Mennesker som lider af skizofreni har en alvorlig sindssygdom. Den kan være forbigående eller langvarig, men i dag er man blevet meget bevidst om, at det er muligt at komme sig (recovery) helt eller delvist. Hvis man vedvarende lider af skizofreni, har den et varierende forløb, således at symptomerne i perioder er kraftige og i andre perioder er svage eller fraværende. I perioder, hvor symptomerne er meget udtalte, kan man helt tabe kontakten med virkeligheden.

Den evne, vi har til at skelne mellem os selv og omgivelserne, er svækket. Man kan også sige, at et menneske, som har en psykose, ikke kan skelne mellem fantasi og virkelighed. Evnen til at afgøre, hvad der er realitet, er forsvundet. Den pågældende har nogle opfattelser, som er i mere eller mindre åbenlys modstrid med virkeligheden, fx vrangforestillinger/paranoia.

Personen kan føle sig forfulgt uden at være det, eller han kan høre stemmer. Tilstanden er forståeligt nok ledsaget af stor angst, smerte og fortvivlelse. En tidligere dansk betegnelse er ungdomssløvsind.

Hyppighed

• Hvert år rammes mellem 500 og 1000 mennesker af skizofreni.
• Omkring 0,5% af befolkningen lider af skizofreni.
• Der er omkring 20.000 mennesker i Danmark, som lider af sygdommen.
• Der er nogenlunde lige mange kvinder og mænd.
• Mænd rammes ofte i en yngre alder og har et mere alvorligt forløb.
• Mennesker med skizofreni findes formentlig i alle dele af verden og i alle kulturer.

Årsager til skizofreni

Efter de flestes opfattelse opstår skizofreni pga. nogle medfødte arvelige egenskaber, kombineret med nogle miljøpåvirkninger.

De arvelige forhold

Mennesker har i almindelighed en risiko for at få skizofreni, som er 1%. Risikoen er større, hvis man er arveligt disponeret, og fordeler sig ca. sådan her:

• Hvis en nær slægtning har skizofreni, stiger risikoen til mellem 5 og 15 procent.
• Hvis begge forældre lider af skizofreni, vil sygdommen vise sig hos omkring halvdelen af børnene.
• Enæggede tvillinger, som har nøjagtig de samme arveegenskaber (gener), får i omkring halvdelen af tilfældene begge skizofreni, hvis den ene har udviklet det. At det kun sker i halvdelen af tilfældene er et argument for, at arvelige forhold ikke betyder alt, netop fordi enæggede tvillinger er arvemæssigt ens.
• For toæggede tvillinger er risikoen for den ene, hvis den anden har udviklet skizofreni, som for andre søskende: 5-15%.

Man har undersøgt børn, som er blevet bortadopteret fra fødslen, hvor en af forældrene har haft skizofreni. Selv om de kommer i en plejefamilie, hvor begge forældre er raske, har de alligevel en øget risiko for at få skizofreni, når de bliver voksne. De nedarvede egenskaber viser sig således, selv om de vokser op i et miljø, som ikke er præget af skizofreni.

Påvirkninger fra miljøet

Omkring miljøforholdene har man interesseret sig en del for skader i fostertilværelsen samt fysiske skader i forbindelse med fødslen. Dette synes at øge risikoen.

Megen interesse er viet de psykologiske forhold - specielt i forhold til det miljø man vokser op i. Der findes psykoanalytiske teorier om påvirkninger i den tidlige barndom, som kan fremme udviklingen af skizofreni. Det har været vanskeligt at bevise, at disse forhold rent faktisk har foreligget i de tilfælde, hvor et menneske senere i livet udvikler skizofreni.

Skizofreni er i et psykoanalytisk sprog udtryk for en svækkelse af den såkaldte "jeg-funktion". Skade på "jeg-funktionen" menes at kunne opstå ved forstyrrelser i det spæde barns forhold til de nærmeste personer, som regel moderen. I det hele taget kan de skizofrene symptomer forstås ud fra psykoanalytisk teori, men at de er opstået på grund af psykologiske påvirkninger, har det ikke været muligt at dokumentere.

En anden teori er, at afvigelser i familiens kommunikationsmønster kan give et barn anlæg for at få skizofreni. Der er tale om den såkaldte "double-bind" kommunikation. Det vil sige, at der bliver sendt dobbelte modsatrettede budskaber, eventuelt ved hjælp af verbal og nonverbal kommunikation, således at barnet, uanset hvad det gør, kommer til at handle forkert. Dette kunne styrke den ambivalens, dvs. tendens til at være i tvivl og have modsatrettede følelser, som er karakteristisk hos mennesker med skizofreni.

 Vi må sige, at vi i dag har bevis for, at der både er medfødte og miljømæssige, herunder psykologiske faktorer, som betinger udvikling af skizofreni, men at vi ikke er i stand til at redegøre for det præcist. Teorier, som indebærer, at det er uheldige påvirkninger fra familien specielt moderen, som spiller en væsentlig rolle, er forladt.

Symptomer på skizofreni

Et menneske, som lider af skizofreni kan være påvirket i:

• Tankevirksomheden
• Følelseslivet
• Bevægelserne
• Alle symptomerne kan variere i styrke hos forskellige mennesker, og hos den samme person over tid.
• Ikke alle har alle symptomer.

Personens egen oplevelse

• Man oplever, at andre påfører en eller tager ens tanker og at de udspreder sig, således at andre kan opfatte dem.
• Andre vil kunne høre, at der er forstyrrelser i personens tænkemåde ved, at personen udtrykker sig meget vagt og upræcist, måske anvender usædvanlige ord eller almindelige ord på en usædvanlig måde.
• Det kan udvikle sig, så sprogbrugen bliver helt privat og vanskelig at forstå.
• Man kan høre stemmer, som enten taler til eller om en.
• Der kan være vrangforestillinger, især om at andre forsøger at styre en, og andre fornemmelser af at blive påvirket.
• Derudover kan personen være energiforladt og uden initiativ. Dette kan stige til total passivitet. Kontaktevnen svigter med tendens til tilbagetrækning og isolation fra andre mennesker.
• I nogle tilfælde er der afvigelser i bevægelses- eller holdningsmønstret, men for de fleste mennesker, som lider af skizofreni, er dette ikke umiddelbart til at se.

Sådan oplever andre det

Når man taler med et menneske, som lider af skizofreni, kan man opleve, at den følelsesmæssige kontakt ikke er, ligesom man oplever den sammen med andre mennesker. Den pågældende reagerer i mindre grad følelsesmæssigt på samtalens indhold, og i nogle tilfælde kan han/hun forekomme helt uengageret og følelsesmæssig aflukket. Personen kan opleve sig følelsesmæssigt isoleret fra andre mennesker.

Man kan opdele skizofreni i forskellige former. Det gør man efter hvilke symptomer, der er mest fremtrædende:

Den paranoide skizofreni

• Ved den paranoide skizofreni, er vrangforestillingerne dominerende. Det drejer sig ofte om forestillinger om at blive forfulgt - eventuelt af et helt system som mafiaen eller CIA.
• Der kan være storhedsforestillinger om at være en særlig betydningsfuld, eventuelt en guddommelig person.
• Den paranoide skizofreni optræder ofte i en senere alder end andre former for skizofreni. Symptomerne kan være nogenlunde begrænsede til vrangforestillingerne, således at lidelsen ikke er så invaliderende som de mere omfattende former.

Den skizo-affektive psykose

En anden form for skizofreni er den såkaldte skizo-affektive psykose. Her drejer det sig om, at personen har en sindssygdom, hvor der samtidig er symptomer på skizofreni og på affektiv lidelse (ny betegnelse for manio-depressiv psykose). Det vil sige, de symptomer som ovenfor er beskrevet, og de symptomer, som beskrives under stemningssvingningslidelserne.

Hvad kan man selv gøre?

Søg læge

• Hvis man oplever symptomer, der minder om dem, som her er beskrevet, skal man så hurtigt som muligt søge kontakt med en læge.
• Er der en mistanke om skizofreni, vil lægen henvise til en psykiatrisk undersøgelse.
• Mange går med symptomer på sygdommen i årevis uden at søge hjælp. Dette ser ud til at skade mulighederne for at bedre sygdommen på langt sigt.

Har man fået sygdommen, er det overordentlig vigtigt, at man selv forholder sig aktivt til den hjælp, man kan få, og aktivt planlægger at få mest muligt ud af sit liv. Det sidste er specielt vigtigt, hvis man får et forløb, som ser ud til at vare i længere tid. Det er vigtigt hele tiden at huske at bedring er mulig (recovery).

Undgå tilbagefald

• Da det er belastninger, som udløser tilbagefald, må man passe på ikke at udsætte sig for fór meget stress og indgå i et tæt samarbejde med sin behandler om den forebyggende behandling, som man kan få tilbudt.
• For de fleste vil en lille dosis forebyggende medicin i væsentlig grad forhindre tilbagefald og dermed bedre livskvaliteten.
• Man må være meget på vagt over for selv svage tegn på, at et tilbagefald er på vej og hurtigst muligt forsøge at reducere stress og øge den forebyggende behandling.

Undersøgelse

Samtale med en psykiater

Undersøgelsesmetoden er samtale med en psykiater. Det er:

• En (eller flere) samtaler med en psykiater af en times varighed eller mere.
• Det er vigtigt, at familien inddrages, hvis man vil give sit samtykke til dette.
• Mange er presset til at gå til læge af omgivelserne og gør det kun modvilligt. Her gælder det så først og fremmest om for lægen at vinde personens tillid og overbevise om, at tilstanden indebærer ulemper og kan invalidere den sociale tilværelse, hvis ikke personen modtager hjælp.

I nogle tilfælde er det tydeligt, alene ved personens opførsel og udtalelser, at det drejer sig om en sindssygdom af skizofrenilignende art. I andre tilfælde er symptomerne ganske svage og kan være vanskelige at tyde. Nogle gange må man opretholde kontakten med psykiateren i en periode, for at man kan blive sikker på, om man er syg, samt hvad det drejer sig om.

I visse tilfælde kan strukturerede spørgeskemaer eller psykologiske tests hjælpe med til at stille diagnosen.

Forløb

En akut psykose har ofte nogle symptomer, som ligner dem, man ser ved skizofreni. Forløbet varierer - nogle bliver igen helt raske og andre bliver kun delvis raske. Hos de som oplever kun delvis at komme sig (recovery) er der tale om gode perioder og dårligere perioder med mere udtalte symptomer.

I Danmark har der tidligere været tradition for, at psykosen skulle vare i længere tid, ofte op til år, før man anvendte diagnosen skizofreni. Når man observerede forløbet i længere tid, var det relativt sikkert, at der var tale om en langvarig sygdom. Betegnelsen skizofreni fik derfor en en klang af, at det altid drejede sig om en kronisk lidelse.

Efter en nyere nu anvendt definition anvender man diagnosen skizofreni allerede efter en måned, hvis symptomerne svarer til denne lidelse, og tilstanden ikke er forsvundet. Til gengæld er det fremtidige forløb mere positivt, og flere vil igen blive raske.

Denne nye (amerikansk prægede) diagnosepraksis, hvor man hurtigere stiller diagnosen skizofreni, vil betyde, at flere mennesker får betegnelsen skizofreni. De får dermed den ubehagelige oplevelse, det er at få at vide, at man har en lidelse, som man tidligere anså for mangeårigt invaliderende og eventuelt livslang. På den anden side vil den nye praksis betyde, at det nu bliver tydeligt at mange bliver raske, efter at de har fået diagnosen skizofreni, og dette vil efterhånden mildne det tidligere generelle indtryk af diagnosens alvorlighed.

Den nye måde at diagnosticere på har nogle fordele, men i en overgangsperiode kan den give forvirring. De, som stadig tror, at diagnosen skizofreni betyder, at de har en livslang invaliderende sygdom, bliver unødigt opskræmte. Det er derfor nødvendigt, at psykiatere og personale omhyggeligt forklarer både patient og pårørende de nye og mere positive fremtidsudsigter (prognosen) og fortæller om mulighederne for at komme sig og få det bedre evt. blive helt rask – den såkaldte recovery.

Hvordan begynder det?

• Mennesker kan få skizofreni i alle aldre, men ofte sker det i 20-30 års alderen.
• Det kan komme meget pludselig med optræden af hallucinationer og vrangforestillinger.
• Det kan også være mere snigende med gradvis ændring af tanke- og følelseslivet.
• Man kan opleve angstfulde og ofte modsatrettede følelser mod andre mennesker som regel sine nærmeste (ambivalens).
• Der kan være kraftige aggressive eller seksuelle impulser. Man kan selv føle en voldsom angst ved at opleve disse impulser mod nogle mennesker, som man holder af.
• Man kan gradvist opleve, at omverdenen fuldstændig ændrer sig, eller at man selv skifter personlighed, og måske at man går i opløsning.
• I andre tilfælde kan sygdommen vise sig ved, at man bliver mere og mere initiativfattig og går i stå.
• Man taber interessen for omgivelserne og for sin ydre sociale tilværelse, fx sin hygiejne, og isolerer sig mere og mere.

Hvis man har sygdommen i længere tid

• På længere sigt kan sygdommen dukke op periodisk. 
• Denne opblussen er ofte betinget af ydre følelsesmæssige belastninger (stress) især i forbindelse med forhold til andre mennesker. 
• I nogle tilfælde bliver man næsten sig selv imellem disse perioder. 
• I andre tilfælde er der psykotiske symptomer og initiativløshed og manglende energi, som gør at man har et nedsat funktionsniveau og kun kommer sig delvist.

Der er meget stor forskel på, hvor meget den enkeltes tilværelse bliver påvirket og prognosen er som nævnt bedre, end det tidligere har været vurderet.. For de som ikke kommer sig helt, kan der være ganske lette former, hvor det kan det dreje sig om en særegen person, som imidlertid er i stand til at klare et arbejde – evt. et, hvor der kan vises specielle hensyn fx et flexjob.

I nogle tilfælde er sygdommens indvirkning så stor, at man må have førtidspension, men alligevel kan blive i stand til at leve en tilfredsstillende tilværelse. De fleste er i stand til at klare sig selv i dagligdagen, evt. er der behov for praktisk hjælp. De som er mest syge kan tilbydes ophold på et bosted, hvor de kan få hjælp døgnet rundt.

Behandling af skizofreni

Behandlingen af skizofreni er en kombination af medicinsk behandling, psykoterapi og psykosociale behandlingsformer.

Medicinsk behandling

Den medicin, det drejer sig om, er antipsykotisk virkende medicin, de såkaldte antipsykotika. Det er karakteristisk for denne medicin, at doseringen er meget individuel. Man må derfor i et samarbejde mellem lægen og patienten prøve sig frem for at finde den rigtige dosis. Man har i de sidste godt 40 år haft medicin, som virker mod symptomerne på skizofreni. Symptomerne dæmpes, så længe medicinen indtages. De kan i nogle tilfælde helt fortage sig. Hvis de ikke er forsvundet fordi sygdommen er bedret vil de dukke op igen, hvis behandlingen ophører.

Den medicin, man tidligere overvejende anvendte havde mange og umiddelbart ubehagelige bivirkninger. I de senere år har man overvejende anvendt de såkaldte  atypiske eller nye antipsykotika (midler mod psykose). De er ikke uden bivirkninger, men disse opleves langt mildere, og præparaterne synes også i nogen grad at kunne bedre hjernens evne til at fungere. På længere sigt kan den nye medicin også give gener fx vægtøgning, som gør at man må tænke særligt over spisevaner og motion.

Psykoterapi

Den psykoterapi, det drejer sig om, vil ofte være en støttende eller "kognitiv" psykoterapi, som hjælper en til at genvinde kontakten med den reelle verden.

Psykologiske metoder til at lære sin sygdom at kende, forholde sig til den og beherske den (psykoedukativ terapi) specielt som familieterapi er ud over medicin den behandling, som har vist de bedste resultater.

Det ikke muligt at helbrede et menneske med skizofreni alene ved hjælp af psykoterapi, men den kan være en væsentlig hjælp til den proces, som det er at komme sig og opnå helt eller delvis recovery. Man kan få det væsentligt bedre og opleve en tilfredsstillende hverdag. Psykoterapi bør altid indgå i behandlingen især i form af psykoedukation.

Miljøterapi og netværksterapi

De psykosociale hjælpeforanstaltninger kan være miljøterapi og netværksterapi. Der skal være tilbud om og støtte til arbejde, beskæftigelse og fritidsaktiviteter.

Evt. indlæggelse

Der kan i perioder være et behov for omfattende omsorg (ved tilbagefald), idet psykosen kan blive så udtalt, at man ikke selv er i stand til at varetage sine basale behov, fx væske- og fødeindtagelse og søvn samt passe på, at man ikke kommer til skade. Derudover kan psykosen være forbundet med selvbeskadigelse (evt. selvmord) og aggressive handlinger, som gør, at man må fastholdes rent fysisk.

På længere sigt

Ingen af de medicinske behandlingsmetoder, vi har i dag, er i stand til umiddelbart at helbrede mennesker som rammes af skizofreni. Med erkendelsen af mulighederne for at komme sig (recovery) kan imidlertid selv de som oplever et længerevarende forløb få en tilfredsstillende tilværelse. I de tilfælde, hvor sygdommen kan være mangeårig, skal behandlingen vare lige så længe. De fleste kan komme til at leve en selvstændig tilværelse, også selvom man ikke kan så mange ting som før.

Er sygdommen længerevarende skal der foregå en mangeårig løbende medicinsk, psykoterapeutisk og psykosocial forebyggende og stabiliserende behandling i samarbejde med og på det menneskes præmisser, som har sygdommen. Jo mere intensivt samarbejdet og den enkeltes egen mulighed for investering er, jo bedre får den pågældende det og jo bedre bliver recovery og livskvalitet.

Distriktspsykiatri

Det er godt at blive tilknyttet distriktspsykiatrien, da man har tæt kontakt til de samme behandlere og kan få både medikamentel og psykosocial behandling. Det medlem af det distriktspsykiatriske team, som er ens primære behandler kan komme og besøge en i eget hjem. Hvis det bliver nødvendigt, kan behandlerne hjælpe en med at få en kortvarig indlæggelse på en psykiatrisk afdeling.