Sidst opdateret: 23. nov. 2009
Af Holger Mosbech, overlæge dr. med., specialist i allergi- og lungesygdomme
Vi er i daglig kontakt med skimmelsvampe. De formerer sig via sporer og det er proteinerne i disse, der kan virke som allergener og give allergi, når de sætter sig på slimhinder i øjne, næse og lunger.
Hyppighed
Allergi for skimmelsvampe er mindre almindelig end allergi for pollen, dyr eller husstøvmider. Hyppigst påvises allergi overfor arterne Cladosporium, Alternaria og Aspergillus. Men Botrytis, Mucor, Penicillium og andre arter kan også give allergiske symptomer.
Årsager til skimmelsvampeallergi
Skimmelsvampene i vore omgivelser lever på rådnende eller grønne planter, jord eller fugtige byggematerialer. De formerer sig ved hjælp af sporer, der frigøres til luften i store mængder og er årsag til allergiske reaktioner.
Symptomer på skimmelsvampeallergi
De mest almindelige symptomer er:
- Astma
- Snue som ved pollen-høfeber
Hvad kan man selv gøre?
Undersøg, om der er tegn på skimmelsvampe i bygningen:
- Synlig vækst med misfarvning (oftest sort, brun eller rødlig belægning)
- Muggen lugt, når man kommer ind
- Muggen lugt i tøjet
Er der skimmelsvampe, skal disse fjernes. På overflader fx ved afvaskning med klorholdige rengøringsmidler eller andre svampedræbende midler.
Årsagerne til væksten skal findes, så ny vækst kan forhindres. Der er hyppigst tale om:
- Dårlig udluftning
- Kolde mure eller gulve (kondens)
- Vandskade
- Øget fugtproduktion ved tøjtørring, badning og madlavning
Bemærk, at der i vandskadede bygninger kan optræde massiv vækst i vægge, lofter og gulve, uden at det kan ses. Her skal fagfolk udbedre skaderne.
Undersøgelser
Hvis man har astma eller helårssnue bør man tale med sin læge. Ofte vil der være behov for en eller flere undersøgelser for allergi måske hos en specialist. Der kan blive tale om blodprøver, prikprøver på huden eller målinger af lungernes funktion (pusteprøver).
Allergi mistænkes, når symptomerne optræder ved høje sporekoncentrationer i luften eller ved ophold i fugtige rum.
Forløb
Udendørs er der flest sporer i luften i sensommeren. Koncentrationen måles og kan følges sammen med pollentallene. Indendørs er de vigtigste kilder til svampevækst fugtige byggematerialer. Ud over sporer afgiver disse skimmelsvampe en række luftformige stoffer, som irriterer slimhinder og hud og kan medføre utilpashed. Disse reaktioner skyldes dog ikke allergi, men er en slags giftvirkning.
Allergisymptomer kan komme hurtigt og forsvinde igen, når man ikke længere er i kontakt med skimmelsvampene. De kan hos nogen forværres igen efter nogle timer. Man taler så om en senreaktion. Typisk vil allergikeren vågne op med symptomer (specielt astma) natten efter kontakt med de svampe, som ikke tåles. Senreaktioner kan stå på i dagevis.
Behandling af skimmelsvampeallergi
Hvis allergien skyldes svampevækst i naturen, kan sporerne (ligesom pollen) ikke undgås, og behandling med medicin kan komme på tale - i svampesæsonen.
Den allergiske snue behandles som høfeber med forskellige former for antihistamin og binyrebarkhormon.
Den medicinske behandling af den allergiske astma svarer til behandling af anden astma.
Allergivaccination (hyposensibilisering) kan ikke benyttes ved skimmelsvampeallergi, da der ikke findes egnede ekstrakter til behandlingen.
Hvis du vil vide mere
Find supplerende information hos Astma-Allergi Forbundet.