De sener, som gør os i stand til at strække håndleddet og fingrene, udspringer fra ydersiden af et lille fremspring på albuens yderside. Efter et langt forløb på underarmen hæfter senerne på bagsiden af håndleddet og hånden. Tennisalbue er en overbelastningsskade af senernes udspring på albuens yderside.

Hyppighed

På trods af navnet ses tennisalbuen først og fremmest hos ikke-idrætsudøvere. Lidelsen er hyppig i erhverv, som indebærer ensidige gentagne bevægelser eller kraftbetonede stræk af håndleddet. Den ses derfor ofte hos håndværkere og sekretærer.

I sportssammenhæng er det særligt ketsjer- og golfspillere, der får lidelsen. Tennisspillere over 40 år, som spiller over 3 timer om ugen, er særligt udsatte. Kvinder rammes lige så hyppigt som mænd.

Årsager til tennisalbue

Hvis man udfører hyppige og kraftfulde bagudbøjninger af håndleddet, eller gentagne indad- og udaddrejende bevægelser af albuen (pronation-supination) kan det medføre overbelastning af håndleddets strækkeseners udspring på albuens yderside, med små bristninger og steril betændelse (inflammation) af disse strukturer til følge.

I tennis opstår tilstanden ofte som følge af øget eller ændret belastning, og ofte i forbindelse med serven eller baghåndsslaget. For hård opstrengning, for stort ketsjergreb og brug af ketsjere med overvægt i ketsjerhovedet øger risikoen for tennisalbue.

Symptomer på tennisalbue

• Smerter lokaliserede til ydersiden af albuen, med udstråling både til ydersiden af underarmen mod håndleddet, og op mod overarmen.
• Der er ofte en fornemmelse af stivhed af albuen om morgenen, men egentlige hvilesmerter, det vil sige smerter, som er til stede uden at armen er blevet belastet, er sjældne.
• Smerten fremkaldes ved selv minimal stræk af håndleddet, for eksempel ved løft af en kaffekop. Det er et symptom som angelsakserne har benævnt "coffee cup sign".

Hvad kan man selv gøre ved tennisalbue?

• Tennisalbue er en overbelastningsskade. Det første trin i behandlingen er at mindske belastningen. Man skal, så vidt muligt, undgå alle tiltag, som indebærer stræk af håndleddet, særligt med belastning.

Det er vanskeligt at efterleve dette, da vi i det daglige løfter alle lettere genstande ved først at gribe dem, og dernæst holde dem, netop med stræk af håndleddet. Prøv i stedet at løfte/bære med albuen drejet udad (tommelen peger væk fra kroppen), og håndfladen vendende fremad eller opad. Det føles unaturligt, men det bidrager til at aflaste albuens yderside.

• Hold pause fra de belastninger, som har fremkaldt skaden i 1-2 uger.
• Brug tennisalbue-bandage, når du vender tilbage til dit arbejde eller genoptager din sport.
• Så snart tilstanden tillader det, skal der påbegyndes et optræningsprogram, bestående af både styrke-, udholdenheds- og udspændingsøvelser. Det er vigtigt at blive klar over at det tager tid at styrke senerne, og at øvelserne derfor skal udføres mindst 3 gange om ugen og mindst i 3-6 måneder før man kan forvente tilstrækkelig effekt.

Dette er vigtigt, både i behandlings- og i forebyggelses øjemed. Overbelastningsskaden er jo opstået fordi senerne ikke var rustet til at magte den belastning, de blev udsat for. Vender man bare tilbage til samme belastninger, uden at have styrket senerne, er det kun et spørgsmål om tid, før generne blusser op igen.

Der findes flere forskellige optræningsprogrammer. Det vigtigste er, at man bliver ordentligt instrueret i et af dem af ens læge eller en fysioterapeut, og at man derefter udfører dem regelmæssigt. Nyere forskning tyder på at tung træning, det vil sige træning med 3 serier af 8-12 gentagelser med den tungeste vægt man kan magte, har god effekt.

• Hvis ens gener er opstået som følge af ens arbejde, skal man betragte sin indsats på arbejdet som en sportspræstation. Brug derfor tid til at varme muskler og sener op, og til at udføre udspændingsøvelser flere gange dagligt.
• Tennisspillere skal helst bruge en ketsjer med stort hoved, hvor vægten er jævnligt fordelt, det vil sige, hvor ketsjeren ikke er tungest i hovedet, og hvor grebet er stort nok. Der kan være gavnlig effekt af brug af antivibrations clips.

Diagnose

Diagnosen afhænger af sygehistorien, samt den lægelige undersøgelse. Man undersøger, om der er ømhed over håndleddets strækkeseners udspring på albuens yderside og smerter ved bagudbøjning af håndleddet mod modstand.

Ved ultralydsskanning er det muligt at se den sterile betændelse i form af fortykket seneudspring. Røntgen kan, i denne sammenhæng, kun bruges til at udelukke andre årsager til smerter, der går ud fra albuen.

Behandling af tennisalbue

Optræning er vigtigst. Det er nemlig den behandlingsform som har bedst effekt på længere sigt. Men hvis man på grund af smerter ikke er i stand til at træne kan der suppleres med:

• Medicin, der virker dæmpende på inflammation (de såkaldte gigttabletter) i 1-2 uger. Dette vil i mange tilfælde give væsentlig bedring, og eventuelt symptomfrihed
• Eventuelt enkelte lokale indsprøjtninger med binyrebarkhormon ved svære tilfælde eller tilfælde, der er vanskelige at behandle. Både efter indtagelse af inflammationsdæmpende medicin, og indsprøjtning med binyrebarkhormon er det vigtigt at aflaste senerne, da skaden ellers kan forværres uden at du mærker det, på grund af medicinens smertelindrende virkning
• Har ovenstående tiltag, kombineret med optræning af senerne, ikke medført et tilfredsstillende resultat i løbet af 3 måneder, kan der foretages operation. Ved operationen løsnes senetilhæftningen fra knoglefremspringet, hvilket medfører en aflastning af området.

Forløb

I almindelighed er prognosen god, og op til 90% helbredes uden operation. Det er dog vigtigt at vide, at smerterne kan bestå længe, fra få uger helt op til 2 år!