Tyfus og paratyfus er bakteriesygdomme, der smitter fra menneske til menneske under dårlige hygiejniske forhold. Sygdommene er sjældne i Danmark.

Hyppighed

På verdensplan er der hvert år mange millioner tilfælde af tyfus og paratyfus. Forekomsten hænger nøje sammen med den hygiejniske standard i et område. Hvis den er dårlig, er forekomsten af tyfus og paratyfus høj.

I Danmark påvises omkring 30 sygdomstilfælde om året. Sygdommene er hyppigst hos børn og unge voksne. I de fleste tilfælde har den syge pådraget sig sygdommen under rejse til Asien. I få tilfælde er smitte sket i Danmark, men i sådanne tilfælde har smittekilden været en person, der for nylig har været ude at rejse.

Årsager til tyfus og paratyfus

Tyfus og paratyfus skyldes bakterier af salmonella-typen. De salmonella bakterier som forekommer i Danmark findes hovedsagelig hos dyr. Mennesker smittes ved at spise fødevarer fra disse dyr (æg, kød) eller grøntsager, der er forurenede med afføring fra dyr.

Tyfus- og paratyfusbakterier findes kun hos mennesker. Smitten sker derfor fra menneske til menneske, enten ved direkte berøring eller indirekte via mad og drikke, der er forurenet af menneskeafføring.

Bakterierne indtages gennem munden. Når de har nået tyndtarmen spredes de til andre organer gennem blodet.

Symptomer på tyfus og paratyfus

Tiden fra smitte til de første sygdomstegn viser sig er 10-20 dage.

Sygdommens første fase (blodforgiftning) varer ca. 1 uge og der er:

• Høj feber
• Hovedpine
• Almen sygdomsfølelse
• Sløvhed
• Hoste.

I sygdommens anden fase, der varer 2-3 uger, bliver den syge mere og mere sløv og forvirret, og der kommer efterhånden tiltagende mavesmerter og diarre. I løbet af den efterfølgende uge falder temperaturen gradvist og den syge kommer sig langsomt.

Ved tyfus er symptomerne mere udtalte end ved paratyfus. Det er vigtigt at være opmærksom på, at tyfus og paratyfus ikke som andre salmonellainfektioner starter som diarresygdom, men at diarre er et sent og alvorligt sygdomstegn.

Hvad kan man selv gøre?

Det vigtigste man kan gøre er:

• Undgå at spise eller drikke fødevarer, der kan være forurenede.

Hvis man er syg:

• Kontakt læge snarest muligt
• Indtag rigelig væske og salt
• Vær meget omhyggelig med håndvask for ikke at smitte andre i familien.

Undersøgelse

Diagnosen stilles ved at påvise bakterier i blod, urin eller afføring.

Forløb

Uden behandling er dødeligheden af tyfus omkring 10% - med behandling under 1%. Paratyfus har ikke et så alvorligt forløb.

Efter overstået sygdom kan personer i almindelige erhverv genoptage arbejdet. For personer, der arbejder med fødevarer og mindre børn i institutioner, gælder det, at man ved undersøgelse af 3 afføringsprøver skal sikre sig, at bakterien ikke længere findes i afføringen, inden arbejdet eller ophold i institutionen genoptages. Disse krav, der fastlægges af embedslægen, gælder kun tyfus og paratyfus - ikke andre salmonellainfektioner.

Behandling og forebyggelse af tyfus og paratyfus

Tyfus og paratyfus behandles med antibiotika. Der vil tillige ofte være behov for at give væske og salte direkte ind i en blodåre, for at genoprette forstyrrelser i væske- og saltbalance.

Der findes to vacciner, som har en vis (70%) forebyggende virkning mod tyfus. Den ene gives som indsprøjtning, den anden tages gennem munden. Vaccination bør overvejes ved længerevarende rejser og ved rejser under primitive forhold til områder, hvor forekomsten af tyfus er høj. Almindelige turistrejsende får sjældent tyfus. Der findes ingen vaccine mod paratyfus.

Hvis du vil vide mere

Du kan finde yderligere oplysninger om tyfus og paratyfus på www.vaccination.dk