Testikelkræft er en relativ sjælden kræftsygdom, men dog den hyppigst forekommende hos yngre mænd.

Mere end 90% af de kræfttilfælde der opstår i testiklen udgår fra tidlige stadier af sædcellerne. Den hyppigste form for testikelkræft kaldes derfor også for en germinativ tumor.

Man har i mange år været klar over at de fleste, hvis ikke alle, tilfælde af germinative tumorer udvikler sig fra forstadier til testikelkræft, også kaldet carcinoma in situ (CIS). Disse forstadier kan ses allerede hos fostre.

Hyppighed

Hyppigheden af testikelkræft er stigende, og Danmark er et af de steder med den højeste forekomst i verden.

Mellem 280 og 300 mænd får hvert år stillet diagnosen testikelkræft i Danmark. Testikelkræft kan ses i alle aldersgrupper, men forekommer hyppigst i aldersgruppen fra 15 til 35 år.

Risikofaktorer

Den egentlige årsag til testikelkræft er ukendt, men forskellige faktorer er knyttet til en øget forekomst af sygdommen.

Tidligere testikelkræft

Har man haft testikelkræft en gang, er der ca. 2% risiko for at man vil udvikle en sekundær cancer i den modsidige testikel. For mænd med sygdom lokaliseret til den ene testikel, og som ikke har modtaget behandling udover fjernelse af testiklen, er risikoen lidt større, nemlig 5%.

Manglende nedsynkning af en testikel

Mænd hvor en testikler ikke er gledet ned i pungen har 4-5 gange øget risiko for udvikling af testikelkræft og risikoen er større ved manglende nedsynkning af begge testikler. Omkring 8-9% af patienter med testikelkræft vil have en sygdomshistorie med manglende nedsynkning af en eller begge testikler.

Genetiske sygdomme

Mænd med Klinefelters og Downs syndrom, har øget risiko for udvikling af germinalcelle tumorer.

Familiær forekomst

En ophobning af testikelkræft ses i enkelte familier.

Miljø

Forskellige former for arbejde, med udsættelse for giftige stoffer, er nævnt i forbindelse med udviklingen af testikelkræft. Udsættelse for høje koncentrationer af kvindeligt kønshormon i fostertilværelsen, kan hænge sammen med både udviklingen af testikelkræft og forskellige misdannelser af kønsorganerne og nedsat frugtbarhed.

Symptomer på testikelkræft

Tidlige symptomer:

• Smertefuld hævelse
• Forstørrelse af testiklen.

Nogle oplever at smerten starter meget akut. I andre tilfælde, mærkes testiklen knudret eller føles mere fast end normalt. Enkelte kan opleve brystspænding eller ømhed af brystet som det væsentligste symptom.

Symptomer på spredning af sygdommen kan ofte være:

• Rygsmerter, som kan være ganske betydelige
• Forstørrede kirtler på halsen
• Kortåndethed
• Brystsmerter
• Ophost af blodigt slim.

Vægttab er ikke særlig hyppigt.

Lidt over halvdelen af patienterne vil på diagnosetidspunktet have sygdom udelukkende lokaliseret til testiklen.

Hvad kan man selv gøre

Undersøgelse af testiklerne regelmæssigt, fx i forbindelse med badning, er en god måde at blive fortrolig med ens testikler på og dermed også at kunne spore evt. forandringer.

Undersøgelser

Ofte er det lokale symptomer fra testiklen, der bringer personen til læge. Mistænker lægen testikelkræft, vil man blive henvist til nærmere undersøgelse på hospital.

Ultralydsscanning

UL-scanning af testiklerne vil ofte blive foretaget, for at se om der er forandringer.

Røntgen af lungerne

Hvis der er påvist testikelkræft, tages røntgen af lungerne for at be- eller afkræfte spredning af sygdommen til lungevævet.

CT-scanning

Er der konstateret testikelkræft, foretages der CT-scanning af maven for at afklare, om der er forstørrede lymfeknuder, som kan tyde på spredning af sygdommen.

CT-scanning bruges også ved den efterfølgende kontrol, for at se om der er tilbagefald af sygdommen.

Tumormarkører

Testikelkræft er en af de få kræftsygdomme, hvor man ved hjælp af blodprøver kan konstatere en spredning af sygdommen. Der måles 2 forskellige tumormarkører i blodet, alfa-føtoprotein og human choriogonadotropin, forkortet til henholdsvis AFP og HCG.

Hos en del vil en eller begge af disse 2 værdier være forhøjet inden fjernelse af den syge testikel. Falder værdierne ikke til normalt niveau, efter at den syge testikel er fjernet, betyder det, at sygdommen har spredt sig, selv om man ikke kan konstatere dette ved røntgenundersøgelser. Det samme gør sig gældende, hvis værdierne begynder at stige i efterforløbet.

Forløb

Testikelkræft kan deles op i to undergrupper, seminomer og non-seminomer. Non-seminomer ses ofte hos de yngre patienter og har tendens til at sprede sig hurtigere end seminomerne.

Ved testikelkræft taler man om forskellige stadier ligesom ved mange andre kræftsygdomme.

• Ved stadium I sygdom, er kræften lokaliseret til en eller begge testikler.
• Ved stadium II sygdom, er der spredning til lymfekirtler på bageste bugvæg.
• Ved stadium III sygdom, er der spredning til lymfekirtler over mellemgulvet eller fx. til lunger eller andre organer.

Har sygdommen spredt sig (stadium II og III), er stadiet dog ikke så væsentligt. Prognosen afhænger af, hvor høje tumormarkørerne er, og til hvilke organer testikelkræften har spredt sig.

Ved spredning af sygdommen, taler man derfor om en god, intermediær og dårlig prognostisk gruppe.

Den gode prognostiske gruppe er kendetegnet ved, at tumormarkørerne er lave, og 5-års overlevelsen for denne gruppe ligger på mellem 86 og 92%.

For den intermediære gruppe gælder det, at tumormarkørerne er noget højere, og hvis man har et seminom, vil personer med spredning til lever, knogler eller hjerne også indgå i denne kategori. 5- års overlevelsen ligger mellem 73 og 80%.

I den dårlige prognostiske gruppe er tumormarkørerne meget høje, og kun personer med non-seminom celletype indgår i denne gruppe. Personer med non-seminom og spredning til lever, knogler eller hjerne, indgår også i den dårlige prognostiske gruppe. 5-års overlevelsen ligger omkring 50%.

Behandling af testikelkræft

Kirurgi

Den kræftramte testikel fjernes ved operation (orchiektomi). Under operationen tages samtidig vævsprøve fra den modsidige testikel, for at kunne konstatere, eventuelle forstadier til testikelkræft. Ca. 5% vil på diagnosetidspunktet have forstadier til kræft (carcinoma in situ) i den modsidige testikel.

Hvis der ikke er tegn på sygdom ved den efterfølgende stadieinddeling, udover i den fjernede testikel (såkaldt stadium I sygdom), vil alle blive fulgt med kontroller. Kontrollerne består af blodprøver og røntgenundersøgelser.

Ca. 20% af patienter med stadium I seminom, vil i kontrolforløbet få tilbagefald, mens tilbagefald ses hos ca. 30% af alle med non-seminom.

Langt de fleste tilbagefald kommer indenfor de første 2 år efter operationen. Disse personer vil efterfølgende have behov for yderligere behandling. Hos personer med stadium I seminom og en tumor i testiklen der er over 6 cm, kan der tilbydes forebyggende strålebehandling mod lymfeknuder i bughulen idet risikoen for tilbagefald hos denne gruppe er omkring 35%.

Kemoterapi

Næsten alle med spredning fra en testikelkræft, behandles med kemoterapi. Testikelkræft er meget følsom overfor kemoterapi, og de fleste vil blive kureret for deres sygdom.

Er man i den gode prognostiske gruppe, behandles man med 3 serier standard kemoterapi, hvilket giver overordentlig gode behandlingsresultater. Behandlingsvarigheden er 9 uger.

Er man i den intermediære og dårlige prognostiske gruppe, forsøger man for øjeblikket at gøre behandlingen mere intensiv, for at forbedre behandlingsresultaterne eller give 4 serier standard kemoterapi. Behandlingsvarigheden er 12 uger.

Strålebehandling

Strålebehandling anvendes til at behandle carcinoma in situ, hvis dette forekommer i den modsidige testikel. Forstadierne til testikelkræft kan fjernes, ved en relativ kort strålebehandling mod selve testiklen. Herudover anvendes strålebehandling til en lille gruppe med seminom med begrænset spredning til lymfeknuderne i bughulen.

Hvis du vil vide mere

Find supplerende information hos Kræftens bekæmpelse.