Rigeligt evt. lugtende udflåd som medfører ubehag betegnes skedekatar (skedebetændelse; vaginitis).

Hyppighed

Kvinder danner 10 ml. væske i skeden i døgnet. Det meste optages i skeden, og kun 1-2 ml. udskilles som udflåd. Mange kvinder anvender trusseindlæg eller bind pga. generende udflåd. Dette fører mange kvinder til praktiserende læge og ofte til en recept på medicin mod skedekatar.

Baggrund

Normalt danner kvinder 10 ml. væske i skeden i døgnet. Det meste optages igen; kun 1-2 ml. udskilles som udflåd. Mange kvinder anvender trusseindlæg eller bind pga. generende udflåd, hvilket fører mange til praktiserende læge og ofte til en recept på medicin mod skedekatar.

Det naturlige udflåd har en lav pH-værdi (3,8-4,2), hvilket vil sige, at det er "surt". Årsagen til det sure miljø er tilstedeværelse af mælkesyredannende bakterier (lactobaciller). Det normale udflåd kan være tyndt eller sejt. Ændringer i det normale udseende afhænger af menstruationsforhold, alder og seksuel aktivitet. Almindeligvis forekommer flere bakterietyper i skeden. Forekomst af svamp (Candida) er også et hyppigt fund.

Årsagerne til skedekatar er mange: seksuel overført smitte eller ændringer i bakteriesammensætning f.eks. pga. antibiotisk behandling. Kvinder efter overgangsalderen får ofte tynde slimhinder pga. nedsat hormondannelse. Nedsat hormondannelse øger pH, og et øget pH fremmer væksten af forskellige bakterier. Tilstanden vaginose er når den normale vaginalflora er erstattet af store mængder anaerobe bakterier samt Gardnerella vaginalis og Mycoplasma hominis. Trichomoniasis er vaginitis forårsaget af en seksuelt overført pæreformet protozo (parasit), Trichomonas vaginalis. Candida vaginalis er symptomgivende vækst af svamp af typen Candida.

Symptomer på skedebetændelse

Normalt udflåd kan være gulligt eller mælkehvidt og varierer i mængde. Grænserne for normalt og ikke-normalt udflåd er vage. Grønligt eller brunligt udflåd bør altid undersøges nærmere. Andre symptomer, fx smerter, svie eller kløe i skeden, bør ligeledes undersøges hos lægen. Vaginose, Trichomoniasis & Candida vaginalis kan alle medføre kløe, svie og øget udflåd.

Hvad kan man selv gøre?

Seksuelt overført skedekatar kan forebygges ved brug af kondom og til dels med P-piller. Kvinder, som bruger spiral, har en større risiko for infektion.

Det er ikke dokumenteret, at brug af sure mælkeprodukter (A-38, cultura) eller kapsler og vagitorier, som sænker pH i skeden nytter, men de skader ikke.

Har man skedekatar, er det en god idé at:

• Bruge kondom ved samleje, indtil skedekataren er overstået.
• Husk at tørre sig forfra og bagud, efter toiletbesøg.
• bruge bomuldstrusser frem for tætsiddende syntetiske trusser.
• begrænse brugen af trusseindlæg.
• Bruge ingen eller mild sæbe omkring skeden, og undgå intimspray.
• Fjerne rester af sæd efter sex.

Undersøgelse

Det kan ofte være vanskeligt, alene ud fra en gynækologisk undersøgelse, at afgøre om kvinden bør tilbydes behandling.

• Som støtte for diagnosen kan læge undersøge skedens pH. Skedens pH-værdi måles med et lille stykke indikatorpapir, som anbringes i skeden.
• Lægen kan også undersøge skedevæsken, ved at tilsætte et reagens (KOH), og se, om der udvikles en ubehagelig fiskeagtig lugt.
• Endelig kan lægen kigge på skedevæsken i mikroskop. Tilstedeværelsen af specielle celler ("clue" celler) er karakteristisk ved forekomst af skedekatar.

Lægen bør tænke på andre mulige årsager til udflåd. Kønssygdomme som condylomer (kønsvorter), chlamydia,  herpes genitalis (forkølelsessår i skedeområdet), gonoré og syfilis påvises med blodprøver, og ved direkte prøvetagning. Kræft i blære, livmoderhals, livmoder og skede kan medføre specielt brunligt udflod og påvises af speciallægen (gynækologen eller urologen) udfra celleprøver (smears) og andre vævsprøver.

Forløb

Udflåd forekommer normalt hos alle kvinder. Af og til er udflåd tegn på sygdom (syfilis, gonoré mm.). En sjælden gang er der tale om en alvorlig lidelse (fx livmoderhalskræft eller forstadier hertil). Selvom kvinder i visse perioder af livet, har tendens til rigeligt udflåd, er det ofte en tilstand, som regulerer sig selv.

Generelt bør udflåd ikke føre til lægekontakt. Man bør dog være opmærksomme på, om kvinder har skedekatar forud for abortindgreb og i givet fald behandle det. Risikoen for underlivsbetændelse er 1/3 af risikoen hos ikke-behandlede kvinder med skedekatar, der får abort. Hos gravide kvinder kan skedekatar føre til for tidlig fødsel.

Behandling af skedebetændelse

Bakteriel vaginose behandles med metronidazol eller clindamycin. Candida vaginit behandles med svampemedin: tabletter, stikpiller eller creme - evt. i kombination; evt. engangsbehandling. Trichomoniasis behandles alene med Metronidazol, evt. engangsdosis. I modsætning til de andre tilstande skal disse patienter oplyses om behov for partnerbehandling. Uspecifik vaginitis kan behandles med metronidazol eller clindamycin. Generelt er der større effekt desto længere behandling. Symptomer hos kvinder efter overgangsalderen kan evt. forebygges med lokalbehandling med hormon – f.eks. som stikpiller (vagitorie til lokalbehandling i skeden) eller en ”hormonring”.

Følgende grupper er i særlig risiko som følge af vaginitis:

• kvinder forud for abort
• gravide kvinder, som har en kendt risiko for at føde for tidligt

Det er ingen risiko hos fostret ved behandling med metronidazol under graviditet. Til gengæld har Metronidazol en antabuslignende effekt. Derfor bør kvinder i behandling med metronidazol holde sig fra alkohol.