Slidgigt er en udbredt ledsygdom, som skyldes, at brusken udtyndes - deraf navnet slidgigt. Slidgigt kan ramme alle led, men ses fortrinsvis i nakke, ryg, hånd, fod, hofte og knæ.

Hyppighed

Slidgigt rammer de fleste ældre mennesker. Hyppigheden afhænger i øvrigt af, hvor slidgigten sidder. 80% af personer over 50 år har således slidgigt i et eller flere led, men kun 5% har slidgigt i hoften. Slidgigt i hofte og ankel er hyppigere hos mænd. Slidgigt i hænder, bækkenled og knæ er derimod hyppigere hos kvinder. På røntgen billeder finder man tegn på slidgigt i ryggen hos 95% mænd og 70% kvinder mellem 60-65 år.

Årsager til slidgigt

I leddene findes bruskceller, som ikke har mulighed for at gendannes ligesom andre typer af celler. Efterhånden som brusken nedbrydes, sker der en øget belastning af den knogle, der ligger nedenunder. Der sker også en øget belastning af ledkapslen og af ledbåndene.

Knoglen reagerer mod denne belastning ved at danne ny knogle. Det resulterer i, at den knogle, som ligger under brusken, bliver fortættet, og leddet bliver tykkere.

Desuden dannes der nogle udvækster af knogle fra knogleleddets rande. Både udtynding af brusken og ændring af knoglens facon fører til en ændring af belastningsforholdene i leddet. Leddet misformes og det medfører, at dets bevægelighed nedsættes.

Ledkapslen og ledbåndene fortykkes, hvilket også bidrager til, at leddet bliver mere stift. Leddet kan reagere på disse påvirkninger med inflammation, (det vil sige steril betændelse) og producere væske, så leddet fortykkes og hæmmer bevægeligheden yderligere.

Slidgigt er i en vis grad arvelig, men herudover er der flere forhold, som kan medvirke til dets udvikling. Man skelner således mellem to typer slidgigt:

• en type, hvis årsag man ikke kender
• en type, hvor man er i stand til at identificere en eller flere medvirkende faktorer.

Årsager til udvikling af slidgigt kan være:

• Meniskskader og skade på korsbåndene. Begge medfører en øget risiko for udvikling af slidgigt i knæene
• Knoglebrud gennem eller i nærheden af led
• Deforme led
• Hårdt fysisk arbejde
• Overvægt
• Leddegigt
• Medfødte led lidelser

Symptomer på slidgigt

• Smerter omkring leddet, som i starten kun provokeres ved igangsætning - det vil sige, når leddet efter en pause skal til at bruges igen. Efterhånden opstår der desuden smerter ved belastning, og til sidst også i hvile
• Udstrålende smerte væk fra leddet
• Stivhed i leddet og i vævene omkring leddet
• Hævelse af leddet, særligt i forbindelse med belastninger
• Skuren og knasen af leddet
• Misdannelse af leddet
• Nedsat bevægelighed af leddet
• Svind af muskelfylde og kraft omkring leddet

Hvad kan man selv gøre

• Hold dig i form gennem almindelig motion
• Vælg en motionsform, som ikke belaster dit gigtplagede led. Har du for eksempel slidgigt i et vægtbærende led, som knæet eller hoften, bør du vælge cykling eller svømning (dog ikke brystsvømning ved slidgigt i knæet). Det er sportsgrene, som er mindre belastende end løb eller gang
• Undgå eller bekæmp overvægt
• Vær opmærksom på de forhold, som er forbundet med en øget risiko for slidgigt. Har du for eksempel haft en skade på korsbåndet, bør du holde dig fra sportsgrene, som belaster knæet som fx fodbold, håndbold og slalomski
• Sørg for at styrke musklerne omkring det gigtramte led, uden at belaste leddet. Det kan foregå gennem superviseret træning hos en fysioterapeut eller ved træning i bassin. Når du er fortrolig med øvelserne, kan du fortsætte med dem selv
• Hold leddet varmt med brug af termobandager eller kameluldsvarmer på de led, hvor det er muligt
• Brug sko med god stødabsorption, eller stødabsorberende indlæg, hvis du har slidgigt i et vægtbærende led. Indlæggene kan mindske belastningen af leddet med op til 40%
• Anvend stok, hvis du har gigt i knæ eller hofte, det aflaster leddet. Stokken skal bruges i hånden på den raske side, og være netop så lang, at den støder mod jorden, når den holdes med albuen let bøjet
• Brug redskaber med et stort greb, hvis du har slidgigt i hænderne
• Brug produkter indeholdende ingefær eller hyben, som har vist sig at have en gavnlig effekt ved slidgigt

Diagnose

Diagnosen slidgigt stilles oftest ved den lægelige undersøgelse. Dette skyldes, at man gennem forskning, har været i stand til at finde frem til en række tegn, som kan afsløres ved den lægelige undersøgelse, og som kan bruges til at fastsætte diagnosen slidgigt. Man er derfor blevet mere tilbageholdende med at anvende røntgen billeder, dels fordi undersøgelserne anvender røntgen stråler som kan være skadelige, og dels fordi der er dårlig sammenhæng mellem smerternes omfang og slidgigtens sværhedsgrad på røntgenbilledet. Det vil sige, at man godt kan være meget plaget af smerter uden, at slidgigten nødvendigvis er særlig udbredt. I mange tilfælde bestilles således udelukkende røntgen billede i tilfælde af operation.

Behandling af slidgigt

Behandlingsstrategien afhænger af smerternes omfang, og ikke af slidgigtens sværhedsgrad på røntgenbilledet.

• Glukosamin 1500 mg dagligt
• Smertedæmpende medicin: først paracetamol, op til 1g x 4. Er det ikke nok kan suppleres med kodein eller tramadol. I tilfælde af svære smerter anvendes morfinlignende præparater, enten i form af tabletter eller plastre
• Inflammationsdæmpende medicin, de såkaldte gigttabletter, kan bruges i de tilfælde, hvor smerterne blusser op
• Er leddet hævet, kan det tømmes for væske. Derefter indsprøjtes en lille mængde binyrebarkhormon for at modvirke, at væsken gendanner sig
• Slidgigt i tommel og storetå kan opereres med eller uden indsættelse af proteser
• Slidgigt i fingrene kan opereres med indsættelse af proteser
• Mellemsvær slidgigt i knæet hos personer over 60 år kan man forsøge at behandle med indsprøjtning af hyaluronat, som er en geléagtig væske, der "smører leddet"
• Ved slidgigt i knæet kan en kikkertundersøgelse, med grundig gennemskylning og udglatning af den flossede brusk, medføre smertelindring i nogle måneder
• I lettere tilfælde af slidgigt i det ene af knæets 2 kamre, kan fjernes en lille kile i knoglen. Således, at det syge ledkammer aflastes, og vægten fortrinsvis overføres til det raske ledkammer
• I sværere tilfælde af slidgigt i det ene af knæets 2 kamre, kan der indsættes en protese i det ene ledkammer
• I lettere tilfælde af slidgigt i hoften hos yngre mennesker, kan der foretages en gennemskæring af knoglen nedenfor lårbenshalsen
• Hvis man har smerter dag og nat, både i hvile, ved igangsætning eller belastning, og de ikke-kirurgiske behandlingstiltag har været virkningsløse, må man overveje, at indsætte protese i de led, hvor det er muligt, fortrinsvis hofte, knæ, skulder og fingre. De øvrige led kan gøres stive, hvilket medfører lindring

Forløb

Slidgigt udvikler sig over år. Tilstanden er vekslende med gode og dårlige perioder.

Hvis du vil vide mere

Find supplerende Informationer hos Gigtforeningen.