Søvnbesvær defineres som tilstande, hvor man har vanskelighed med at falde i søvn, sove igennem, eller at man vågner for tidligt, og hvor søvnbesværet er forbundet med udtalte dagsymptomer f.eks. i form af dagtræthed.

Søvnbesvær er blandt de hyppigste og mest generende symptomer, der rammer befolkningen som helhed og er en væsentlig årsag til kontakt med især den praktiserende læge. Afhængig af varighed kan man dele søvnbesvær i:

• forbigående søvnbesvær af dages varighed
• korterevarende søvnbesvær af få ugers varighed
• kronisk søvnbesvær som er af måneder til års varighed

Søvnbesvær kan medføre nedsat funktion om dagen fx i form af træthed, og er blandt andet forbundet med sygelighed og sundhedsomkostninger.

Den internationale sygdomsklassifikation inddeler søvnbesvær i flere undertyper herunder søvnbe-svær der opstår uden åbenlys årsag (primær insomnier) og søvnbesvær der opstår som sammen med eller som konsekvens af psykiatrisk, medicinsk eller anden søvnsygdom.

Hyppighed

Søvnbesvær er umådeligt almindeligt. Stort set alle mennesker vil en eller flere gange i løbet af livet opleve akut eller korterevarende søvnbesvær betinget af stress-tilstande, skift i sengemiljø, støj eller andre årsager.

• Søvnbesvær stiger med alderen, og kvinder har det mere end mænd.
• Mellem 10-20% generes af kronisk søvnbesvær.
• Cirka hver 10. voksen anvender ofte sovemedicin om natten.
• Søvnbesvær kan opstå i barndommen og undertiden fortsætte til voksenalderen.

Årsager til søvnbesvær

Årsagerne til forbigående eller korterevarende søvnbesvær er ofte velkendte og er betinget af ydre årsager som:

• Stress
• Andet sengemiljø
• Indlæggelse på hospital
• Følelsesmæssige forhold
• Sociale eller erhvervsbetingede forhold fx skiftehold, kollegiale problemer eller andet
• Akut sygdom kan også give søvnbesvær

Ved kronisk søvnbesvær bør der overvejes andre årsager. Ofte er der tale om en personlig opfattelse af søvnbesvær, uden at man kan finde nogen umiddelbar årsag.

Andre faktorer der kan give søvnbesvær:

• Uhensigtsmæssige søvnvaner
• Indtagelse af større måltider, kaffe, te, alkohol og rygning før sengetid kan give søvnbesvær

Søvnbesvær kan også ses ved forskellige typer af sygdomme:

• Psykiatrisk sygdom som depression, angst eller mani.
• Sjældnere årsager omfatter smerter på grund af fx bindevævs-, led- og rygsygdomme.
• Medicinske sygdomme fx hjerte- og lungesygdomme, ved forhøjet stofskifte m.v.
• Pause i vejrtrækningen imens man sover (søvnapnø).
• Rastløse ben og visse neurologiske sygdomme fx demens og Parkinsons sygdom.
• Hos ældre kan natlig vandladning genere søvnen betydeligt.
• Alkohol- og stofmisbrug samt vedvarende brug af sovemidler kan give kronisk søvnbesvær især i forbindelse med forsøg på ophør af disse.
• Medicin som prednisolon, vanddrivende medicin, midler mod kræft og visse typer blodtryksnedsættende medicin kan give søvnbesvær.

Symptomer på søvnbesvær

De hyppigste symptomer på søvnbesvær omfatter:

• Besvær med at falde i søvn
• Problemer med at sove igennem
• Man vågner tidligt om morgenen
• Fornemmelse af utilstrækkelig søvn.

Følgende symptomer er ofte forbundet med søvnbesvær:

• Træthed om dagen
• Koncentrations- og hukommelsesbesvær
• Tristhed og depression
• Muskelømhed.

Hvad kan man selv gøre?

Der er en række råd, som kan lette livet for personer med søvnbesvær:

• De fleste tilfælde af forbigående søvnbesvær går over af sig selv, og det er sjældent nødvendigt at behandle med fx medicin i form af sovemidler.
• Vælg sund og regelmæssig levevis.
• Gå i seng og stå op på regelmæssige tider.
• Undgå større måltider, te, kaffe, rygning og alkohol før sengetid.
• Dyrk regelmæssig motion. Dyrk dog ikke sport lige før sengetid. Dette aktiverer.
• Sørg for et roligt sengemiljø, ikke for varmt eller for koldt.
• Undgå vedvarende brug af sovemedicin, medmindre du har diskuteret dette med din læge.

Undersøgelse

Som hovedregel er der ikke behov for mere omfattende undersøgelser af personer med søvnbesvær. Der er sjældent grund til at foretage søvnundersøgelse ved søvnlaboratorier, da søvnen ofte er normal, eller fordi der tit er en relativ åbenlys årsag til søvnbesværet. Imidlertid er der visse personer, der med fordel kan undersøges ved søvnlaboratorier. Det drejer sig blandt andet om personer med:

• Pauser i vejrtrækningen imens man sover (søvnapnø)
• Natlige anfald for eksempel mistanke om epilepsi
• Natlige kramper i benene.

Forløb

De fleste bliver spontant bedre uden, der er gjort noget. Det er især tilfældet for den kortvarige søvnbesvær, som oftest har en åbenlys årsag og sjældent kræver behandling.

Imidlertid bliver nogle af disse tilfælde kroniske. Der er mange årsager til dette. Angst, nervøsitet og forventning om manglende søvn i forbindelse med indsovning kan efterhånden medføre en vedvarende fornemmelse af søvnproblemer.

Hvis man har taget sovemidler hver dag i mere end 4-6 uger, kan det være svært at holde op igen.

Det skyldes, at man kan blive tilvænnet til sovemidlet, det kalder man også for tilbageslagseffekten. Hvis man har en psykiatrisk eller medicinsk sygdom, tager anden medicin, har smerter eller eventuelt misbrug, kan det også påvirke forløbet.

Behandling af søvnbesvær

Som anført ovenfor er det kun en mindre del af tilfældene med søvnbesvær, der skal behandles. Årsagen til søvnbesvær bør findes, og eventuel tilgrundliggende årsag bør behandles, uansat om det skyldes psykiatriske årsager, smerter, natlig vandladning eller andre sygdomme.

Smerter kan eventuelt behandles med smertestillende medicin ved sengetid.

Eventuel hjerte- eller lungesygdomme som kronisk bronkitis med natlig hoste, sen indtagelse af fx prednisolon eller vanddrivende medicin kan behandles ved ændring af medicinindtagelse.

Det er oftest værdifuldt at gennemgå søvnrutiner (søvnvaner, motion, alkohol, rygning, kost, stress). Alkohol har en meget negativ indflydelse på søvnen, motion er generelt gavnlig men uheldig lige før søvn, større måltider og fede og saltholdige ting bør undgås før sengetid etc.

I visse tilfælde kan man anvende sovemidler. Det drejer sig blandt andet om:

• Specielle forhold ved forbigående søvnbesvær, fx ved sociale eller følelsesmæssigt belastende begivenheder, ved erhvervsmæssige forhold hvor søvnen kortvarigt stabiliseres, ved hospitalsindlæggelse, svær sygdom m.v.
• Visse tilfælde af skiftehold og tidszoneskift (jet lag - går normalt over spontant).
• Visse tilfælde for at bryde et kronisk søvnbesvær.
• Ved psykiske sygdomme i den akutte fase.

Der er forskel på sovemidler. Generelt kan sovemidler medføre tilvænning. Tilvænningen varierer fra person til person kan være mere eller mindre udtalt. For at undgå tilvænning til sovemidler anbefales almindeligvis:

• Anvend lavest mulige dosis.
• Anvend kortest mulige behandlingsvarighed.
• Anvend lægemidler med kort eller middelkort udskillelses tid fx clomethiazol, zaloplon, zolpidem, zopiclon
• Tal med din læge herom.

For supplerende information: Dansk søvnapnøforening, Dansk Narkolepsiforening