Hos personer, der ikke har sukkersyge ligger indholdet af sukker i blodet hele tiden inden for en snævre grænser (4-8 mmol/l). Sukker forekommer i blodet i form af glukose (druesukker).

Forskellige hormoner medvirker til regulering af blodsukkeret, hvoraf insulin er det vigtigste. Insulin er af betydning for alle legemets celler. Det sænker bl.a. blodsukkeret ved at øge optagelsen af glukose i fx lever og muskler. Inde i cellerne udnyttes glukose som energi. I forbindelse med indtagelse af føde stiger blodsukkeret, og parallelt hermed stiger indholdet af insulin i blodet. På den måde undgås voldsomme stigninger i blodsukkeret, samt at det atter falder til normalt niveau i løbet af 1-2 timer.

Insulin produceres i beta-cellerne i de Langerhanske øer i bugspytkirtlen. Bugspytkirtlen ligger i tolv-fingertarmens runding lige under mavesækken. Hvis blodsukkeret bliver for lavt, sørger hormonerne glukagon, noradrenalin, adrenalin, kortisol og væksthormon for at øge blodsukkeret ved at øge frigørelsen af glukose fra leveren. Glukagon dannes i bugspytkirtlen, adrenalin og noradrenalin og kortisol i binyrerne og væksthormon i hypofysen. Sukkersyge viser sig ved for højt blodsukker pga. for lidt insulin i blodet. Man skelner mellem type 1 diabetes og type 2 diabetes. Herudover findes der nogle sjældnere former. Type 1 diabetes blev tidligere kaldet insulin-krævende diabetes eller ungdomsdiabetes, mens type 2-diabetes blev kaldt ikke-insulin-krævende eller alderdomsdiabetes. Da unge godt kan få ikke-insulin-krævende diabetes og ældre kan få insulin-krævende diabetes, er man gået bort fra disse betegnelser. Begge diabetesformer er arvelige, men har forskellig arvelighed.

Under graviditet kan der opstå forbigående sukkersyge som forsvinder efter fødslen (gestationel diabetes). Sekundær diabetes kan opstå som følge af betændelse i bugspytkirtlen, Cushings sygdom, akromegali og behandling med binyrebarkhormon.

Årsager

Ved type 1 diabetes er beta-cellerne i de Langerhanske øer ikke længere i stand til at producere insulin. Dette medfører, at kulhydraterne i kosten (som i tarmen bl.a. nedbrydes til glukose) ikke kan deponeres i vævene i fx lever og muskler. Glukosen forbliver derfor i blodet og forårsager højt blodsukker (hyperglykæmi). Hvis blodsukkeret stiger over cirka 10 mmol/l, vil der udskilles sukker i urinen (glukosuri). Glukosen kan kun udskilles i urinen sammen med vand, og jo mere glukose, der er i urinen, jo mere vand vil der følge med ud. Det fører til øget vandladning, tørst og øget væskeindtagelse. Kalorietabet pga. udskillelse af glukose i urinen kan føre til vægttab.

Insulinmanglen opstår pga. en autoimmun betændelsestilstand, der medfører ødelæggelse af beta-cellerne. Denne autoimmune proces kan fremkaldes af virusinfektion eller giftige stoffer i miljøet hos personer, der har de nødvendige arveanlæg for udvikling af type 1 diabetes.

Cirka hver 10 med nyligt opstået type 1 diabetes har mindst et familiemedlem med diabetes.

Hyppighed

I Danmark er der skønsmæssigt 200.000 personer med sukkersyge. Af disse har cirka 25.000 type 1.

Hos personer under 40 år er hyppigheden af sukkersyge mindre end 1 %, og hos personer over 60 år er den 10-15 %.

Årsager

Personer med sukkersyge er ikke i stand til at lave tilstrækkeligt insulin til at normalisere blodsukkeret. Dette medfører, at kulhydraterne i kosten (som i tarmen bl.a. nedbrydes til glukose) ikke kan deponeres i vævene i fx lever og muskler. Glukosen forbliver derfor i blodet og forårsager højt blodsukker (hyperglykæmi).

Hvis blodsukkeret stiger over cirka 10 mmol/l, vil der udskilles sukker i urinen (glukosuri). Glukosen kan kun udskilles i urinen sammen med vand, og jo mere glukose, der er i urinen, jo mere vand vil der følge med ud i urinen. Det fører til øget urinmængde, tørst og øget væskeindtagelse. Kalorietabet pga. udskillelse af glukose i urinen kan føre til vægttab.

Symptomer på diabetes type 1

De karakteristiske symptomer ved sukkersyge er:

• øget vandladning
• øget tørst
• øget væskeindtagelse
• træthed
• vægttab

Ved type 1 diabetes udvikles symptomerne hurtigere end ved type 2. I øvrigt ses de samme symptomer ved begge former for sukkersyge. Personer med type 1 diabetes er som regel slanke. Ved type 1 diabetes udvikler symptomerne sig over dage, uger til måneder. Symptomernes sværhedsgrad afhænger af, hvor højt blodsukkeret er.

De symptomer, der kendetegner diabetes mellitus er øget vandladning, som bl.a. gør, at man måske må op flere gange om natten for at lade vandet. Det fører så til øget tørst, og mange har en kande vand stående på natbordet ved siden af sengen til at slukke tørsten med.

Kalorietabet i urinen kan give vægttab, træthed og mangel på energi. Glukosen i urinen befordrer vækst af svampe i urinen, som hos kvinden kan medføre kløe i skeden og på skamlæberne, og hos manden kan det give det forhudsbetændelse. Nogle personer bemærker stive pletter på undertøjet af den sukkerholdige urin.

Nogle går til læge eller øjenlæge, fordi de får sløret syn. Det skyldes ændring i vandindholdet i øjets linse i forbindelse med ændring i blodsukkeret.

Kramper i læggene især om natten og snurrende fornemmelser i hænder og fødder forekommer også.

Karakteristiske kliniske forskelle mellem type 1 og type 2 diabetes:

Type 1 -Tynde -Udvikler sig over dage til uger -Svære symptomer -Opstår især hos børn og unge -Tilbøjelighed til syreforgiftning -Ofte tilstedeværelse af andre autoimmune sygdomme.

Type 2 -Overvægtige -Udvikler sig over uger og måneder -Lette symptomer -Opstår især efter 40 års alderen -Ringe tilbøjelighed til syreforgiftning -Ingen andre autoimmune sygdomme

Faresignaler

Hvis man pludselig får symptomerne:

• øget vandladning
• øget tørst, træthed
• vægttab

bør man undersøges for sukkersyge, især hvis andre medlemmer i familien har det.

Hos børn opstår type 1 diabetes ofte meget akut. Man må være på vagt, når ens barn fx ikke længere kan holde på vandet. Hos børn kan sygdommen også begynde med mavesmerter og ligne blindtarmsbetændelse.

Hvad kan man selv gøre?

Type 1 diabetes kan ikke forebygges, men der forskes for fuld kraft inden for dette område. Man kan selv gøre utroligt meget for at bedre sin livskvalitet og nedsætte risikoen for diabetiske følgesygdomme:

• Vær opmærksom og reager på højt og lavt blodsukker.
• Mål blodsukkeret regelmæssigt.
• Lær selv at tage insulinindsprøjtninger.
• Hav altid druesukker på dig i tilfælde af insulinføling.
• Gå regelmæssigt til diabeteskontrol hos lægen.
• Gå regelmæssigt til læge med henblik på kontrol af øjne, fødder, nervefunktion og nyrer.
• Kontakt din læge, hvis du bliver syg af anden årsag.

Da rygning øger risikoen for åreforkalkning hos diabetetikere bør rygestop tilrådes.

Undersøgelser

• Den endelige diagnose af sukkersyge baserer sig på måling af forhøjet blodsukker.
• Hvis indholdet af sukker i blodet er højere end eller lig med 6,1 mmol/l (eller højere end eller lig med 7,1 mmol/l i blodplasma) efter en hel nats faste, har man per definition sukkersyge. Testen bør for en sikkerhedsskyld gentages en anden dag.
• Hvis indholdet af glukose i plasma taget på et tilfældigt tidspunkt af dagen (uafhængigt af sidste måltid) er højere end eller lig med 11,1 mmol/l har man også sukkersyge. Testen skal ligeledes gentages en anden dag.
• Der er kun sjældent behov for at stille diagnosen ved hjælp af en sukkerbelastning (glukosebelasting). En sukkerbelastning består i at drikke 75 gram glukose opløst i vand og få målt blodsukker de næste 2 timer. Formålet med undersøgelsen er at finde ud af, hvor højt blodsukkerkoncentrationen stiger, og hvor hurtigt den falder igen.
• Samtidig med måling af blodsukker undersøges indholdet af glukose i urinen.
• Lægen vil ud over blodsukkeret ved de regelmæssige sukkersygekontroller også måle sukkerhæmoglobin (hæmoglobin A1c - blandt menigmand kaldt "sladreprøven"), som er et mål for, hvor godt blodsukkeret har været kontrolleret inden for de sidste 2-3 måneder.

Kontrol

Kontrollen af personer med sukkersyge er livslang og foregår hos egen læge i samarbejde med diabetesambulatorier på sygehusene. Formålet med kontrollen er at optimere reguleringen af blodsukkeret, opdage evt. følgesygdomme så tidligt som muligt og undervisning i egenomsorg. Ved kontrollerne medbringes diabetesbogen, som er en bog, der følger personen, og hvor blodsukkerværdierne, der måles derhjemme, nedskrives. I bogen er der råd og vejledning, og der står også den behandling, man får, samt hvilke værdier man stræber mod. Rutinekontrollerne foregår hver 3-6 måned hos egen læge. Ved disse kontroller måles blodsukker og sukkerhæmoglobin, vægt og blodtryk. Samtidig diskuteres og aftales, hvordan den fortsatte behandling skal være. Årskontrollerne foregår hvert eller hvert andet år i ambulatoriet på sygehuset. Ud over de ting, der sker ved rutinekontrollerne, måles nyretallene (kreatinin og carbamid), salttallene (natrium og kalium) og fedtindholdet (kolesterol og triglycerid) i blodet. Urinen undersøges for æggehvidestof (albumin). Blodtryk måles, fødderne og øjnene undersøges, og der tages evt. et kardiogram.

Forløb

Type 1 diabetes kan endnu ikke helbredes, men ved korrekt behandling kan man få et normalt liv med ringe risiko for udvikling af diabetiske følgesygdomme.

Behandling af diabetes type 1

Diæt

Alle personer med sukkersyge skal spise en kost, som den man anbefaler resten af befolkningen dvs.:

• Kosten bør bestå af mindst 600 gram grøntsager og frugt daglig.
• Kosten bør indeholde mindst 300 gram fisk - helst fed - per uge.
• Man bør ellers vælge magre madvarer ved at mindske indholdet af mejeri- og kødprodukter i kosten, og højst 25-30% af energien (kalorierne) i kosten bør komme fra fedt.
• Man bør spise 3 hoved- og 3 mellemmåltider dagligt, og sørge for at få den samme mængde kulhydrat hver dag.

Insulin

Personer med type 1 diabetes kræver indsprøjtning med insulin under huden for at opnå tilfredsstillende diabeteskontrol. Der findes forskellige insulintyper, som adskiller sig fra hinanden mht., hvor hurtigt virkningen sætter ind, og hvor længe virkningen varer. Der findes endvidere blandingspræparater af hurtig- og langsomvirkende insulin.

For bedst muligt at efterligne den normale frisætning af insulin fra beta-cellerne gives som regel hurtigt indsættende og kortvarigt virkende insulin forud for de 3 hovedmåltider og middelhurtigt indsættende og middellangt virkende insulin ved 22-23-tiden. På den måde efterlignes den normale frisætning af insulin i forbindelse med måltiderne, og samtidig får man et passende indhold af insulin i blodet om natten.

Som en tommelfingerregel gives 40 % af den samlede insulindosis ved sovetid og resten fordeles til de tre hovedmåltider afhængig af det enkelte måltids størrelse og sammensætning. Regelmæssig motion tilrådes.

De fleste personer med sukkersyge anvender insulinpenne til indsprøjtning af insulin, mens kun cirka 130 personer i Danmark anvender indsulinpumper. Insulinpumperne sørger for konstant indsprøjtning af hurtigvirkende insulin gennem en kanyle, der sidder i maveskindet.

Man doserer selv en passende mængde insulin i tilslutning til hovedmåltiderne. Pumpen er på størrelse med en pakke cigaretter og kan bæres i en lomme eller et bælte.

Hvis du vil vide mere

Find supplerende information hos Diabetesforeningen
Læs apotekets brochure om diabetesmedicin