Skelen er defineret ved, at de to øjeæblers såkaldte synsakse ikke er rettet mod det samme punkt. Øjnene følges således ikke ad, de "ser i hver sin retning". Skelen kan inddeles efter i hvilken retning øjet er fejlrettet:

• indadskelen
• udadskelen
• opadskelen
• nedadskelen

Hvis man skeler konstant, kaldes det for manifest skelen. Skelen kan også blot være tilstede i perioder, hvilket kaldes skjult eller latent skelen. Se nedenfor.

Hyppighed

Det er almindeligt ar skele. 4% af børn i 3-4 års alderen skeler. Der er mange forskellige former for skelen, og nogle af typerne er mere sjældne end andre. Den hyppigste skeletype hos børn er indadskelen. Der er en vis arvelighed i skelen. Derfor er det nok så vigtigt at få søskende til børn med skelen undersøgt hos øjenlæge.

Årsager til skelen

Årsagen til skelen afhænger af skeletypen:

Skelen uden lammelse af øjenmuskler

Ved skelen uden lammelse af øjenmuskler (kaldes konkomitterende skelen) kan årsagen sidde alle steder i synsbanerne, lige fra hjernen og ud til øjet. Oftest kan lægen ikke pege på den præcise årsag. Det er en hyppig skeletype hos børn, og den er næsten altid medfødt eller udvikles tidligt i barndommen.

Skelen på grund af muskellammelse

Skelen pga. muskellammelse (kaldet paralytisk skelen) skyldes, lammelse af én eller flere øjenmuskler. Årsagen skyldes f.eks. forskellige sygdomme, bl.a. hjernesygdomme. Resultatet er, at de to øjnes bevægelser ikke længere er ordentligt koordinerede.

Brydningsfejl

Brydningsfejl (nærsynethed, langsynethed, bygningsfejl) og andre øjensygdomme der forringer synet, kan også medføre skelen. Det er fordi samarbejdet mellem de to øjne forstyrres af, at billedet ikke er godt i begge øjne. Især børn kommer let til at skele på grund af dette.

Symptomer på skelen

Symptomerne afhænger af skeletypen:

Latent skelen

Modsat den konstante skelen, findes der en oftest helt uskadelig skeletype, der kaldes skjult eller latent skelen, fordi den blot er tilstede i perioder. Næsten alle mennesker har en vis grad af skjult skelen. Denne skeletype kan udløses ved træthed, stress eller efter indtagelse af for meget alkohol. Symptomerne på latent skelen kan være:

• læsetræthed
• hovedpine ved læsning
• udflydende tekst
• tilbagevende dobbeltsyn ved læsning

Uden lammelse af øjenmusklerne

Ved skelen uden lammelse af øjenmusklerne får barnet i starten dobbeltsyn. Det vil sige, at én enkelt genstand af hjernen opfattes som to genstande. Hos børn under 7 år vil dette billede ofte undertrykkes, hvilket kan udvikle sig til et såkaldt dovent øje, hvor det ene øje gradvis bliver svagsynet, fordi hjernen ikke modtager normale synsindtryk. Selve øjet fejler altså ikke noget. Dette er en slags forsvarsmekanisme fra hjernen, som gør at dobbeltsynet forsvinder. Det resulterer så i, at hjernen ikke bruger øjets signaler. Selv en ganske lille skelen som forældrene og omgivelserne ikke engang lægger mærke til, kan medføre synsnedsættelse. Cirka halvdelen af alle skelebørn vil udvikle et dovent øje, hvis de ikke behandles. Der er dog også skeletyper, (alternerende skelen) hvor synet forbliver godt på begge øjne.

På grund af muskellammelse

Ved skelen pga. muskellammelse er der næsten altid dobbeltsyn, hvilket selvsagt er meget generende.

Faresignaler

Alle børn med mistanke om skelen eller nedsat syn skal henvises til lægeundersøgelse, eventuelt direkte til øjenlæge. Det er især fordi, en ubehandlet skelen eller synsnedsættelse hos børn risikerer at udvikle sig til et dovent øje med varig synsnedsættelse på det ene øje. Jo hurtigere behandlingen begynder, jo bedre bliver resultaterne. Hvis barnet kan fokusere med begge øjne (hver for sig) er det et godt tegn, og risikoen for et dovent øje er lille. Desuden findes der sjældne, men alvorlige øjensygdomme, der som eneste symptom medfører skelen og/eller nedsat syn. Derfor skal nyopstået skelen hos et lidt større barn medføre, at barnet ses hurtigst muligt af øjenlæge. Øjenlægen vil blandt andet lave en oftalmoskopi. I Danmark behøves ingen henvisning fra egen læge, man kan selv bestille tid til sit barn direkte hos øjenlægen. I den forbindelse må man understrege vigtigheden af synsundersøgelserne ved sundhedsplejersken og egen læge ved de årlige børneundersøgelser.

Undersøgelse

Latent skelen

Undersøgelse for den latente skelen foregår med en afdækningsprøve, hvor lægen med sin hånd tildækker, og herefter afdækker barnets øje. Hvis øjet retter sig op straks efter afdækningen, har det skelet.

Vedvarende skelen

Undersøgelse for vedvarende (manifest) skelen foregår dels ganske simpelt ved at lægen kigger på patienten, for at se om han/hun skeler. Herefter lyser lægen ind i øjnene med en lille lygte og observerer lygtens refleks på hornhinden. Man kan også lave en såkaldt tildækningsprøve, hvor lægen med sin hånd tildækker det ene øje. Hvis det andet øje (dét som man tror skeler) herefter bevæger sig og retter sig op, har det skelet. Denne undersøgelse kan dog kun bruges, hvis der er godt syn på øjnene.

Skelen på grund af øjenmuskellammelse

Ved skelen på grund af øjenmuskellammelse kan lægen med forskelligt apparatur lave optegnelser over øjenmusklernes funktion. På den måde fås et godt mål for, hvilke muskler der er lammede og i hvor høj grad. Sådanne undersøgelser er også gode til følge om øjenmuskellammelsen aftager og dermed være med til at afgøre, om man kan have gavn af en skeleoperation.

Forløb

Forløbet af skelen afhænger af skeletypen. Skelen uden lammelse af øjenmusklerne risikerer som sagt at medføre et dovent øje, hvis barnet ikke behandles. Forløbet ved de andre skeletyper (øjenmuskellammelse og øjensygdomme) afhænger af, om det er muligt at behandle årsagen til skelen.

Behandling af skelen

Behandlingen afhænger af hvilken type skelen, der er tale om.

Latent skelen

Behandling af latent skelen med gener kan være læsebriller eller særlige træningsøvelser.

Skelen uden lammelse af øjenmusklerne

Ved skelen uden lammelse af øjenmusklerne bruges behandlinger med forskellige former for syns- og samsyns-træning. Hvis øjet allerede er blevet dovent, skal det trænes. Dette skal ske inden barnet når 7 års alderen, fordi der så er en chance for at hjernen kan "vække øjet", og det dovne øje således kan komme til at se igen. Behandlingen består oftest i at barnets gode øje i en periode tildækkes med fx øjenklap, plaster, uklart glas i en brille eller eventuelt sløring med pupiludvidende dråber. På den måde tvinges det dovne øje så at sige i gang igen. Skelebehandling foregår enten hos øjenlæge eller hos en skeleterapeut (ortoptist).

Skelen på grund af muskellammelse

Skelen pga. muskellammelse kan behandles med:

• tildækning af øjet
• briller med prismeglas
• skeleoperation

Langsynethed eller bygningsfejl

Hvis årsagen til skelen er langsynethed eller bygningsfejl, er behandlingen naturligvis briller, som i mange tilfælde hurtigt retter skelen op. Indadskelen hos børn hænger nøje sammen med, at barneøjet er langsynet og behandles derfor med plus-glas.

Kirurgisk behandling af skelen

Kirurgisk behandling af skelen kommer hos børn først på tale, når genoptræningen er afsluttet, og det er næsten sikkert, at øjet ikke kommer ordentligt på plads uden operation. I nogle tilfælde foretages dog en tidlig operation på børn med udtalt medfødt skelen. Det kan være nødvendigt at operere skelebørn mere end én gang, for at få øjenstillingen bragt på plads.