Skæleksem benævnes også seboroisk eksem, fordi det optræder i områder, hvor der er mange talgkirtler (sebum = talg). Der er tale om et af de mest udbredte eksemer i befolkningen, som ofte er kronisk og bliver ved med at komme igen. Som navnet antyder, giver eksemet kløe, og huden skæller og er rød i varierende grad.

Hyppighed

Skæleksem ses hos ca. 3-5 % af den voksne befolkning. Hvis man medregner de helt lette tilfælde, er antallet lidt større. Nogle personer har nemmere ved at få det end andre, det ses blandt andet ved:

• Personer med øget tendens til fedtet hud, da de oftere udvikler skæleksem end personer med en tør hud.
• Personer med Parkinsons sygdom har ofte skæleksem. Det skyldes en øget produktion af talg.
• Er kroppen stresset fysisk eller psykisk optræder eksemet oftere. Derfor ses eksemet også hos personer, der er indlagt på hospitalet af anden årsag.
• At kroppens immunforsvar har en betydning kan illustreres ved at ca. 1/3 af HIV smittede har tegn på skæleksem.
• Skæleksem rammer generelt flere mænd end kvinder.

Årsager til skæleksem

Meget tyder på, at tilstedeværelse af gærsvampen Malassezia furfur eller Pityrosporum ovale spiller en afgørende rolle for, om man får eksemet. Alle voksne mennesker har denne svamp på huden, men ved skæleksem findes den i meget stort antal. Gærsvampen lever bedst i områder med stor talgproduktion, det vil sige i hårbunden, i ansigtet, på ryg og bryst. Det er først efter puberteten, at Malassezia furfur svampen begynder at dukke op på huden. Hvis man mindsker antallet af gærsvampe på huden svinder eksemet, hvilket peger på at mikroorganismen spiller en afgørende rolle. Det er vigtig at fremhæve, at skæleksem ikke smitter. Vi har alle svampen på huden, og det er kun folk der har tendens til det, som udvikler hudforandringer.

Symptomer på skæleksem

Eksemet ses i hårbunden, i ansigtet, på ryg og bryst samt i hudfolderne. De tidligste forandringer viser sig ofte i hårbunden med skæl og senere rødme og kløe.

Skæl og eksem i hårbunden

Skæl er ofte tegn på skæleksem og typiske symptomer i hårbunden kan være:

• Skællene kan være tørre fine hvide flager, som man kan se i hårbunden eller på tøjet, når skællene drysser af.
• Nogle har fedtede skæl, der kan sætte sig som større flager i hårene.
• Hårbunden kan være lidt rød og samtidig kan der være lidt hårtab.
• Huden bag ved ørene kan blive rød og skælle.
• Nogle gange kan der opstå en tyk "asbestlignende" skorpe af skæl i hårbunden, hvilket kan kræve speciel behandling.

Eksem i øregangene

Skæleksem er en af de vigtigste årsager til, at der opstår kløe og eksem i øregangene.

Eksem i ansigtet

I ansigtet ses eksemet specielt ved:

• næsefløje
• mellem øjenbrynene
• i den midterste del af øjenbrynene.

Fra disse områder kan eksemet med rødme og skæl sprede sig til pande, kinder og området omkring munden.

Eksem på kroppen

Her er det typisk, at der kommer små røde pletter, der kan flyde sammen til større områder, hvor huden er rød og skællende. Der er som regel mest lige over brystbenet og øverst på ryggen.

Eksem i hudfolderne

Det er ikke så almindeligt, at skæleksem forekommer i hudfolderne. Men det kan altså også dukke op i:

• armhulerne
• under brysterne hos kvinder
• i lysken
• på de ydre kønsdele.

Andre varianter af eksemet

I sjældne tilfælde kan eksemet sprede sig til store dele af kroppen, så huden bliver rød overalt. Dette kaldes erythrodermi. Hvis skæleksem opstår hos personer med psoriasis, kan det være vanskeligt at skelne mellem de to tilstande, så derfor kalder man det da for sebo-psoriasis.

Arp og eksem hos spædbørn

Hos nyfødte og i de første leveuger kan der optræde en variant af skæleksem. Dette skyldes, at barnets talgkirtler påvirkes af hormoner fra moderen. De fedtede skæl som kaldes arp, er således tegn på let skæleksem. I sværere tilfælde kan barnets hårbund blive rød og skællende og udslættet kan sprede sig ned i ansigtet og til ble-området.

Faresignaler

Hvis der opstår svær kløe i hårbunden, kan det være tegn på skæleksem. I den situation er det dog vigtigt at få afklaret, om der er tale om hovedlus. Hvis der er meget tyk skællag i hårbunden, skal man tænke på, at der kan være tale om psoriasis, der i mange tilfælde viser sig med de første tegn i hårbunden.

Hvad kan man selv gøre?

Det kan være vanskeligt at forhindre fremkomst af skæleksem. Hvis man har en øget risiko for at få det på grund af en meget fedtet hud, er det vigtig, at man vasker sig dagligt med vand og sæbe. På den måde kan man mindske synligt fedtstof på huden og dermed gøre det svært for gærsvampen Malassezia furfur at vokse. Har man skæl i hårbunden, som ofte er første tegn på skæleksem, kan man med fordel bruge en skælshampoo, som er svampehæmmende, regelmæssigt. Shampooen skal blive i hårbunden, i ansigtet og på kroppen i nogle minutter for at virke, og dermed forhindre at eksemet slår ud.

Undersøgelser

For det meste kan man selv se, hvad der er galt eller i det mindste få en mistanke. På apoteket kan man få råd om symptomerne. Hvis der er tale om meget skæleksem, kan lægen som regel blot ved at kigge på huden sige, at det drejer sig om skæleksem. Det er kun, hvis der er tvivl om årsagen til eksemet, at man tager en prøve fra huden for at se, om den indeholder gærsvampen Malassezia furfur.

Forløb

Der findes ingen kur, som får eksemet til at gå væk permanent. Der er således stor tilbøjelighed til at eksemet vil vende tilbage selv efter en vellykket behandling.

Behandling af skæleksem

Som nævnt ovenfor er der ofte behov for regelmæssig behandling af eksemet. Som basisbehandling kan anbefales en shampoo, der indeholder stoffer som hæmmer gærsvampen Malassezia furfur. Det kan dreje sig om shampoo som indeholder svampemidlet ketoconazol, eller medicinsk shampoo med svovl, tjære, zink eller ciclopiroxolamin. Flere af disse effektive shampoopræparater fås i håndkøb. Anvendes en af disse medicinske shampooprodukter nogle gange om ugen, vil der ofte ske en forbedring eller også går eksemet helt væk. For at forhindre tilbagefald kan det anbefales, at man bruger shampooen f.eks. en gang om ugen.

Er shampoo ikke tilstrækkelig til at fjerne eksemet i ansigtet, kan man supplere med en creme, der indeholder et svampemiddel. Cremen skal anvendes dagligt i 2-4 uger. Hvis eksemet er udtalt, kan det være nødvendigt at anvende cremer eller opløsninger, der indeholder steroider, som er klassiske eksemdæmpende midler. Denne type præparater kan man kun anvende i få uger af gangen, da længerevarende brug kan give bivirkninger - specielt i form af tynd hud. Et kombinationsprodukt som indeholder svagt virkende steroid og et svampemiddel har ofte en god virkning.

Er der behov for hyppig behandling med steroid og dermed risiko for bivirkning med tynd hud, kan man med fordel anvende et af de nyere eksemdæmpende midler tacrolimus salve eller pimecrolimus creme.

Undertiden kan man have god effekt af at hæmme Malassezia furfur svampen med 3-4 ugers tabletbehandling. Hvis der er udtalt fedtet hud som grundlag for skæleksemet kan hudlægen give en 3-4 måneders tabletbehandling med isotretinoin, der er et A-vitaminlignende stof.