Skarlagensfeber er en infektionssygdom, som skyldes bestemte bakterier - streptokokbakterier. Infektionen giver halsbetændelse og hududslæt med små røde pletter. Sygdommen ses hyppigst hos børn, og forløber gerne fredsommeligt.

Hyppighed

Skarlagensfeber er en almindelig sygdom. Den er hyppigst hos børn i 2-8 års alderen, men ses også hos mindre børn og hos voksne.

Årsager til skarlagensfeber

Streptokokbakterier er den mest almindelige årsag til halsbetændelse forårsaget af bakterier. Bakterien kan også give hudinfektion (rosen), og tidligere var den årsag til underlivsinfektion og blodforgiftning hos fødende kvinder.

Streptokokbakterier smitter fra menneske til menneske ved tæt kontakt. Smitte sker, når en ikke-smittet person udsættes for bakterien i små dråber (nys, host) fra næse eller hals fra en smittet person. Smitte kan både ske fra en, der er syg af infektionen, og fra en, der har bakterien uden at være syg. Sjældent sker smitte via forurenede madvarer.

Nogle streptokokbakterier laver et giftstof, der med blodet fordeles i hele kroppen. Det er dette giftstop, der forårsager det hududslæt og de forandringer i munden, som ses ved skarlagensfeber. De særlige streptokokker, der laver dette giftstof, giver ofte halsbetændelse, sjældnere hudinfektion.

Symptomer på skarlagensfeber

2-4 dage efter smitten opstår der tegn på halsbetændelse med feber, synkesmerter og hævede kirtler på halsen. Hududslættet starter en dag senere, og bemærkes sædvanligvis først på brystkassen. Det spredes hurtigt til resten af kroppen, nakke, arme og ben, mens håndflader og fodsåler går fri. Ansigtet er blussende rødt (ofte uden at der er et egentlig udslæt) med bleghed omkring munden. Tungen er først hvidgulligt belagt med små røde pletter, men i løbet af nogle dage bliver den meget mørkerød ("hindbærtunge"). Hududslættet blegner i løbet af 4-7 dage og følges af afskalning, der kan vare flere uger. 

Hvad kan man selv gøre?

Det er i praksis vanskeligt at undgå at blive udsat for smitte med streptokobakterier. Hvis man bliver syg, er det vigtigt at drikke rigeligt væske, og at kontakte læge med henblik på behandling af infektionen med antibiotika. Der findes ingen vaccine mod skarlagensfeber.

Undersøgelse

Lægen kan oftest stille diagnosen alene ud fra symptomerne (halsbetændelse, hududslæt og forandringerne på tungen). Ved at tage en prøve fra halsen kan lægen hurtigt afgøre, om der er infektion med streptokokbakterier.

Forløb

Skarlagensfeber var for 50 år siden en frygtet sygdom, og det skete at nogle døde af sygdommen. Enten i forbindelse med halsbetændelse og hududslæt, eller i efterforløbet fordi bakterien fremkaldte betændelse i hjerte (gigtfeber) eller nyrer (glomerulonefritis).

Over de seneste 50 år har sygdommen imidlertid fået et mere og mere fredeligt forløb (de mere aggressive bakterier er næsten forsvundet), og man kan i dag regne med, at alle personer med skarlagensfeber bliver helt raske.

Kroppen laver modstoffer (antistoffer) mod det giftstof, der fremkalder forandringer i huden. Det betyder, at man sædvanligvis kun får skarlagensfeber én gang i livet. Derimod udvikles der ikke beskyttende antistoffer mod streptokokbakterierne, så halsbetændelse kan man godt få mere end en gang i livet.

Behandling af skarlagensfeber

Streptokok-infektion behandles med penicillin. Der findes ingen behandling af hududslættet.

Læs også
Feber hos børn