit trafikulykker, knivstik eller skudulykker er skyld i en sammenklappet lunge. Forekomst af voldsom lungekollaps er høj i krigs- eller ulykkesområder.

Årsager til sammenklappet lunge

For at forstå årsagen til lungekollaps er det nødvendigt at vide lidt om opbygningen af lungen, brystkassen og lungehinderne.

Lungen er placeret i brystkassen tæt omgivet af 2 lag lungehinder. Det inderste lungehindelag omkranser lungen. Det yderste lungehindelag ligger tæt op ad indersiden af brystkassen. Imellem de to lungehinder er der en lille smule væske, der bruges som en slags smøremiddel. De to lungehinder kan således glide frit forbi hinanden i forbindelse med vejtrækningen.

Det ganske specielle ved mellemrummet imellem de to lungehindeblade er, at trykket i dette rum er mindre end atmosfæretrykket. Hvis der opstår en forbindelse til luften uden for kroppen, vil luften strømme ind imellem de to lungehindeblade og samles der. Hullet kan komme af sig selv, hvis en forstørret, overfladisk lungeblære, som sidder tæt på den inderste lungehinde, brister. Hvis det hul, som dannes, forbliver åbent, strømmer luften for hver vejrtrækning ind imellem de lungehindeblade, indtil trykforskellen er blevet udlignet.

I sjældne tilfælde kan hullet i lungen virke som en ventil. Det vil sige, at luften strømmer ind, men ikke ud af hulrummet imellem de 2 lungehinder. På den måde kan trykket i brysthulen blive så stort, at det påvirker hjertefunktionen, og tilstanden bliver livstruende (man taler om, at der er kommet trykpneumothorax).

Hos en del raske personer forekommer der forstørrede lungeblærer i lungerne tæt på lungens overflade. Disse lungeblærer, som også benævnes cyster, er ofte lokaliseret opadtil i lungerne og ses med øget hyppighed hos høje personer. Dette er forklaringen på, at lungekollaps forekommer hyppigere hos høje og slanke personer.

Blærerne forekommer også hyppigere hos rygere. Endeligt forekommer blærerne hyppigere hos personer med KOL og astma og ses også ved en række andre sjældne lungesygdomme. I forbindelse med hoste kan lungeblæren springe og give anledning til et hul i lungen, som fører til ansamling af luft imellem de 2 lungehinder og hermed lungekollaps.

En anden måde, lungekollaps kan udvikle sig på, er, hvis der kommer et hul igennem huden, så lungehinderne og lungen punkteres. Det ses efter knivstik, skud eller indsprøjtning, som har været for dyb.

Symptomer på sammenklappet lunge

Symptomerne ved lungekollaps afhænger af, i hvor høj grad lungen er klappet sammen. I ganske lette tilfælde behøver der slet ikke at være nogle symptomer, men som regel kommer der åndenød og stikkende smerter i brystkassen, som kan stråle op i skulderen. Da sammenfaldet sker akut, er det karakteristisk, at eventuelle symptomer udvikler sig hurtigt. Det vil sige, i løbet af sekunder.

Ved udtalt kollaps og især ved udvikling af trykpneumothorax, som heldigvis optræder meget sjældent, kan smerterne og åndenød være ganske voldsomme, og der kan komme chok på grund af blodtryksfald og dårlig iltning af blodet.

Faresignaler

Man bør få mistanke om sammenklapning af lungen, hvis der pludseligt (som et lyn fra en klar himmel) kommer smerter i brystkassen og åndenød.

Hvad kan man selv gøre?

Da lungekollaps optræder hyppigere hos rygere end hos ikke rygere, er rygeophør forebyggende. Hvis man én gang har haft lungekollaps, skal man være opmærksom på tilbagefald og søge skadestue, hvis symptomerne melder sig igen. Der vil man kunne få taget et røntgenbillede, som kan be- eller afkræfte, om der er kommet tilbagefald.

Personer som har haft lungekollaps, må ikke dykke med flaske, da de trykændringer, som opstår ved dykning, kan provokere et ny tilfælde af lungekollaps. Lungekollaps kan få meget alvorlige følger, hvis det opstår under dykning.

Forløb

I næsten alle tilfælde er forløbet ved lungekollaps god. Som regel vil behandling med dræn medføre hurtig udfoldning af lungen, da hullet i lungen ofte lukker sig af sig selv i løbet af 2-5 dage. I sjældne tilfælde, hvor hullet ikke lukker af sig selv, er man nødt til at lukke det ved en operation.

Som nævnt ovenfor har personer, der har udviklet spontan lungekollaps, høj risiko for tilbagefald. Risikoen for tilbagefald på samme lunge er omkring 30 til 50%. Personer, som tidligere har haft lungekollaps, har også højere risiko end raske for at udvikle et nyt tilfælde på den anden lunge.

Undersøgelse

Hvis lægen har mistanke om, at der er lungekollaps, kan mistanken styrkes, hvis vejrtræknings-lyden over den sammenklappede lunge er nedsat. Undersøgelsen er dog for usikker til, at man med sikkerhed kan påvise lungekollaps, og det er derfor altid nødvendigt at tage et røntgenbillede af lungen. Billedet viser, om der er kollaps, og hvor udtalt det er.

Hvis man vil undersøge, om der er mange blærer i lungerne, vil man som regel gennemføre en computerscanning af lungen (CT-scanning ). Ud fra denne undersøgelse kan man afgøre, om man skal overveje en forebyggende operation, hvor man fjerner blærerne.

Behandling af sammenklappet lunge

Hvis kollapsen er meget lille, kan man nøjes med observation i nogle dage, idet der er stor chance for at lungen folder sig ud af sig selv. Ellers er standardbehandlingen, at man indlægger et dræn (en tynd slange) gennem brystvæggen imellem de 2 lungehindeblade for at suge luften ud. Slangen lægges ind i lokalbedøvelse igennem huden imellem 2 ribben og forbindes til vandlås og sug. Luften suges herved ud og lungen folder sig ud i løbet af ganske få timer eller dage. I enkelte tilfælde, hvor hullet i lungen ikke vil lukke af sig selv, er man nødt til at foretage en operation, som foregår i fuld bedøvelse.

Hvis en person har fået tilbagefald af lungekollaps, vil man foruden drænbehandling som regel tilbyde forebyggende behandling enten i form af lungehinde-klistring eller i form af en operation, hvor man fjerner de overfladiske lungeblærer, som kan risikere at briste igen.

Lungehinde-klistring foregår ved, at man fremkalder en kunstig lungehindebetændelse ved at sprøjte et irriterende stof i drænet imellem de 2 lungehindeblade med henblik på at skabe sammenvoksninger. Meningen er, at disse sammenvoksninger vil holde lungen på plads, selv om en ny blære skulle briste.

Ved operationen, som foregår på lungekirurgisk afdeling, fjerner kirurgen de overfladiske lungeblærer, der kunne tænkes at briste igen og medføre lungekollaps. Begge metoder er ret effektive med henblik på at forebygge nye tilfælde af lungekollaps.