Sår på skinnebenet som følge af øget tryk i venerne, er et stort problem. Sårene er kendetegnet ved at være utroligt svære at få til at hele, og muligheden for tilbagefald efter endt behandling er stor. Selve sårhelingen er langvarig - nogle tager årevis.

Hyppighed

0,4 % af befolkningen rammes. Følgende forhold øger risikoen:

• Stigende alder
• antal fødsler (jo flere jo hyppigere)
• arvelighed
• vægt (jo højere, jo hyppigere)
• højde (jo højere, jo hyppigere)
• stående arbejde
• åreknuder eller tidligere dyb årebetændelse ("blodprop i benene").

Årsager til skinnebenssår

Skinnebenssår skyldes dårligt fungerende veneafløb. Venerne er de blodkar, der fører blodet væk fra benene, mens arterierne fører blodet til benene. Dårligt fungerende tilløb (åreforkalkning), giver én type sår, mens sår, der skyldes dårligt afløb fra benene, giver en anden type sår.

Venesystemet

Skinnebenssår skyldes et øget tryk i venesystemet. Venesystemet har flere funktioner:

• At transportere det "brugte" blod og affaldsstofferne til hjertet.
• At "opsuge" vævsvæsken fra rummet mellem cellerne. Den øgede mængde vævsvæske stammer fra arterierne, hvor vævsvæsken ved hjælp af blodtrykket presses ud igennem arterierne (kapillærerne), se figur 1. På venesiden opsuges den overskydende vævsvæske igen.

Under normale omstændigheder opsuges der ikke lige så meget væske på venesiden, som presses ud på arteriesiden. Den lille mængde, der er til forskel, udgør den del af vævsvæsken, som opsuges med lymfesystem. På den måde opnås der balance.

Når venetrykket øges, som følge af sygdom i venen, kan venen ikke opsuge så megen væske som normalt. Der bliver derfor mere vævsvæske tilbage. Lymfesystemet må hurtigt melde pas, da det ikke er beregnet til så store mængder væske. Den øgede mængde vævsvæske ses som hævelse af benene, et såkaldt ødem, som ses ved åreknuder og skinnebenssår.

Lang tids arbejde, hvor man står op, vil hos de fleste give anledning til hævede ankler i lettere eller sværere grad.

Det øgede tryk i venerne - vil forplante sig gennem de fine hårkar - og der vil sammen med øget vævsvæske sive proteinstoffer og røde blodlegemer ud i huden. De røde blodlegemer indeholder jern, hvilket vil aflejres som jernpigment. Denne jernpigment irriterer de hvide blodlegemer. Irritationen vil igangsætte dannelsen af arvæv, og giver anledning til den hårde hud, der er karakteristisk ved skinnebenssår.

Det er i den hårde hud, at skinnebenssårene dannes. Det mærkelige ved sygdommen er, at iltningen i selve huden er normal på trods af det øgede venetryk.

Det tager tid inden huden når det stadie, hvor skinnebenssår opstår. Den hyppigste årsag til øget tryk i de dybe vener er tidligere tilfælde af dyb årebetændelse (DVT), men der findes også en medfødt fejl i veneklapperne og venevæggen.

Symptomer på skinnebenssår

Har man et sår på skinnebenet, er det vigtigt at skelne mellem et venebetinget sår eller et arteriebetinget sår for at give den rette behandling. Sårene ser helt forskellige ud og symptomerne er helt anderledes. Det samme gælder for behandlingen. Det er muligt, at man både har dårligt afløb og dårligt tilløb.

Det karakteristiske ved skinnebenssår som følge af dårligt venøst afløb er at:

• Sårene kun findes på skinnebenet
• Huden omkring sårene er hårdere end almindelig hud
• Huden er med brunlige områder som følge af øget pigmentering
• Sårene findes typisk på nederste del af skinnebenet
• De fleste sår findes på indersiden - men ses også på ydersiden
• Sårene er typisk overfladiske - senerne ses sjældent blottet, fedtlaget kan dog være involveret
• Der vil forsat være varme tæer, med puls på fodryggen
• Hos disse personer vil åreknuder hyppigt ses og vil være en del af sygdommen.

Forløb

Når man kender årsagen til sygdommen, kan man benytte den viden i forebyggelse eller behandling. Er såret opstået, er det vigtigt at få det behandlet. Dog er det vigtigere at forebygge, inden man når det stadie, hvor der dannes arvæv. Sårene skal behandles ihærdigt.

Korrekt behandling og forebyggelse vil stoppe sygdommen og forhindre nye skinnebenssår i at opstå. Dog vil de skader, der er sket, ikke kunne ændres. Risikoen for ny årebetændelse er forøget såfremt der ikke forebygges.

Så længe huden er hævet, er der øget risiko for infektion i huden. Dette skyldes normalt en almindelig hudbakterie (beta-hæmolytiske streptokokker). Den viser sig ved stærk rødme og hævelse af huden. Hudsygdommen hedder rosen, og man kan få feber af den. Bylder ses ikke ved rosen.

Hvad kan man selv gøre?

Sygdommen rammer hovedsageligt kvinder, der har født, samt dem hvor en af forældrene har lidelsen. Personer, som hører under en af disse grupper bør derfor være ekstra opmærksom på de tidlige symptomer.

Gode råde er:

• Tidlig brug af støttestrømper vil hæmme sygdommens fremadskridende forløb. Kontakt eventuelt din læge for vejledning.
• Samtidig behandling af åreknuder, kan stoppe sygdommen.
• Har du meget stående arbejde, bør du være særligt opmærksom på dette. Overvej eventuelt omskoling, hvis du har sår eller gener. Stil dig på tæer og slap af i læggen flere gange. Dette vil sætte gang i venepumpen og dermed være med til at øge afløbet fra benene. Gør dette flere gange hver dag (Ved helt stående arbejde 3 gange i timen).
• Har du fået et skinnebenssår, bør du kontakte din læge, således kan du få korrekt behandling, og såret heles hurtigst muligt. Man skal ikke regne med, at man selv kan få såret til at hele. Skinnebenssår er en langvarig behandling - og ved forkert behandling heler såret ikke op.

Tegn på betændelse:

• Rødme.
• Varme.
• Hævelse.
• Stigende smerter.
• Huden ligner skallen på en appelsin (celullitis).

Får du et eller flere af disse tegn skal du kontakte lægen, for at få behandling.

Undersøgelse

Normalt skal man til en almindelig undersøgelse, hvor lægen undersøger veneafløbet.

Røntgenundersøgelse

Der benyttes i nogle tilfælde røntgenundersøgelse af venerne. Det foregår ved at der sprøjtes kontraststof ind i venesystemet. På den måde kan venesystemet ses. De svar man får, er et billede af fungerende vener. Man får et udtryk for forbindelserne i venesystemet, og man kan se en eventuel dyb årebetændelse. Man får ligeledes et billede af klapperne, så man kan se, hvor godt de fungerer.

Behandling af skinnebenssår

Behandlingen afhænger af årsagen, og den deles op i en kirurgisk og ikke kirurgisk behandling.

Ikke kirurgisk behandling

Støttebehandling (kompressionsbehandling), er den ene grundpille i behandlingen af skinnebenssår. Støttebehandling kan gennemføres med:

• Støttestrømper
• Støttebind.

Støttestrømper og støttebind vil, når de benyttes korrekt, være lige effektive. Støttestrømper benyttes dog mest, da de er lettere at anvende korrekt, og de holder trykket længere. Støttebind er billigere, men kan være svære at anvende korrekt.

Bare huden er påvirket af venesygdommen (eksempelvis: øget pigmentering, hævelse, natlige lægkramper, natlig uro i benene) vil støttestrømpen være en fordel. For mange vil behandlingen med støttestrømpe være en livslang behandling.

En anden supplerende behandling vil være at behandle selve såret. Døde partier klippes bort, og sårene kan behandles med bandager, der holder såret fugtigt. Denne sårbehandling kræver, at en læge involveres. Er der rosen (betændelse) af omgivelserne, skal der gives antibiotika.

Kirurgisk behandling

Ved kirurgisk behandling lukker man, ved en operation, veneafløbet, som går fra det overfladiske venesystem til det dybe. Heler sårene ikke trods denne behandling, kan man fjerne den hårde hud ned til muskelhinden, og herefter transplantere ny frisk hud på.

Vakuumbehandling

Af nye behandlingstiltag er kommet vakuumbehandling. Det er en behandling, hvor man lægger en svamp på såret. Derefter lægger man sug (undertryk) på såret. Væske suges væk og dermed bakterier. Såret heler hurtigere op, og når hurtigere det stadie, hvor man kan lægge ny hud på. Vakuumbehandling, som styres af sygehuset, er en dyr behandling, men den har forkortet sygeforløbet hos patienter med sår.

På trods af kirurgisk behandling, vil langtidsbehandling med støttestrømper efter operationen ofte være nødvendig.