Der findes mange forskellige arter af stafylokokbakterier. En del af disse findes naturligt på hud og slimhinder, og er derved med til at sikre, at hud og slimhinder beskyttes mod mere skadelige bakterier. Det gælder for eksempel de almindelige hudstafylokokker (Staphylococcus epidermidis, såkaldte hvide stafylokokker), som man oftest lever fredeligt sammen med. Denne bakterie er kun årsag til sygdom hos svækkede personer, der er indlagt på hospital.

Såkaldte gule stafylokokker (Staphylococcus aureus) kan derimod være årsag til en lang række af forskellige sygdomme, fra små bylder på huden til den alvorlige og livstruende hjerteklapbetændelse. Det er de gule stafylokokker, der vil blive omtalt i denne artikel.

Hyppighed

Omkring en ud af 10 danskere er til stadighed bærere af gule stafylokokker, hvilket betyder, at de har bakterien på huden og i næsen. De fleste af disse bærere er raske, og har ikke symptomer på stafylokoksygdom.

Den resterende del af befolkningen har gule stafylokokker på huden og i næsen i kortere perioder, og næsten alle danskere har, på et eller andet tidspunkt i deres liv, haft bylder på grund af stafylokokbakterier. Gule stafylokokker er den mest almindelige årsag til infektion i sår efter en operation. Heldigvis er det relativt sjældent, at der er alvorlige komplikationer i forbindelse med en infektion med stafylokokker.

Inden for de seneste år har man i Danmark set en øget forekomst af gule stafylokokker, der er modstandsdygtige over for mange af de antibiotika, der sædvanligvis anvendes til behandling (kaldes MRSA = methicillinresistente stafylokokker). Man frygter at disse MRSA fremover vil kunne blive et problem for hospitalsindlagte patienter

Årsager til stafylokokker

Stafylokokker forårsager sygdom på to forskellige måder:

• Ved at fremkalde betændelse og ødelæggelse af vævet lokalt på det sted, hvor bakterien findes. Det er mekanismen ved bylder og sårinfektioner, samt ved hjerteklapbetændelse, ledbetændelse og knoglebetændelse.
• Ved dannelse af giftstoffer (toksiner) lokalt på det sted, hvor bakterien findes. Det kan være uden for kroppen i fx madvarer, eller i kroppen på hud og slimhinder. Giftstofferne spredes med blodet, hvorefter de kan forårsage symptomer fra en lang række forskellige organer. Det afhænger af, hvilket giftstof den pågældende bakterie laver. Eksempler på sygdomme, der skyldes toksiner, er stafylokok madforgiftning, hvor giftstoffet dannes uden for kroppen, og såkaldt toksisk shocksyndrom, hvor giftstoffet dannes i kroppen. De to giftstoffer er forskellige og giver en henholdsvis mild og alvorlig sygdom.

Stafylokokker smitter ved direkte kontakt. Det er en af grundene til, at man på især sygehuse skal holde en god hygiejnisk standard. Ved at vaske hænder kan man forhindre, at læger og andet hospitalspersonale fører bakterier fra en patient til en anden.

En hel og intakt hud er, hos det enkelte menneske, et effektivt forsvarsværk mod at få stafylokoksygdom, idet bakterien ikke kan trænge gennem en normal hud. Der er derimod risiko for, at bakterien trænger gennem huden, hvis man har eksem, små sår eller et operationssår. I forbindelse med indlæggelse på hospital, får man somme tider lagt en kanyle gennem huden (drop), hvilket også øger risikoen for, at bakterien trænger ind i huden. Der er en mindre risiko for, at bakterien trænger ind i blodet, og breder sig til de indre organer.

Symptomer på stafylokokker

Symptomer ved stafylokoksygdom kan være meget forskellige, afhængig af sygdommen, og om det er en sygdom, der er fremkaldt af giftstoffer:

• Hudinfektion: Typiske symptomer er rødme, varme, ømhed og hævelse. Der behøver ikke at være feber.
• Infektion i indre organer (fx knogler og hjerteklapper): Afhænger af, hvor infektionen sidder. Typisk feber og træthed gennem dage eller uger.
• Madforgiftning: Kvalme, opkastninger og mavesmerter. Ofte også kortvarig diarre. Starter få timer efter indtagelse af måltidet.
• Toksisk shocksyndrom: Høj feber, sløvhed og hududslæt. I forløbet kan ses påvirkning af hjerte, lunger, nyrer og lever.

Hvad kan man selv gøre?

Madforgiftning skyldes typisk, at bakterierne formerer sig i varm mad, mens dette står ved stuetemperatur. I den lune mad formerer bakterierne sig hurtigt, og danner giftstoffer. Når maden senere spises, vil den indeholde store mængder af giftstoffer. Disse ødelægges kun meget langsomt ved opvarmning/kogning, så:

Madforgiftning med stafylokokker forebygges bedst ved:

• God hygiejne ved madlavning (håndvask)
• Hurtig afkøling af varm mad
  

Toksisk shocksyndrom skyldes, at bakterien får mulighed for at formere sig livligt i kroppen, og da bakterien foretrækker lune og fugtige omgivelser, så sker det oftest i nærheden af slimhinder. Oprindelig blev sygdommen da også kaldt "tamponsyge", fordi de første tilfælde blev set hos unge kvinder, der anvendte tamponer.

• Toksisk shocksyndrom forebygges bedst ved hyppig skift af tamponer, og god håndhygiejne.

Hudinfektioner kan først og fremmest forebygges ved hjælp af en god hygiejne. I nogle tilfælde er dette dog ikke tilstrækkeligt. Man ser ikke sjældent personer, eller endda hele familier, hvor alle er bærere af gule stafylokokker. De har problemer med gentagne hudinfektioner, selvom hygiejnen i familien er god.

Undersøgelse

Diagnosen stafylokokinfektion stilles ved at tage en prøve fra det område, hvor infektionen sidder, fx fra en byld eller et sår i huden. Påvisning af såkaldt bærertilstand (dvs. infektion uden sygdom) sker bedst ved at tage prøver fra både hud og næseslimhinde.

Forløb

De fleste stafylokokinfektioner går over af sig selv - uden behandling. Dybtliggende infektioner, der rammer knogler eller hjerteklapper er alvorlige, og uden behandling vil det ofte ende med, at man dør af sygdommen. Med den rette behandling vil de fleste blive raske.

Madforgiftning er ubehagelig, men ufarlig. Toksisk shocksyndrom er en alvorlig sygdom, men hvis man får den rette behandling, så er dødsfald yderst sjældne.

Behandling af stafylokokker

Hos personer eller familier, hvor der er problemer med gentagne stafylokokinfektion på trods af god hygiejne er det nødvendigt at udrydde bakterien hos alle familiemedlemmer. Det kan være en omstændelig sag, der kan kræve flere behandlingsforsøg, men sædvanligvis lykkes det at komme af med bakterien.. Det kan ikke gøres med antibiotika alene, men kræver, at hele familien følger et skema (i et par uger), der fastlægges i samarbejde med læge eller sygeplejerske:

• Daglig helkropsvask med stafylokokdræbende sæbe
• Daglig indsmøring i næsen med antibiotikum eller creme med chlorhexidin
• Kogevask af sengetøj og andet tøj

Store bylder behandles ved, at lægen tømmer bylden for betændelse gennem en kanyle, eller ved en mindre operation i lokalbedøvelser. Ved store bylder kan det være nødvendigt med hospitalsindlæggelse, og med antibiotikabehandling.

Infektioner i de indre organer behandles med antibiotika i mange uger, og undertiden i mange måneder. I starten gives behandlingen direkte i en blodåre under hospitalsindlæggelse. Når infektionen er i ro, kan det blive nødvendigt at erstatte det ødelagte væv med kunstige erstatninger.