Vejrtrækningspauser (apnø) under søvn kan skyldes problemer med styring af vejrtrækningen eller tillukning af luftvejen under søvn. Af disse er obstruktiv søvnapnø syndrom (OSAS) den hyppigste. Obstruktiv betyder, at luftvejen lukkes til under søvn.

OSAS er en sygdom der skyldes, at den øvre luftvej falder helt eller delvis sammen under søvn. Vejrtrækningen genvindes under en kortvarig opvågnen. Under fortsat søvn tillukkes luftvejen igen, og ny apnø opstår.

Apnøerne er oftest af varighed mellem 10-60 sekunder eller længere. Der kan let opstå mere end 400 apnøer per nat.

Forstyrrelserne af søvnen medfører nedsat søvnkvalitet og udtalt dagtræthed med søvnanfald. Apnøerne medfører fald i iltindhold i blodet og ændringer i hjertets og hjernens blodtryksforhold. Konsekvenserne af søvnapnø er derfor:

• Dagtræthed og søvnanfald.
• Mentale forstyrrelser.
• Sociale, familiære og erhvervsmæssige problemer.
• Øget trafikrisiko med ulykker.
• Ændringer i natlig hormonproduktion fx nedsat væksthormon.
• Hos børn irritabilitet og nedsat vækst.
• Øget risiko for hjerte-karsygdomme (forhøjet blodtryk og blodprop i hjertet) samt slagtilfælde.

Søvnapnø er derfor forbundet med sygelighed og sundhedsomkostninger.

Andre sygdomme der kan ligne OSAS - først og fremmest med dagtræthed, og forstyrrelser af søvnen er:

• Narkolepsi (en sygdom med søvnanfald, anfald med tab af muskelstyrken (kataplektiske anfald), øget drømmeaktivitet).
• Rastløse ben og urolige ben under søvn.
• Natlige epileptiske anfald.
• Lungesygdomme med forværring under søvn: kronisk bronkitis, astmatisk bronkitis og astma.
• Neurologiske sygdomme hos børn og voksne medførende forstyrrelser i styring af vejrtrækningen under søvn.
• Andre medicinske og psykiatriske sygdomme.

Hyppighed

• Snorken, som et af de almindelige symptomer på søvnapnø, forekommer hos over 20% af befolkningen, men kun en mindre del har obstruktiv søvnapnø
• Søvnapnø forekommer hos børn som voksne. Cirka 2-4% af mænd og 1-2% af kvinder har obstruktiv (tilstoppet) søvnapnø
• Forekomsten af søvnapnø stiger med alderen.

Årsager til søvnapnø

Årsagerne til søvnapnø er betinget af årsager som:

• Overvægt
• Lokaliserede forandringer i den øvre luftvej såsom forstørrede mandler og polypper (især hos børn).
• Forsnævringer i næsen eller i svælget på grund af tungen, den bløde gane etc.
• Sygdomme i hjerne (fx slagtilfælde, ved skader i rygmarven eller sygdomme i muskler som fx muskelsvind).
• Nedsat stofskifte (myxødem) eller overforbrug af anabole steroider eller væksthormon.
• Alkohol og sovemedicin kan forværre obstruktiv (tilstoppet) søvnapnø.

Symptomer på søvnapnø

De hyppigste symptomer på obstruktiv (tilstoppet) søvnapnø er:

• Snorken med vejrtrækningspauser.
• Træthed og søvnanfald om dagen, ofte i situationer hvor man ikke ønsker at falde i søvn (teater, møder, trafik m.v.).
• Uforklarlig opvågnen.
• Øget tilbøjelighed til at skulle lade vandet om natten.
• Moderat koncentrations- og hukommelsesbesvær.

Sjældnere:

• Irritabilitet, forstemthed.
• Potensforstyrrelser.
• Smerter i toppen af maven under søvn.

Hvad kan man selv gøre?

Der er en række råd, som kan lette livet for personer med søvnapnø:

• Cirka halvdelen af personer med obstruktiv søvnapnø er overvægtige. Vægtreduktion kan bedre søvnapnø hos overvægtige
• Dyrk regelmæssig motion. Dyrk dog ikke sport lige før sengetid. Dette nedsætter søvnkvaliteten
• Undgå alkohol før sengetid
• Sovemidler kan forværre søvnapnø og bør ikke tages
• Rygning øger risikoen for andre hjerte-kar sygdomme og bør undgås.
• Passiv rygning er forbundet med snorken, søvnapnø og andre vejrtrækningsforstyrrelser hos børn. Børn bør derfor ikke udsættes for passiv rygning.

Undersøgelse

Ved mistanke om søvnapnø henvises til søvnlaboratorium eller afdelinger, der har mulighed for at foretage undersøgelser under søvn. Det drejer sig om visse neurologiske, otologiske, lungemedicinske, anæstesiologiske eller klinisk neurofysiologiske afdelinger. Søvn, vejrtrækning og hjerte-forhold undersøges om natten. Undersøgelserne foretages under indlæggelse eller hjemme med ambulant udstyr.

Herudover foretages vurdering af årsager til tilstanden med blodprøver og lægeundersøgelse. Andre sygdomme søges også afklaret.

Forløb

Snorkere har øget risiko for at udvikle OSAS især ved vægtstigning. Ofte vil etableret OSAS fortsætte i mange år ubehandlet, og kun en mindre del forsvinder af sig selv. Dette gælder især overvægtige personer, der taber sig.

Mange mennesker med søvnapnø lever med tilstanden i årevis. De kompenserer herfor med dagsøvn, når det er belejligt og kører tidvis ind under bilkørsel for at tage en lur.

Der er sammenhæng mellem OSAS, hjerte-kar sygdomme og apopleksi. Behandling af OSAS kan undertiden bedre de øvrige tilstande.

Behandling af søvnapnø

Almindelig snorken uden tegn til søvnapnø og uden væsentlige dagsymptomer skal almindeligvis ikke behandles. I nogle udvalgte tilfælde af snorken med ingen eller beskeden søvnapnø kan der eventuelt foretages kirurgisk indgreb fx på den bløde gane eller korrektion af forsnævringer i næsen.

Børn med svær snorken eller søvnapnø kan behandles med fjernelse af mandler eller polypper.

Den mest anvendte behandling af især voksne med OSAS er i dag CPAP (continuous positive airway pressure), der er overtryksbehandling givet på en ansigtsmaske dækkende næsen. Behandlingen medfører ophævelse af vejrtrækningspauserne, normalisering af søvnen og bedring af dagfunktionen. Behandlingen accepteres af cirka ¾. Bivirkningerne er først og fremmest gener ved masken, tåreflåd, tørre slimhinder.

Andre behandlingsmuligheder omfatter blandt andet tandskinner, men kun få kan acceptere disse.

Hvis du vil vide mere

For supplerende information: Dansk Søvn-Apnø-Forening Dansk Narkolepsiforening.